Nyt og Gammelt.
Oondon. En Dame af særdeles høy Rang har nylig op¬
holdt sig her i Engelland nogle Maaneder i Mands=Klæder,
og har ingen andre havt hos sig end hendes Kammer=Jom¬
frue, der ligeledes præsenterede sen Mands=Person. Hun
er ey bleven kiendt, og fornøyer sig meget over, at dette
Jndfald er hende saa got gelinget. Hun taler meget om
den Engelske Pragt, som indtaget af samme, saavelsom og
om den Artighed imod Fremmede og Rigdom, som hun
her i London i sær har forefundet.
Jrland. Til Armagh blev i afvigte December Maa¬
ned en Heste-Tyv ved Navn Thomas ONeale hængt i
Dommerens Paasyn. Da han ungefær en halv Time hav¬
de hængt, merkede Dommeren at han bevægede Hovedet,
ligesom han ey hængte beqvem nok. Han lod herover
trække Kiol og Vest af ham, og endskiønt det ey strax lod
sig tilsyne, efter at dette var skeet, at hans fattede Mis¬
tanke kunde blive bestyrket, befalede han desuagtet, at Skior¬
ten ogsaa skulde trækkes af ham, hvilket Skarpretteren
vægrede sig for at giøre, holdende for, det var uanstændigt,
og at Tiden var snart forbi, som Delinqventen skulde hæn¬
ge i. Men Dommeren paastod det skulde skee, og da hans
Ordre var efterkommet, saae man, at den Hængte havde
et Jern Halsbaand om Halsen, hvorved vare 2 Remmer,
der gik ham under Armene, og vare fæstede til 4re andre
Remmer, som vare anbragte om Livet, hvilke igien vare
fæstede til 2 andre, der gik ned til Fødderne, hvorunder
vare lagde tvende Jern=Plader, hvortil bemeldte tvende
Remmer vare anbunden, hvorfra atter to Remmer gik om
Livet. Dommeren lod alle disse Remmer strax skiære over,
og blev 4re Timer paa Retterstedet, og lod end ydermere
den opvakte virkelig Hængte, bevogte den gandske Nat
igiennem, og derpaa den anden Morgen skiere ned og be¬
grave. Denne Relation er saa meget mere troværdigt,
som et øyensynligt Vidne har bragt den.
Norfolck. Til Diss fandt for kort Tiid siden 6 Per¬
sohner for got at holde en indbyrdes fornøyelig Samling,
paa andres Regning. Een af dem skaffede Viin, som han
stial hos en i Nærheden boende Præst, en anden Destilleret
Aqvavit, som han paa samme Maade anskaffede hos en
Apotheqver, og den 3die Gies, Høns og saa viidere. Efter
at de saaledes havde giort sig ret lystige og muntre, roste
enhver sig af hvad han havde stiaalet. En som var i
Nærværelsen af dem hørte dette, og angav det for Øvrig¬
heden, hvorpaa de efter denne Sammenkomst bleve samlede
paa nye i Tugthuuset.
Paris. En Borger her havde foruden sin Kone og
saa en Geistlig Broder med til Bords, og en af Retter¬
ne var en Høne, hvilken Verten vilde at denne Geistlige
skulde skiære for. Han undskyldte sig med det foregiven¬
de, at det tilkom ikke ham, men Verten. Verten derimod
anholdt, at efterdie han var en geistlig Person saa kunde
han nok være saa god og skiære for smukt lefter Skriften.
Da nu den Geistlige saae, at det skulde endelig saa være,
tog han Hønen og skaer først Hovedet af, siden Halsen,
endelig Benene og Vingerne, og lagde altsammen samlet
i Fadet. Derpaa tog han Hovedet, og lagde for Verten
med disse Ord: Dette Stykke passer sig fortreffelig vel for
Eder, efterdi J er Husets Hoved. Ligeledes lagde han
Halsen for Konen og sagde: Dette Stykke passer for Eder,
efterdi J er næst Manden og Husets andet Hoved. Siden
tog han Beneene og lagde dem for Sønnerne med disse Ord:
Disse Stykker ere for Eder, efterdi Sønner almindelig
med Benene ville besøge alle fremmede Stæder. Endelig
lagde han Vingerne for Døttrene og sagde: Disse Stykker
ere for Eder; thi Jomfruer flyver altid høyt og ville stedse
have noget forud for andre i Klæder. Tilsidst lagde han
hele Kroppen for sig, og sagde: Dette passer sig net for
min Person, efterdi jeg ansees som en Kirkens Krop.
Bourdeaux den 12 Februarii. Affølgende seer man,
at Spidsbubernes Strege staaer ikke til at endre, og at de,
naar nye Jndfald mangler dem, betiener sig af gamle:
Tre forklædte Personer, som Last=Dragere, lagde for nogen
Tid siden for en Urtekræmmers Huus til Haven, en stor
Randsel ned, foregivende at de umuelig kunde bære deres
Dragt længer. Natten kom paa, og disse Folk besværede
sig meget over, at et ungt Menneske, der skulde betale dem,
ikke vilde komme. Den medlidende Urtekræmmer tillod,
i Anledning af deres Utaalmodighed, at de maatte legge
deres Randsel noget i hans Bod, med Forsikkring om god
Paapasning. Over dette gode Tilbud bleve de meget for¬
nøyede, og lovede inden en halv Time at afhente deres
Dragt. Tiden forløb, men ingen kom. Jmidlertid op¬
hørte en liden Skiøde=Hund ikke at bieffe imod den ned¬
lagte Randsel. Dette kom den høflige Urtekræmmer noget
fordækt for. Han lod derover i Vidners Overværelse
Randselen aabne, hvori man, i steden for Klæder og andre
Ting som skulde have været deri, fandt et ungt Menneske
paa 15 a 16 Aar, der meget forskrekket og fortrydelig over
at han skulde saa tilig ud af sin Fælle, oprigtig berettede
Aarsagen hvorfore han var indsperret, som var: At han
om Natten skulde aabne Huuset for de Røvere, som havde
lagt ham ned. Man kaldede strax 6 af Nat=Vægterne
sammen, og da den fastsatte Time kom, meldede Tyvene
sig ogsaa for Døren, som blev opladt af det unge Menne¬
ske, men til deres store Bestyrtelse bleve de selv til Pris,
i steden for at giøre en. Man lagde strax Proces an imod
dem, og vil man troe, at de for Eftertiden ikke skulle faae
i Sinde saa sildig at hente Kryderier.
