og smagte Pasteten, og ligeledes brændte sig, at Vandet
randt ham af Øynene. Nu, spurgte Skalken ham med
en meget ærbar Mine, hvorover han græd? Fordi Du
unge Skielm, svarede den anden, ikke blev hængt den
Dag, da din Bestemoder døde.
Kong Frang den første spadserede engang incognito
omkring Paris med Cardinalen af Lothringen; Her mødte
han en Bonde, som kom fra Market i Staden, og spurgte
ham, hvad han havde kiøbt. Bonden, som ikke kiendte Kongen,
sagde: Min Herre jeg har ikke kiøbt andet end dette Par
Skoe, som jeg her bær paa Armen. Er det ikke sandt,
sagde Kongen, at du har givet 30 Skilling for dem? Ney,
sagde Bonden, De har løyet 5. Hvordan, Skielm! raabte
Cardinalen, du er om en Hals, maa man saaledes tale til
Kongen? Ey, svarede Bonden: Gid den faae Pokker,
som kiendte ham.
hertuginden af Newcastle, som i Kong Carl den
Andens Tid havde skrevet nogle Comoedier og Romaner,
spurgte engang Biskop Wilkins, hvorledes han kunde
komme til den Verden, som han havde opdaget udi Maa¬
nen? thi, sagde hun, at der naturligviis maatte være en
lang Vey derop, og at han nødvendig maatte hvile sig paa
Reysen, og hvor han da hvilede sig? O! Madame! sva¬
rede Biskoppen, De har jo bygt saa mange Casteller i
Luften, at jeg ikke kunde fattes Hvile=Steder.
Nyt.
Riøbenhavn. Vi holder for, at det vilde geraade os
til Skam, og være vores Blade til en stor Vanziir, om
vi med Taushed forbiegik det, som har fyldt og fremdeles
vil fylde mangt et Blad udi Juden= og Udenrigske Aviser,
ja maaskee vil fylde mange Folianter. Ja, en Skam vilde
det blive for os, om vi stiltiende forbigik den Nyehed, som
har sat heele Verden i Bevægelse, vi meener Veneris Gang
igiennem Solen den 3die Junii sidstleden. Vi maatte vis¬
selig ansees for gandske ukyndige i Stierne=Kiger=Kunsten,
om vi indeholdt med de ved denne saa rare som sieldene Be¬
givenhed af os giorte Observationer og Jagttagelser. Jn¬
gen af os ere dog ikke, uroest at tale, meget kloge paa Him¬
melens Løb; men des fleere Observationer kunde vi og
derfor giøre os paa Jorden. Foruden det rette Astrono¬
miske Taarn, var et hvert Klokke-Taarn, høyt Huus og
Væyr=Mølle paa Volden Observatorier. De som ikke
havde den Lykke at kunde komme saa høyt i Veyret lode
sig nøye med at giøre Jagttagelserne paa Volden, som den
Aften vrimlede med Stierne=Kigere. Man skulde ikke saa
let kunde forestille sig, at der vare saa mange af den Pro¬
fession her i Staden. Her faaes Observatorer paa
Volden indtil Jøder inelusive, ja, Vartoves gamle
Matroner havde paa den Tid gandske besadt Vester=Port,
for at giøre deres Observationer; saa man ikke saa let kun¬
de faa Venus der at see; disse spaaede ellers allehaande.
Men paa Forhøyningen ved Nørreport vare de fleeste Ob¬
servatorer, og enhver havde næsten sin egen Maade at
giøre Jagttagelsen paa. Nogle saae udi Tuber, andre
udi mindre Kikkerter, nogle prikkede et Kort med en Knap¬
penaal og saae Veneris Gang meget tydelig, andre saae
den igiennem andet hvidt Papir, andre holdt deres Briller
atter igien bag Papiret; nogle, som intet Papiir havde,
toge Blade af Træerne, og med en Naal ligeledes prikkede
i samme, disse sagde sig at kunde see Venus gandske tydelig,
eller og maaskee hun helst vilde lade sig see af dem, saasom
alle Veneres skal være store Elskere af Grønt, Skov og
Mark &c. (Vores Fætter havde vel Papir, men ikke en
Knappenaal at prikke et Hul med, hvorfor han bad en Pi¬
ge at give sig en Knappenaal, men neppe vilde hun det, sigen¬
de: det var ikke got at give Knappenaale bort) andre Ob¬
servatorer brugte bart Glas og andre sværtet Glas. Vores
gamle Ungkarl gik afsides bort, og holdt sit tykke Spansk¬
rør for Øyet, for at give sig nogen Anseelse af en Stiernekiger
med en Tubus, men han maatte snart tage Kikkerten ind, da
han mærkede en Deel kom og vilde betiene sig af hans Tubus,
da den snart kunde have gjort en Transitus over hans Ryg.
Mange havde Calendere og mange Udregninger med sig, ja,
nogle gik med heele Sphæra paa 3 Ark i Haanden. Nogle
ønskede at Brøndshøy Kirke havde blevet nedrevet i For¬
veyen, saasom den var deres Observationer i Veyen (men
det er ingen Under; thi Kirkerne ere nu omstunder saa
mange i Veyen). End og en Skræder stod uden for Runde
Kirke=Port, som var lukt i, han saae, alt hvad han kunde,
op til Taarnet, ventelig vilde han enten tage Maal af Ve¬
nus, eller og om han kunde opdage nogle nye Snit paa
hendes Klæder, maaskee han tænkte hun havde en af disse
nyemodens Bigeser paa. - Men hvor meget nu alle
disse Observatores observerede, skal vi ikke just kunde sige;
Men saa meget er vist, at ingen af dem alle saae Venus
bedre, end Hr. Leander; thi han havde en fortroelig Sam¬
tale med hende paa Volden. - Alle disse Jagttagelser,
har vi holdet for vores Pligt at melde for vore Læsere, som
maaskee ikke har giort sig dem ved Veneris Gang forbi
Solen, ey heller læser om dens Transitus i andre Blade.
Her er ellers en hiertelig stor Forlængsel efter den rsle
November; man giør allerede mange Præparationer. Man
kan endog iblant treffe nogen, som ikke engang kan oppebie
den Dag; men forud lade see og betegne deres Glæde,
endog ved en Guld=Krampe paa Hatten. Saadan over¬
ordentlig Glæde og Forlængsel kommer nok deraf, at før¬
ste November er alle Helgens Dag?
Udi dette Aar falder 11te Junii ind paa en Søndag.
Dette Jndfald kan vel befrie mange; thi om Søndagen
maa jo ingen Fordringer skee?
