1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 17
Erkiendtligheds Exempler.
J Belepringen for Namur, som de imod Frankerige
forenede Magter foretoge i Begyndelsen af dette
Hundredeaar, fandtes under Oberste Hamiltons Re¬
giment en Under=Officier, som heed Union, og en ge¬
men Soldat ved Navn Valentin. Disse to vare Rivaler,
og de Tvistigheder, som havde reyst sig ved deres Kierlig¬
heds Sager, giorde dem til uforsonlige Fiender. Union,
som havde Valentin under sin Commando, greb alle de
Leyligheder, som han kunde finde, at plage ham, og at ud¬
søve sin Hævn over ham. Soldaten leed det altsammen,
uden at sette sig det allerringeste derimod. Dog sagde han
undertiden, at han vilde give sit Liv til Priis naar han
lunde faae Hævn over denne Tyran. Nogle Maaneder
vare forløbne under disse Omstændigheder, da de begge to
bleve commanderede med andre at angribe Slottet. Fran
joserne gjorde et Udfald, ved hvilket Union fik et Skud
i det ene Been, saa at han faldt. Og da de Franske fra
alle Sider trængte ind paa de Allierede, saa ventede den
Saarede ikke andet en hvert Øyeblik at vorde ihieltraadt
under deres Fødder. I denne Tilstand tog han sin Til¬
flugt til sin Fiende. "Ak Valentin, raabte han, kan
du vel forlade mig? Valentin løb strax til ham, da han
hørte ham raabe, tog den saarede Under=Officier paa sine
Skuldre, midt i Franzosernes Jld, og har ham behiertet
iginnem alle Farer indtil Høyen ved Abbediet Alsine. Paa
dette Sted mistede han selv sit eget Liv ved en Kanonkugle
uden at den giorde Underofficieren nogen Skade. Valen¬
tin faldt under sin Fiendes Legeme, hvis Liv han havde
reddet. Denne, som ikke erindrede sig sit saar, stod op
rev Haaret af sit Hoved, faldt strax ned igien paa det Lem¬
læstede Legeme, og afbrød endelig en Tavshed, som var
tusinde gange meere rørende, end alle Taare: "Ak Valen¬
tin, raabte han, du døer for mig? for mig, som gik saa
Barbarisk til verks med dig? Jeg kan ikke overleve dig;
jeg vil ikke - Ney!" Det var umuelig at bringe
Union fra Valentins blodige Legeme, i hvor megen Uma¬
sige, man endog giorde sig derfor. Man tog ham endelig
op, da han endnu immer holdt fast omsin Velgiøreres
Legeme; og da man bar dem saaledes bort paa Armene
igiennem Armeen, begyndte deres Kammerater, som
vidste af det Fiendskab, der havde været imellem
u dem, at græde af Bedrøvelse og Forundring. Da Union
h atter var bragt i sit Telt, forbandt man hans Saar med
Magt; men den følgende Dag døde denne Ulyksalige,
under bestandig at nævne Valentins Navn, og beklagede
hans Død. Steele, som fortæller denne Tildragelse,
spørger, hvilken af disse to mlykkelige Personer, der har
ladet see den største Høymodighed enten den, der vovede sit
Liv for sin Fiende eller den, som ikke vilde overleve sin Vel
giører?
Da Cardinal Wolsey, Kong Henrich den VIldes
i Engelland Favorit og Minister, var salden i Unaade,
saae han sig strax foragtet af de Store og hadet af Folket.
Fi; Williams, en af hans Clienter, var den eneste som
vovede, at forsvare hans Sag, og at rose denne i Unaade
faldne Ministers Talenter og store Egenskaber. Han gior¬
de endog meere; han tilbød Wolsey sit Landgods til Opholds¬
sted, og bad ham, at komme derhen en Dags Tid. Car¬
dinalen, der ikke noksom kunde beundre denne Troeskab,
reyste til Fiz Williams, som imodtog sin Patron med den
allerstørste Ærbødighed og Erkiendtlighed. Kongen, som
fik Underretning om, at en gemeen Mand understod sig,
at antage sig saadan en Mand, som Wolsey, lod Wil¬
liams kalde for sig, og spurgte ham med en truende Mine.
og i en vred Tone, hvor han kunde være saa forvoven og
antage sig Cardinalen, som havde gjort sig skyldig i For¬
ræderie? "Sire, svarede Williams, jeg har den un¬
derdanigste ærbødighed for Deres Majestæt; jeg er hverken
en slet Borger, eller utroe Undersaat. Jeg har hverken an¬
taget den i Unaade faldne Minister eller Statsforbryderen
i mit Huus; det er min gamle ærværdige Herre min Be¬
skytter, som har givet mig Brød, og af hvem jeg har faaet
den Lykke og den Rolighed, som jeg nyder; og ham skul¬
de jeg forlade i sin Ulykke, denne ædelmodige Herre, den¬
ne gavmilde Veldæder? Ak, Sire, da havde jeg været
det allerutaknemmeligste Menneske." Fuld af Forundring
og Forhavselse fik Kongen fra det Øyeblik af den største Agt
for Fig Williams. Han gjorde ham strax til Ridder, og
kort derefter til Geheime-Raad.
Kierligheds Magazinet.
J et Udtog.
Ondholdet af denne min Beretning bliver skiemtefuld, og
den maatte blive det, om jeg aldrig var oplagt til at kun¬
de skiemte (thi man kan undertiden lee uden Aarsag, og
paa en anden Tid kan man ikke frembringe en eneste fornuf¬
tig Latter med al sin Flid og Tvang). En gammel Mand;
thi hvo vil vel ellers skrive om Kierligheds Sager, saa¬
længe han endnu selv kan elske; jeg slutter derfor, at det
maae altsaa være en gammel Mand, som har skrevet en Bog
hvilken han kalder Kierligheds Magazin eller Kierligheds
