1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 28
Tanker om Drømme.
Jeg bellager ingen meere, end Folk, der formedelst
deres slette og liden Jndsigt i en og anden Sags
Natur og Beskaffenhed, forfalde af en vrang Mee¬
ning i en anden. De blive derved dagligen ufuldkomnere.
Deres Forstand bliver opfyldt med mørke Begreeb om en¬
hver Sag, og i Steden for at erlange den fornødne Kund¬
skab derom, blive de vankundige.
Det angenemme Veyr lokkede mig en Dag uden for
Staden. Mine Betragtninger over Skaberens urandsage¬
lige Viisdom førte mig fra et Sted til et andet. Jeg kom
i disse Betragtninger need til Strand=Breden. Der saae
jeg et Menneske at gaae frem og tilbage i meget dybe Tan¬
ker. Hans underlige Lader og uroelige Væsen bevægede
mig at nærme mig til ham. Denne hans Urolighed gior
de mig begierlig efter at vide hans Skjebne. Jeg talte ham
til, i Begyndelsen svarede han mig ikke, hans ugrundede
Frygt var saa stor, at han ey merkede min Tiltale; ja saa¬
vidt jeg merkede, blev han mig ikke engang vaer. Han gik i
sin Bestyrtelse fort frem ad, og havde visseligen faldet Ho¬
vedkulds i en Grøfte, der var liige for ham, hvis jeg ikke
af alle Kræfter havde skreeget efter ham. Lyden af min
Stemme bragte ham til sig selv igien, han saae sig om, og
blev staaende saa stiv og stille paa sit Sted, som et opreyn
billede, jeg ulede til ham, og da jeg spurgte ham, hvi
han var saa uroelig i sit Sind; svarede han: En eftertæn¬
kelig Drøm er Aarsag dertil. Han fortalte mig samme
med mange Omstændigheder.
Jeg har en Kone, sagde han, som uden Modsigelse
vil have Herrdømmet over mig, hendes høymodige Aand
driver hende dertil, hun tragter bestandig efter høye Ting.
Naturen har gjort mig til den sagtmodigste Mand af Ver¬
den; jeg er derfor altid tilfreds med hvad hun giør. J
Gaar maatte jeg eftertrykkeligen føle Virkningen af hendes
tiltagne Herredømme, jeg lagde mig dog roelig i min Seng;
hvad er smukkere, end at man og ikke ved deslige Høflig¬
heder lader sig forstyrre i sit Sinds Fornøyelighed? Nep¬
pe var jeg falden i Søvn, førend der overfaldt mig en skrek¬
som Drøm. Mig syntes, at jeg var kommen noget sildi¬
gere hiem i Gaar Aftes, end jeg ellers pleyer, min Kones
Ansigt kom mig meget suurt og vredt fore. Neppe havde jeg sat
min Fod ind i Kammeret, førend hun greeb til sin Tøffel,
og slog mig den med saadan Force i mit gelassene Hoved,
at jeg faldt ligesom død til Jorden, derhos syntes mig at
høre en Røst, der saaledes tiltalte mig: Vogt dig! den
Planet, du er fød udi, spaaer dig saadan en Død. Jeg
vaagnede herved! J kan let forestille Jer, i hvilken en An¬
gest jeg derved var bleven sadt. Saasnart det var bleven
Dag, fattede jeg det Forsæt, ikke at blive i mit Huus i
Dag, jeg har udvalgt mig dette ensomme Sted. J min
Drømme=Bog, den jeg med største Omhyggelighed for¬
varer, finder jeg denne Anmærkning: Naar en bliver af en
Røst tiltalt i Drømme, bliver det samme gandske vist op¬
fyldt; desaarsage vil jeg forblive her og begræde min uund¬
gaaelige Skiebne.
Omgaaes man ikke alvorligen med enfoldige Folk, an¬
tage de al vores Tale og Miner med Spot. Jeg beklage¬
de, at Overtroe havde faaet saa megen Jndpas hos en Mand
der ikke syntes at være af Pøblen. Jeg holdt det for min
Pligt at see denne Mand bragt fra sin forudfattede vrange
Meening; jeg forklarede ham Grunden til Drømme, jeg
søgte at overbeviise ham om, at et Menneske handler daar¬
ligt, naar han vil bygge paa det, som hans Jndbildnings¬
Kraft kan forestille ham; men han var gandske indtagen
af sin forudfattede Meening, han beraabte sig paa den lange
Erfarenhed, han derudi havde havt, da hans Drømme
alletider havde været sande, ja han skieldte mig i største
Vrede ud for en Atheist, og i denne Gemyts Bevægelse
forlod han mig.
Mestendeels alle Mennesker ere plagede af Drømme,
nogle meer og nogle mindre. Folk der ligesom de gamle
Romeres Sandsigere giøre de mindste Omstændigheder til
vigtige Ting, holde Drømme for mærkværdige, siden de
alle Nætter haves, naar nu noget treffer ind, som saa un¬
gefæhr kan have nogen Lighed med deres Drømme, heeder
det strax, at de have faaet deres Drøm opfyldt. Saa¬
danne forud fattede Meninger, maae billigen kaldes en
Skam for vore saa meget meere oplyste Tider; man kunde
nogenledes holde hiine gamle Forfædre det til gode, om de ha¬
ve lagt sig efter Drømme=Prophetier; De vandrede i et stør¬
re Vankundighed og Uvidenheds Mørke; men vi maae væ¬
re skamfulde over denne Spaadoms-Kunst, vi kunde være
forstandigere.
Jeg tvivler aldeeles ikke paa, at jeg jo ved denne Be¬
tragtning vil faae mange Modsigere. Hvorledes er det
mueligt, vil man sige, gandske og aldeles at forkaste Drøm¬
me. Vore Forfædre have grundet deres Drømme=Regler
paa Erfarenhed. Drømme kan tiene os til Advarsel at fore¬
bygge et og andet Onde. Naar vi drømme, at vi seer no¬
gen paa en Liig=Baar, saa kan vi forlade os til, at han
opnaaer en høy Alder. Drømme vi, at der vederfares no¬
gen af vore Venner noget ulykkeligt Tilfælde, har den
samme gandske vist en stor Lykke at vente. Med et Ord:
Denne Regel, er rigtig. Det der er tvertimod det, man
drømmer, følger alletider paa Drømme. Drømmer man
om ont, betyder det got. Drømmer man om got, bety¬
der det ont. Dette troer man før, end om jeg vilde sige.
