nede, 30 Rdlr., som kan nok gaae med til Silkestrømper,
Skoe, Spænder og andet mere, foruden Sukkerbrød og
Macroner, den Dag jeg er oppe til Examen.
Næst at hilse flittig til hierte Mama, som hierte
Mama kan lade hierte Papa vide, fra mig og min Rector,
forbliver jeg hierte Mamaes
lydige Søn
Jens Neokopia.
Svar.
Hierte Søn.
Dit Brev fik vi rigtig, men Skipperen hedder ikke som
du skriver, men han hedder Claus, men det kan være det
samme, det var vel Fransøsisk; der var saa meget derudi
vi ikke forstoed, men dette forstod vi, at du vilde have nye
Klæder, og en Kaarde, og Lomme=Uhr, og det er nu got
nok, men du skal viide, vi har flere at forsørge end dig,
og derfor kand du saamænd ikke faae det du har skrevet om
og derfor maae du miste det, og du kan saa gierne hielpe
dig med de Klæder du har, saa længe til du har været til
Attastasten, eller hvad det hedder, og du kand ogsaa gier¬
ne gaae uden Kaarde saa længe, og jeg sender dig her ved
en deylig varm rød Nathue, som din Faer kiøbte paa Aal¬
borg Marked, og vi sender dig et rødt Hatteslag, og be¬
fael dig saa Gud i Vold, naar du har været oppe til At¬
tasttasten, og reys saa hiem min Søn, og pak dig saa vel
ind, at du skulde ikke der blive syg, og vi skulde have Om¬
kostninger med dig; og sæt den røde Nathue først paa, og
saa siden Hatteslaget, og tag saa din røde Reyse=Kiole paa,
og befael dig saa Gud i Vold; og naar du saa kommer
over til os, saa skal vi nok give dig Klæder, og saa skal
du faae din Faders brune Kiole med det blaae Foer, og
saa skal du faae hans røde Vest til, og det var saamænd
hans Brudgoms Klædning, og han tager den saamænd fra
sig selv, og giver dig den, og den kan du gaae med om Søn¬
dagen, og i Kirken; og om Hverdagen kan du gaae med
den røde Reyse=Kiole, og saa vil din Fader give dig sin
Messing=Kaarde, den er vel noget forslidt, fordi vores
Naboe Christopher har brugt den, naar Borgerskabet giorde
Vagt, men hun kan forsølves, og det vil vi saamænd endda
spandere et par Mark eller 3 paa, og jeg veed ikke hvad du
vil med den trekantede Klinge, du skal jo ey stikke nogen
ihiel med den, og det isner udi mig, naar jeg tænker der¬
paa, og din Fader vil give dig sit Lomme=Uhr med de
Fuderaler om, og saa er det best, du faaer Paruk, for Haa
ret koster saa meget at holde i Stand, og saa kan du faae
to af din Faders; thi de ere meget gode, og vi sender dig
herved 2 Kroner og 3 Mark i Smaae=Penge, at du kan
spare paa Kronerne, og dem kan du have til Lomme=Skil¬
linger, og jeg haver bagt nogle Pebbernødder, og dem sen¬
der jeg dig herved, at du kan have at bide paa den Dag
du er oppe til Exeminamen, eller hvad det er, og du skal give
de andre noget med, at de skal være gode imod dig, og
Skipper Claus har jeg talt med, og han skal nok tage dig
over med uden Betgling, og pak dig vel ind, og sæt først
den røde Nathue paa, og saa siden Hatteslaget. Og Chri¬
sten Skræder, har alt Tøyet i Arbeyde, og han blev vreed
fordi du havde skrevet saadant om ham, og han veed nok
at bruge sin Syenaal. Og bær selv Tøyet hiem fra Skibet,
ellers skal du der give 4z. i Drikke=Penge, og Skipperen
tager vel ikke noget for Brevet, og befael dig nu Gud i
Vold, og vi ere Dine Kiære Forældre
Jens og Maren Nyekiøb.
Jndfald.
Een Skræder skulde skiære en Kiole til, for sig selv, og
i det han skiar den til, klippede han et stort stykke af, og
smitede under Bordet. Konen raabte, Jh! Mand hvad
giør du, det er jo din egen Kiole. Oh! Kone! raabte
Manden, det skeer for ey at komme af den gamle Vane.
En Poet sad just engang og skrev et Vers om Men¬
nesket. En Persohn, som maaskee ellers havde sig selv
mistænkt, sagde: Nu skriver han nok noget om mig. Langt
fra svarede Skialden, thi jeg skriver om Menneskert
Nyt og Gammelt.
Udiøbenhavn. Doris og Damon raslede forleden Dag
ud til Thorrebeck i Phaeton. Men hør nu hvor Naturen
streed imod Dem. Kyllingerne vare for Unge, Asparges
vare ikke opgroede og Lammekiødet var alt for gammelt,
nu de maatte da ey smøre dem paa alt dette. Men meer
da de vilde kiøre hiem saa fik de en øsende Regn. Doris
ach det var en ynk - hendes Parasoll - ja -
meer endnu blev vaad - og Damon saae ud som en druk¬
net Rotte. Han betalte Gildet.
London. En vis Persohn, der for for et Aars Tid
siden vandt i Lotteriet her 20000 Pd. Sterling, væddede
med en anden, ved et Heste=Løb, til Madenhead om en
Gvinee og tabte den. Da han skulde udbetale den, lod
han sin Fortrydelse høre over Lykken, og svor tillige at han
var det ulykkeligste Menneske i Engelland. Den som hav¬
de vundet blev derover vred og gav denne uskiønsomme et par
Øre=Figen, og en hos staaende fattig Mand den vundne
Gvince.
Vores Ladies har enstemmig besluttet, at uddeele
iblant de fattige de Penge, som de vinder i Spil.
Men om disse spillede sig fattige; hvem skal da give dem?
Man skulde ikke troe at fattige Folk spiller.
