Sandsiger kalde for sig, og spurgte, hvad han spaaede
ham, hvorpaa Propheten svarede: at October Maaned
vilde blive ham ulykkelig. Fyrsten sagde at han maatte
blive til den Tiid kom, hvorefter han vilde lade ham pryg¬
le til Døde, om hans Spaadom ey indtraf. Sandsige¬
ren svarede: at han havde intet at frygte; imidlertid er
han til videre sadt i Forvaring.
Corsica. Hvorvidt Kierlighed til Fædernelandet kan
gaae endog hos det smukke Kiøn, beviidner følgende. En
Fransk Officier traf for kort siden en Corsisk Kone, som
begræd sin Mand og to Sønner, der havde sadt Livet til
i Krigen. Officieren vilde trøste hende, men hun svarede:
jeg udgyder vel Taarer over deres Død, men i alt
dette takker jeg dog Gud, at de ere døde for deres
Fæderneland.
Hannover. Man har allerede her Ærter og Bønner,
og det kommer af den Maade her bruges med at plante sam¬
me, som er saaledes. Man planter Ærter og store Bøn¬
ner i Kurve, og i Februarii eller Martii Maaned setter
man dem allerede ud, efter som Veyrliget er beskaffent;
thi den første Nat, efterat de ere udsatte i Haven, maae
det ikke fryse sterkt. J Februario, naar Jord kan faaes,
tager man Pibekurve og fylder samme næsten fulde; derudi
saaer man Ærterne tykt, og strøer en Tomme høyt Jord
derover. Ligesaa giør man med Bønnerne, at man stikker
dem tæt hos hinanden og lader dem staae i 8 til 12 Dage
ved en varm Kakkelovn i Stuen i hvilken Tid, naar de be¬
hørig besprænges med Vand, de ere opkomne en Tomme
høyt oven for Jorden. Siden tager man dem ud af Stuen,
og setter dem hen paa et Sted i Huset imod Østen saalænge
indtil Frosten er gandske af Jorden; men man vander Jor¬
den i Kurvene, dersom den er tør. - Med at udsette
dem i Haven gaaer man saaledes til Verks: Man tager
immer 3 Planter, men de maae ikke være beskadigede, og
stikker saa dybt et Hul, som Ærterne med deres Rødder ere
lange, derudi setter man de 3 Planter saa dybt at der ik¬
kun bliver en Tomme høyt af Planterne oven for Jorden;
de maae settes saa dybt, om de end i Kurven vare vox
ne over 8 Tommer høve, og saaledes setter man tre og tre
Planter 9 Tommer fra hinanden. Bønnerne bliver satte
ligesaa dybt, men ikkun en Plante i hvert Hul og halvan¬
den Fod fra hinanden. - Paa denne Maade har man
i Fior allerede den 22 Februarii ordentlig forplantet Ær¬
ter og Bønner i Haven; og den megen Frost, som de maat¬
te udstaae, har ikke skadet dem, omendskiønt de undertiden
hængte med Hovederne. Man har og almindelig hvert Aar
kundet have af disse Ærter og Bønner at spise 12 Dage
tidligere, end af andre af samme Slags, som vare plan¬
tede samme Dag paa den ordentlige Maade, dog ville de
og have god Jord, som ligger imod Solen.
Salgeburg. Her er opdaget et fortreffeligt Middel til
at fordrive Spøgelser. En Soldat, som her immer paa sin
Post faae et Spøgelse, giorde de andre derover saa bange, at de
ligeledes allesammen saae det. Da Commandanten bev un¬
derrettet herom, udfandt han følgende Middel til at fordri¬
ve Spøgelset: Man skal give den Soldat hundrede Stok¬
keprygl, sagde han, som nok engang seer dette Spøgelse.
Derover blev Spøgelset gandske borte.
Man veed, at Bønderne drager stedse mere Omsorg
for sit Qvæg og Sviin, end for Hustrue og Børn. Nye¬
lig kom en Læge til en Bonde her i Egnen, og tilbød sin
Tieneste og Hielp for hans fire Børn, som laae syge af
Blodgang. Min ældste Søn, sagde Bonden, er nu snart
duelig til Arbeyde, og altsaa kan J give ham eders Hiel¬
pe=Middel, men de tre andre vil jeg ikke lade indgive no¬
get Hielpe=Middel, efterdi der er intet Middel, som hel¬
per, naar Sygdommen er til Døden. De døde og rigtig
alle tre, og den ældske levede.
Tyrkiet. Her findes et lystigt Slags Munke, som
ere bekiendte under det Navn Abdals, Abdallas eller Calen¬
dere. Deres Forretninger bestaaer derudi, at de gaaer Dag¬
lig ud paa Torvene, eller paa andre offentlige Stæder eller
i Forsamlinger, samler Mængde af Folk omkring sig, og
skielder og smælder saa meget de nogensinde kan paa Abon¬
beker, Omar og Osman, hvilke Mænd af Tyrkerne næst
Mahometh ansees for de største og helligste Mænd. Tyr¬
kerne leer, naar disse Munke skielder, giver dem Almisser
og siger: enhver maae leve.
Paris, Hr. v. Voltaire var ikkun 20 Aar gammel,
da han lod sin Oedip opføre paa Theatret. Dette Styk¬
ke fandt saa stort bifald, at Marschall von Willars, da
han engang kom ud fra Theater=Salen, sagde til den un¬
ge Digter: "Nationen er Eder Tak skyldig, min Herre,
fordi J opofrer den eders Natte Vaagen. " Mon¬
signieur, svarede Voltaire, den skulde være mig langt me¬
re skyldig, dersom jeg forstod at skrive saaledes, som eders
Excellence forstaaer at tale og handle.
Da denne Oedip blev opført en anden Gang med
samme Biefald, sagde en Cavalier, som ledsagede en Da¬
me til Vogus, der ved Stykkets Forestilling var bleven
meget bevæget: "Seer De her, min Herre, et Par smuk¬
ke Øyne, som De i Dag har udpresset mange Taare."
"Hun vil gandske vist vide, at hævne sig paa andre, sva¬
rede Voltaire.
En, som adskillige Gange var bleven bestiaalen paa
Gaderne, vovede sig ikke mere ud af Huuset. Man raadede
ham at bære Pistoler hos sig. Ey, sagde han, endog
disse skulde Gade=Tyvene tage fra mig.
