lerede Kilde=Giesterne; de lader Violin sørge, See til
Lischen og Silvander! mon de vel tænker paa Fremtiden;
Ney, de taler nu om det nærværende, og Lischen holder
paa det hun har i Hænderne, og tænker ikke paa det tilkom¬
mende. - See, der sidder Hieronimus, og drikker
sig en tæt Ruus, og er ubekymret for hans Datter, der
er spadseret lidet op i Skoven med sin allerkiereste Coridon.
See! der trakterer Hr. Jrus et heelt af ham udbu¬
det Selskab, som flittigen drikker Hr. Trakteurens Skaal,
Hr. Jrus bryster sig, han glæder sig med de nærværende
og lader sine Creditorer sørge; St. Hans Dag, siger han
er jo kun engaag om Aaret? – See, hvilken Rytter
der kommer, hvor afpasset er ikke hans heele Equipage;
hvilke Caprioler aftvinger han ikke sin stivbeenede Hest; hvor
seer han ikke alle Fodgiengere over Skuldrene. Mon han
vel giører sig de Tanker, at hans Lykkes Hest kan snuble
og at han maae gaae, naar andre rider? – See! der
gaaer Lisette, hun har sneeget sig fra Mama, og tænker
kun paa den Lykke, hun skal giøre med Polidor, som sat¬
te hende Stevne paa det Sted i Skoven. Ak! Lisette!
vidste du kun, hvilken Forræder Polidor er, da skulde du
sørge for den tilkommende Tid. - See! der kommer
en Phaethon med 2 Mands=Personer og 2 Fruentimmer.
De grønne Taftes Parasoller bedækker dem alle fire. Disse
ere just for deres Svagheds Skyld draget til Kilden. Ak!
ja, de seer meget skrøbelige ud; see, hvor de ikke drikker af
Kilde=Vandet. Mon det kunne slukke dem? Ney, nu spad¬
serer de Parviis ned i Skoven. Den Dug, som falder paa
Græsset St. Hans Aften er særdeles kraftig for Afmægtig¬
hed; de setter sig i Græsset imellem Buskene og vederqvæ¬
ges af den kiølende Aften=Luft. Disse tænker ikke paa det
forbiegangne, paa de deylige Formaninger, som de har
faaet af deres Forældre, ev heller den Sorg de tilbereder
samme; men de tænker kun paa den nærværende Forlystelse.
Det er St. Hanses Aften. - See! der gaaer Flora¬
bella, hvilken deylig Pige! kun Skade, at det Jndvortes
ey svarer til det Udvortes, hun gaaer afsides hen i Sko¬
ven, og som en Magnet, trækker hun Menale efter sig.
Ak! Florabella! hvorfor vil du være en Lokke-Due og be¬
drøve din dydige Moder? – See! der er et sluttet Sel¬
skab; men ak! det blev snart adsplittet, da drukken Mund
talte af Hiertens Grund. Mændene bleve modige og Qvin¬
derne bleve høymodige; her blev Ueenigheds Sæd udsaaet,
og de skiltes ad. Viinen forstyrrede Venskabet, som Van¬
det havde stiftet. Men see hist! hvad skal jeg troe
at der skader den gamle Harpax? Skal jeg troe, at han,
som unge Drenge, seer efter Fugle=Reder; snart seer han
op i Toppen af Træerne, og snart søger han i Buskene.
Men mig tykkes Harpax seer saa fortrædelig ud; jeg maa
nærme mig, for at forekomme hans slette og fortrædelige
Tanker. Harpax, hvad skader Dem? Mig tykkes De
søger efter Fugle=Reder, har De fundet nogen? - Fun¬
det? Ak! ney jeg har tabt, jeg er kommet udi et Vildere¬
de, hvoraf jeg ikke kan finde ud, uden i Toppen af det høye¬
ste Træe. - Denne Tale forekommer mig mørk og ufor¬
staaelig. Hvad har de tabt? – Ak! min Ven! jeg har
tabt --- jeg søger i Buskene, jeg ønskede at finde, og
jeg er dog bange for at finde. Jeg forstaaer Dem ikke,
Hr. Harpax. - Jeg skielver, naar jeg tænker derpaa,
og jeg finder ingen Udveye af denne Labyrinth, uden ved
en Strikke i det høyeste Træ, her er i Skoven. - Nu,
forstaaer jeg Dem, De vil hænge sig selv; men hvorfor?
