1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 27
V¬
ore gunstige Læsere havde nok ikke ventet at see no¬
gen Kilde=Reyse paa Prent i dette Aar, fordi vi
har tiet saa længe; Men hvem kan sette Pen til Pa¬
pir, førend alting kommer i Rolighed? St. Hans Dag
og Søndagen efter kunde vel ingen forlange at man skulde
skrive; thi hvem var dertil i Stand, som havde været ved
Kilden; og De veed jo selv, kiere Læsere, at fra St. Hans¬
Dag og indtil vor Frue Dag er forbie, endnu det som meere
er, det lystige Skov=Bal, er det jo en plat Umuelighed
at kunde tænke lidet i Skoven. Men nu er alle Dunster¬
ne forsvunden; nu kan vi fortælle fra først til sidst, og der¬
for kommer nu først.
Kilde=Reysen.
Fredagen den 23 Junii var det et behageligt Væyr.
De udpyntede St. Hans Vogne med 3 blaa Hynder ind¬
fandt sig som sædvanlig uden Nørre Port, og paa Kultor¬
vet, for at befordre Kirsten Piils Kildes Søgning. (Hvor¬
mange Alen Steen=Gierder og andet Arbeyde disse Bøn¬
der, som her holdt en heel Dag med Heste og Vogne imid¬
lertid kunde have forrettet hiemme, vil vi nu ikke tale om)
Kilde=Giesterne strømmede nu ud i Hobetal af Byen, og
man skulde snart tænke, at det var ikke got at være i Kiø¬
benhavn St. Hans=Dag, saaledes forlode Menneskene Byen.
Prisen paa disse Kilde=Vogne var fra 3 til 5 a 6 Mk.
foruden frie Fortæring for Bonden, dog efter accord. Nu,
saa kiører vi da. Her stod et forskrækkeligt Støv, og in¬
gen Under, at det maatte nedskylles ved første Bedested.
Wibens=Huus blev da dette; Her aabnedes de første Skaa¬
le med God=Taar! og synk got! her stoppede og tændte
man sin Pibe; her havde Damon den Fornøyelse at hielpe
sin Phillis af Vognen første Gang, og her lagdes Grund¬
volden til al den paafølgende Glæde og Fornøyelse. Nog¬
le Kilde=Giester havde endog slukket deres Tørst saaledes i
Wibens=Huus, at de fandtes sovende i Græsset imellem
det og Lunde=Huuset. Ja, det var meget varmt den Dag.
Ved Lunde=Huuset var det lige nær. Her maatte man
og have en liden Forfriskning; det ene maa forsette det an¬
det, og paa denne Aarets Tid behøver Naturen maaskee
meere end sædvanlig. Nu begyndte de svingende Hatte at
sees paa Kilde=Vognene, og den ved Huuset liggende Lund gav
nu Gienlyd af de glædelige Hurra. Meget faa kunde pas¬
sere Gientofte Kroe forbi, men det var ikke underligt;
thi at synge fra Lunde=Huuset til Gientofte, kan nok
giøre en tør Hals, i sær naar det sløver tillige. (Men
hvor mange Penge der blev lagt i Gientofte Blok, skal
vi ikke kunne sige; men denne Blok er jo ikkun sadt for de fat¬
tige, og ingen Kilde=Giest syntes fattig, undtagen de, som
aabenbare tiggede.) Jo længer man smurte, jo bedre man
kiørte. Jægersborg Kroe kiørte dog mange forbi; Er¬
melund ligesaa; thi her hørtes ikke en Fiol. Men nu
fik man Fortunen i Sigte. O! Lykke! her er Indgangen,
til Dyrehaven, og her gav Skoven Gienlyd af Vocal og
Instrumental Musik; Her dansede Damon og Phillis;
her spadserede Skov=Guderne med deres Nympher; her
stiftedes nye Venskaber, og de gamle bleve bekræftede; kort
sagt: Her var Fortunen. O! et deyligt Navn! og paa
denne Aarets Tid synes den ret at svare til sit deylige Navn.
Hvem kan vel kiøre Fortunen forbi; Lykken er jo det alle
attraaer? Her er alt det som trekke kan. Nu! vi maae
videre fort, men hvor skal vi komme fra Fortunen? Nu
Hip! vi maae dog afsted ned til Kilden, førend Solen gaaer
ned. Vi kan jo altid gaae tilbage igien til Fortunen. Nat¬
ten er kort, og hvem gaaer i Seng den Nat i Dyrehaven,
her er man jo ret i Dyre=Riget. Nu Hyp! Hurra! Hur¬
ra! Hvorhen Kudsk? kiør ikke af Veyen, lad dem kiøre
af Veyen. Hurra! - Ja det gaaer frisk. Saadan er
ongefæhr Kilde=Reysen. - Nu kunde man lugte
Røgen fra Kilden. Kogte da Kirsten Piils Vand? Ney,
men det blev kogt. See! der er Leyren. Over 200
Telte. Men hvor mange Tusinde? Jo, jo, Kilde=Gie¬
sterne vare utallige i dette Aar; thi jo længer denne Kir¬
sten Piils Kilde løber, jo kraftigere holdes Vandet for
at være. Andet kan man jo ikke slutte. Dog, maaskee
Elskere af Ege= og Bøge=Skov vilde og endnu forlyste sig
i samme, medens den endnu staaer; thi de kan vel ikke ven¬
te at leve, indtil den nye plantede opvoxer, og hvem kan
giøre sig Regning paa det gamle. Eege= og Bøge=Skove
ere nu saa gamle at de ikke kan staae længer; og det har maa¬
skee og drevet en hoben Skov=Elskere til at tage Afskeed med
Skoven ved Kilden, førend den af Skov=Opelskerne fældes
og deres Glæde maatte, som Vandet af Kilden, bortflyde.
Ak, hvor skal de da faae Brænde til at koge Theevand ved,
ved Kilden! See, hvilke Fyrstæder der nu ere. Her ere
baade private og publike Jldstæder. - Men, naar
man saaledes hugger Toppen af Træerne og opbrænder Rød¬
derne af samme, saa ødelegger man jo Skoven fra Top
til Rod, og hvad vil der da blive til Efterkommerne, der
ligesaa vel som vi, kan behøve at drikke Kilde Vand?
Hvilken Snak, hør hvad hiin ravende udsynger med en alt
rustende Stemme: Bort med ald Bekymrings=Plage!
Hvem vil sørge ved Kilden, og det St. Hans Aften? Skul¬
de man sørge for Tiden, i Tiden og for Fremtiden, O! da
havde vi jo ikke en glad Time. - See! der dandser al¬
