Kraft. Den muntre nyegifte Kone bad den lille Herre
imellem, ikke at vige fra sin Jomfrue, som han spadserede
med, og at han maatte ikke lade hende tage fra sig af disse unge
Knøse, der gaaer og snusser omkring i Buskene. Den gamle
Jomfrue holdt ham og saa fast om Armen, at han saa got som
maatte bære hende. Nogle af hans Camerader mødte ham og¬
saa, og maatte næsten lee ad ham, som havde faaet fat paa saa¬
dan en Kilde=Compagnon. Vores Fætter sagde nogle Gan¬
ge, at der nok kunde blive et par Folk af dem, om Jomfruen
var 50 Aar yngere, og han en 20 Aar ældre. Nu kunde den
gamle Jomfrue ikke gaae længer. Vi maatte da sette os
i Græsset. Den lille Snus=Hane blev glad at han slap.
Den unge Kone i sær takkede ham for got Følgeskab. Han
giorde en fiær Compliment, og gik gandske slukkenøret. Vi
glemte ikke denne Comoedie, førend der aabnede sig en nye
Scene: Vores gamle Ungkarl, som var ved Kilden i Fior
og havde faaet Smag i sammes Vand, havde imidlertid
sneget sig fra os, var kommet ind i en Punce=Telt, og der
var bleven ret oprømt, og, da vi passerede just dette Telt
forbi, saae vi ham at dandse en Menuet med Punce¬
Skiænkersken. Vores gamle Jomfrue blev det ikke saa
snart vaer, førend hun blev gandske jaloux; thi hun haa¬
bede dog engang - - - Vi gik ind i Teltet, og da
Dandsen var ude, bad den muntre unge Kone den gam¬
le Ungkarl saa hemmelig at han skulde give deres gamle
Selskabs Søster en Dands. Her fik den gamle Jomfrue
ligesom et nyt Liv, og det var den artigste Comoedie at
see disse to gamle at hoppe om i Græsset. Punce=Skienker¬
sken sagde: see, hvor let den gamle Beste=Moer kan trippe
om. Ney Tak, sagde den Gamle, jeg er saa mænd Pige endnu,
og her var Dandsen ude. Hvilken Kraft har dog ikke Kil¬
de=Vandet! - Nu stundede det mod Aften; vi skulde nu
til at pakke ind; men vores Samler havde stor Møye med
at faae Selskabet samlet. Naar vi havde den ene, saa
var den anden borte. Den gamle egensindige Ungkarl
vilde tilbage igien til Kilden, og den gamle vegelsindede
Jomfrue begynte nu at gaae paa sin egen Haand; vi maat¬
te love dem at ville reyse til Kilden igien vor Frue Dag.
Nu har vi da været ved Kilden St. Hansdag, hvor vi
har seet meget og hørt meere, end her paa dette Blad kan
og bør fortælles. - Hvad andre har giort og hvad an¬
dre har sat overstyr, maa være deres egen Sag. Nu sat¬
te vi os paa vore Bønder Vogne og snurrede hiem. Vor
Frue=Dag kommer vi igien, saasom det lystige Skovbal
gik ind paa den Nat og Dag; thi ellers ville vi have væ¬
ret der; men der kan vi drage til fra Dyrehaven; thi det
blev udsat til den 4de Julii, som vel var; thi saa kan vi
komme allevegne. - Vor Frue Dag vare vi atter ved
Kilden; men ak! det regnede næsten heele Dagen hvorfor
vi ikke har noget at fortælle, undtagen dette: At der dog
vare mange Kilde Giester, som bleve vaade baade indvortes
og udvortes. Saa anmærkede vi og, at der hverlen Nat
eller Dag blev mærket Musik, fordi det var hellige
Nætter og Dage. - Nu vil vi dog igien reyse hiem,
for at sove ud til det Lystige Skov=Ball. - Hid¬
til har vi betient os af Bønder=Vogne, de tienstagtige St.
Hans=Vogne, og vi vil haabe at ingen legger os det til
Last, at vi havde ikke bedre Equipage; men vi haaber me¬
get meere derfore at blive giort udødelige ved en vis Avis¬
Skrivers Pen. Men hvad? om han vidste, at vores
Fætter reyste langt ud i Landet paa en Kullsvier=Vogn; hvad
mon han da vilde skrive. Det vilde maaskee blive ongefæhr
saaledes: "At see i denne nærværende Tids=Alder, i hvil¬
ken Moder, Skikke, Sædvaner, forudfattede Meninger
"og Fordomme foreskriver vore Sæder og næsten alle vore
"Gierninger, Foretagender og Handlinger Love, noget af
"det, man kalder Eenfoldigt og Simpelt, eller ligefrem
at fremskinne, lade sig see, og opgive sig; det fortiener
vel, for sin Følges Skyld, paa en roesværdig Maade
at udmærkes: Fredagen den 23de Junii kiørte Fætte¬
"ren som er en Medlem i Fruentimmer= og Mand¬
folke=Sælskabet paa en Kullsvier=Vogn 4 Miile ud
"i Landet, var saa ydmyg at indtage Aftens Maal¬
"tid under aaben Himmel paa Grøften ved Rudersdal,
"og derpaa videre fortsatte sin Reyse. Skulde saadan
"en Ydmyghed blive et Exempel for andre i vore Ti¬
"der, hvorledes vilde man da ikke belee alle de For¬
fængeligheder, som vi nu holder for roesværdige at
"efterfølge. (NB. Kullsvieren lod dog virkelig til at
være storagtig; thi han vilde ikke vige Veyen for nogen;
og vores Fætter fornøyede sig med at tænke paa Mag. Dys¬
sels Fabel; Om Kull Svieren og Officieren.
Nu et par Ord om:
J Et lystigt Skov=Ball. Hvad kan dog vore
Tider ikke frembringe? Aldrig har man seet saadan Be¬
kiendtgiørelse tilforn. Det er en virkelig nye Opfindelse,
og hvem vilde ikke profitere af den. Fornøyelig Musik og
Dands, samt dertil indrettede og passende Forlystelser (det
er jo Forlystelse paa Forlystelse! (Tænk engang, behørig
Caffe og Thee, (NB. behørig) 5 delicate Retter til Af¬
ten og 10 ligeledes til Middag, foruden Forlystelser i den
plaisante Skov. Her er jo alt det, som kan trække
Rdlr. af Lommen. Dog Skade, at det blev behørig ud¬
sadt fra 1ste til 4 Julii, thi man veed jo dog, at Folk i
Almindelighed helst har Lyst til det, som er forbudet.
Det lystige Skov=Ball, ak! - Og dermed endtes al den¬
ne lystige Tid.