Er det Tid at grillisere nu? Hvad gaaer af Dem, hvad
har de tabt? og hvorfor vil De hænge sig? – Ak! min
Ven! De veed, at jeg giftede mig i min høye Alderdom.
Jeg tog en ung munter Pige. Jeg kan ikke nægte, at jeg
jo er jaloux paa heele Verden. Forbandede Kilde=Reyse!
Min Kone hængde mig om Halsen, og med tiggende Bøn
formaaede mig til at giøre denne Kilde=Reyse. Jeg føye¬
de hende; men for at forkorte mit eget Liv. Vi sad her
i Skoven og spiiste et Smørbrød og drak et Glas Viin;
vi sade langt inde i Skoven for at sidde i Roe; men see Hr.
Leander, den forbandede Snushane, fik os opsnusede;
de Folk kan lugte som de beste Støvere. Han tvang sig
i vort Sælskab. Vi spiiste, og jeg drak, lidet mere end
jeg kunde taale, (jeg drikker ellers aldrig Viin) hvorfore
jeg faldt i Søvn; men Ak! da jeg vognede, var baade
min Kone og Leander borte. Jeg har nu i to Timer
søgt i Buskene, og udseer mig det høyeste Træe til min
Grav. - Ey Snak, Harpax! De gaaer i Søvne, De¬
res Kone og Hr. Leander kommer nok igien, og De skal
ikke giøre Dem den Fornøyelse at hænge sig; man har end¬
nu aldrig hørt at nogen har hængt sig St. Hans Aften
Kom lad os drikke et Glas Viin. Hvor sadde De før?
Ak hist henne, hist henne. Men der ere De jo, ak jeg skiel¬
ver. Konen løber Manden i Møde, kyste ham og sagde,
at de havde været ret bekymrede for ham; thi de va¬
re faldne i Søvn, men da de vaagnede, var Manden bor¬
te. Han havde ventelig gaaet i Søvne, og kommet fra
os, og vaagnet ved at løbe med Panden imod et
Træe. Saadanne Formodninger giorde Konen sig, Man¬
den var neppe at formaae til at troe det, mig forekom det
gandske naturligt, at den unge Kone og Hr. Leander kun¬
de drømme; medens Harpax gik i Søvne. Nok at jeg
her forekom et Sørgespil; dog vil jeg raade enhver gam¬
mel Harpax, som har en ung Kone, ikke at drage til Kil¬
den, og endnu mindre at slaae sig til Rolighed, naar Hr.
Leander støvrer dem op i Skoven; man kan aldrig vide,
hvorledes de unge drømmer, medens de gamle sover. Jeg
tog Afskeed med disse Folk; thi jeg mærkede ret vel at Hr.
Leander saae noget skievt til mig; dog glædede det mig,
at jeg hindrede et Sørge=Spil, hvis lige man neppe
paa den Tid har seet ved Kirsten Piils Kilde, hvor man
lettere kan finde dem druknede i Kilde=Vandet, eller
maaskee rettere i Viine, Liqueurs og Brendeviine, end at
være Frugter paa Bøge og Eege=Toppene.
Men nu maa vi gaae videre. - Hvor skal vi tage Natte¬
Qvarteer? Ermelund, Jægersborg=Kroe, Fortunen
og Klampenborg ere alle betagne, det er for kostbart i
Torbeck, og for ringe i Fisker=Leyerne. Det bliver da
