en høy Miene: "Mine Herrer, jeg har trædet Bæl¬
gerne dertil."
En Bonde, som havde et Knippe=Riis=Læs til Byen.
raabte igiennem Gaderne: Varskou! Varskou! paa det
at man kunde gaae af Veyen for ham. Et ungt Menne¬
ske i en Silke=Klædning gav ikke Agt derpaa, og fik en
stor Rift i sin Klædning. Der reyste sig derover en stor
Allarm; det unge Menneske vilde have sin Klædning betalt,
og indstævnede ham strax for en Justitz=Commissarius.
Bonden blev tilspurgt; men han bevægede ikkun Munden,
uden at tale et Ord. Er J stum, min Ven, spurgte Ju¬
stitz Commissarien ham. Ney, han er saa mæn ikke,
min Herre, faldt Anklageren ham ind i Ordet, og sva¬
rede; det er blot forstilt Væsen, efterdi han ikke kan for¬
svare eller undskylde sig. Han anstiller sig ikkun stum: thi
da jeg mødte ham paa Gaden: saa raabte han af fuld Hals
Varskou! Varskou! "Ey nu, min Herre, sagde Com¬
missarien, hvorfor gik J da ikke af Veyen?
En ung Person, som var en stor Sladderhank, an¬
tog sig engang en Sprogmester, denne forlangede dobbelt
saa |meget af ham, som af hans andre Skolarer. Da det
unge Menneske spurgte om Aarsagen hertil; svarede Sprog¬
mesteren. Jeg har dobbelt Umage med Dem; thi jeg
maae lære Dem to Videnskaber; først maae jeg lære
Dem at tie, og dernæst lære Dem at tale.
Nyt og Gammelt.
Miøbenhavn. Forleden gik en Kiøbmand omkring paa
Børsen i meget dybe Tanker, og saae heel sorrigfuld ud.
En af hans gode Venner som mødte ham, spurgte ham,
hvorfor han var saa nedslagen? Jeg tænker, svarede han
paa den Gield, som jeg ikke kan betale. O overlad
kuns denne Bekymring, sagde hans Ven, til deres
Creditorer.
Jylland. En Bonde her havde den Sorg at miste
sin eneste Søn. Han lod ham begrave. Nogen Tid der
efter mødte han Skoleholderen i Byen, hvor hans Søn
gik i Skole, og bad ham med mange Omstændigheder, at
han ikke maatte tage det ilde op, at hans Søn paa nogen
Tid var bleven af Skolen, thi han var død. Ney, alde¬
les ikke, svarede Skoleholderen, thi han er jo lovlig
undskyldt.
En stor Sladrere, som saae en lærd Mand ofte spad¬
sere allene, talte ham engang til. Min Herre! sagde han,
hvorledes kunde de altid være saa allene? Jeg har ikke
været allene, svarede den Lærde, førend efterat du havde
talt mig til.
Spanien. Her er en Borger=Capitaines Datter, en
Pige paa 12 Aar, som besidder saa stor en Kundskab i
Sprog og Videnskaber, at hun fortiener alles Beundring.
Hun forstaaer det Grædske, Latinske, Franske og Spanske
Sprog fuldkommen vel, og kan med største Færdighed for¬
klare sig i hvilke af disse Sprog man forlanger, hun besid¬
der en stærk Øvelse i Profan= og Kirke=Historien, i Geogra¬
phie, Geometrie, Astronomie og andre Videnskaber; hun
har desuden offentlig taget 3 Examina. - Hvad! om
der fandtes mange saadanne Piger hos os? hvor ville vi
da faae fornuftige Samtaler.
Skotland. For nylig blev her et Ægte=Par viet,
Manden med sin 5te Kone, og Konen med sin 6te Mand;
dog denne Glæde varede ikke længe, thi Manden døde 8te
Dage efter Bryllupet.
Rom. Hans Hellighed Paven som er død og nedsadt
i en Blye=Kiste i St. Petri Kirke, forlanger endnu Tilbe¬
delse efter sin Død. Vel er hans Kiste sat inden for et
med Gitterværk afdeelt Chor, men dog paa saadan en Maa¬
de, at Fødderne eller Enden af Liigkisten rækker noget uden
for, paa det man endnu kan kysse hans hellige Foed!
Ellers er de Herrer Cardinaler blevne meget ydmyge; thi
ved Pavens Liig=Procession vilde de ikke tillade nogen, i
hvem han endog var, at sidde ved deres venstre Side i de¬
res Vogne, men om denne Ydmyghed kommer af Hiertet,
er et andet Spørgsmaal?
Til en stor Herre.
Min naadige Herre! med andre Elienter
Jeg kommer hver Cour=Dag, og lader mig see,
Og stedse det gunstige Øyeblik venter,
At Du mig omsider vil Naade betee.
Men stedse Du svarer, nu har jeg at giøre;
Kom til mig i Morgen. Jeg kommer igien
Men maae, naar jeg kommer af Portneren høre:
Min Herre nu ikke er hiemme, min Ven!
Med denne Beskeed jeg mig lader afspiise,
Hvorvel jeg end veed at han farer med Tant;
Mod saadan en Mand jeg mig ikke tør viise
Saa dristig og sige: Det er ikke sandt.
Jeg har selv hver Mørgen, som Du, i mit Kammer
En mægtig Forsamling, som hænger mig paa,
Og hører til deres Mistrøstning og Jammer:
Kom til mig i Morgen, saa skal J vist faae.
De komme; jeg lader, som Du, dennem sige:
Jeg er ikke hiemme. De knurre derpaa,
Og ønske, at Pigen og Herren tillige
Maa Pokker i Vold og til Hekkenseldt gaae.
De mange Forbandelser mod mig udstøde,
De truer med Stævning, med Fængsel og Straf
Jeg veed at dit Hierte derved skulde bløde,
Dersom Du kuns hørte Halvdeelen deraf.
Ach, naadige Herre! kan jeg ikke finde
Befordring, at giøre min Lidelse kort,
Da laan mig din Portner at negte mig inde,
Og drive de grove Opvartere bort.
