1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 24
Et Middel til Sielens Tilfredsstil¬
lelse i ængstelige Sorger og
Lidelser.
M¬
aar Sielen er bleven bragt i Uorden ved ængsklige
Sorger og Lidelser: saa er det beste Middel til at
bringe den i sin sædvanlige Roligheds Stand igien,
at vi, saa vidt mueligt er, henvender vore Tanker paa saa¬
danne Personers Lidelser, som langt overgaaer os i Dyder
og Fortienester. Herved ville alle smaa ulykkelige Tilfælde
i vort Liv synes at være Virkninger af Retfærdighed, ihen¬
seende til vore Feyl og Uforsigtigheder. Naar de ere ulyk¬
kelige, som vi vide at være fortreffelige og en bedre Skjebne
værde: saa maae vi taalig finde os i vor Skiebne, da vi
mestendeels vide med os selv, at vi har fortient en langt
verre, end den, som vi ere underkastede. Der gives der¬
for en Beundringsværdig Fortælling, som man kan anpri¬
se i visse af Livets Perioder, for at røre trøste og forbedre
en Mands Hierte. Tullius siger paa et Sted, at en æg¬
te Mands Fornøyelser vare de næste efter en Philosophs
Fornøyelser. Man kunde paa samme Maade sige (thi mig
tykkes, at der er en lige Forholdelse imellem begge,) at
Menneskekierlighedens Fornøyelser vare næst efter Andagtens
Fornøyelser. Begge disse sidste Fornøyelser ere forbundne
med en vis Fornedrelse, som opløfter vor Siel over dens
ordentlige Tilstand. Paa samme Tid da den formindsker
dens Værd, som vi setter paa os selv, formerer den vor
Høyagtelse for andre. Den Historie, som jeg vil tale om,
er Josephs Historie i den hellige Skrift. Den bliver for¬
talt med saadan en Majestætisk Eenfoldighed, at alle Deele
af samme opfylder vor Siel med Rørelse af Natur og Med¬
lidenhed. Man maae være ubekiendt med begge, dersom
man kan læse den med Opmerksomhed) uden at blive over¬
vældet af Afvexlinger af Glæde og Smerte. Jeg haaber
at det skal ikke være nogen Vanhelligelse, naar jeg her for¬
tæller den efter min Maade, paa det at de, som ere ubetænk¬
somme nok, til enten ikkun sielden eller aldeles ikke at læse
den hellige Skrift, maae blive erindrede om, at de største
Fornøyelser, med hvilke Jndbildnings=Kraften kan under¬
holdes, er her at finde, og at Stilen og Skrivemaaden
selv i den Hellige Skrift er mere end Menneskelig.
Joseph, Jsraels elskelige Søn, blev misundt af sine
ældre Brødre, for ingen anden Aarsags Skyld, end for
de Fortrin, som han havde for dem, i henseende til hans
Legems og Siels Skiønhed og Fortreffelighed, saa at de
ikke kunde taale hans tilvoxende Ungdom og lade ham leve:
De sammensvore sig derfor at dræbe ham. Naturen tale¬
de saa sterkt i Hiertet paa den ene af dem, at de efter hand
Overtalelse besluttede hellere at nedsænke ham i en dyb Grav,
end med egen Haand umiddelbar at fuldføre Dødsdommen
over ham. Da de saa vidt havde ladet sig bevæge for ham,
saa bleve deres Gemytter endnu immer mere formildede
imod ham. De betiente sig af Leyligheden, da de saae nog¬
le Reysende, og solgte ham til Ægypten. Jfrael blev
overtalet ved sine Sønners Listighed til at troe, at Dren¬
gen var bleven sønderreven af vilde Dyr. Men Joseph
blev solgt til Slaverie, og immer af samme Aarsag som
tilforn udsat for nye ulykkelige Hændelser, nemlig for hans
Skiønheds og Dyds Skyld. Han blev paa en falsk Be¬
skyldning kastet i Fængsel, men med Tiden blev han for¬
medelst hans Viisdom og Videnskab, befriet fra samme
og giort til Pharaos Stadtholder. Da han var ophøyet
paa denne hans Lykkes Spidse, bleve hans Brødre sendte
til Ægypten, for at indkiøbe de nødvendige Levnets Mid¬
ler i en dyr Tid. Saasnart man bragte dem frem for ham,
saae han, men med Medlidenhed saae han dem, der havde
solgt ham til Slaveriet, hvorledes de med Ærbødighed,
og Æresbeviisninger nærmede sig til ham. I det han
saaledes betragtede sine Brødre, saa besluttede han, at un¬
de sig den Fornøyelse, at sætte deres og sine egne Af¬
fecter i Bevægelse, i det han forstilte sig, og udforskede
deres Families Omstændigheder. Han beskyldte dem der¬
for, som en Pharaons aarvaagne Minister, at de vare
Speydere, der af Hensigter imod Staten vare komne til
Ægypten, for at udspeyde Landet. Dette bragte dem
paa den Efterretning, som han vilde have af dem, at for¬
tælle deres gamle Faders og deres yngste Broders Tilstand,
som de have efterladt sig hiemme. Da han havde hørt at
hans Broder endnu levede, saa forlangte han, at de skul¬
de bringe ham til Ægypten, til Beviis paa at de talede
Sandhed.
Men det skulde være en forfængelig og forgieves Umag,
at forsøge, at afmale denne fortreffelige Forestilling paa
de menneskelige Lidenskaber med de samme Farver, som man
seer i den hellige Skrift, paa en anden Maade, eller ved
andre Ord, end der ere brugte paa Stedet selv. Jeg er
derfor nødt til, at forandre min forehavte Fortælling mere
til en Forklaring over disse forskiellige Deele, som forekom¬
mer i denne smukke og med Lidenskaber opfyldte Scene.
Naar Joseph forlanger at see hans Broder Benjamen, hvor
naturlig og aftvungen er denne Anmerkning:Det har vi
forskyldt paa vor Broder, fordi vi saae hans Siels An¬
gest uden Medlidenhed, Hvor rørende maatte det være
for Joseph, naar han hørte Ruben at anklage de øvrige,
at de ikke havde vildet høre ham, da han forsvarede ham ihen¬
