Et fornuftig Menneske maa ey antage noget for sandt, uden
hvad der har sin Grund.
Vi forraade i ingen Ting meere vores slette Dømme¬
Kraft, end naar vi bygge paa Ting, som ingen Grund
have. Et Menneske, som vil trekke sin tilkommende Lyk¬
kes eller Ulykkes Følger ud af Drømme, bedrager sig stor¬
ligen. Drømme grunde sig paa Indbildninger. Jndbild¬
ninger paa saadanne Ting, som man selv gietter og fore¬
siiller sig. Altsaa grunde Drømme sig paa intet eller noget
uvis. De Ting, der efter Jndbildnings Kraften følge
paa hinanden, ere ikke grundede i hinanden. Efter denne
Satz seer vi, hvorledes det er mueligt, at vi i Drømme
kan synes at besinde os paa de Stæder, hvor vi aldrig ha¬
ve været. Af det vi kan have læst eller hørt fortælle om et
Sted kan vi have gjort os selv en Forestilling om Stedets
Beskaffenhed. Sindet, der end ikke under Søvnen hviler
kan da bringe den samme fore, men i en confus Orden.
Det er altsaa mueligt at Drømme=Prophetien, kan have
nogen Vished og Grund for sig. Søvnen er ihenseende til
Sielen en Tilstand af dunkle og utydelige Begreeb. Hvor¬
ledes vil man da tilskrive Drømme deres visse Betydninger?
Det er jo ret barnagtigt, at vilde holde saadanne sammen¬
flikkede dunkle og utydelige Begreeb for en Vished om til¬
kommende Ting.
Drømmekiær har Navn af en lærd Drømme=Udtyde¬
re. Man tilskriver ham lærde Videnskaber; derfor kan
man og tro den gode Mand paa hans Ord; Han har end¬
og i Søvne udgrandsket Sielens Kræfter. Hvo der veed
saa meget, maae uden ald Modsigelse være en habil Drøm¬
me=Prophet og Udtydere. Kommer han i Selskaber ærer
man ham som et ret Drømme=Orakel. Han er rig paa
Jndfald, og spaaer altid Folk noget got. Følgerne af de
forelagte Drømme setter han halve og heele ud. J den Tid
møder dem dog noget, som kan passe sig med hans Spaa¬
dom; imidlertid bærer han dog Navn af en meget klog og
alvidende Mand.
J Besynderlighed maae jeg og i denne Sag tale et
Ord med det smukke Kiøn. De artigste Selskaber kan op¬
holde sig to a tre Timer ved Drømme=Fortællelser og Ud¬
tydninger; jeg haver ofte forundret mig over, at endog de
fornuftigste iblant dem have kundet finde Smag i saadanne
barnagtige Discourser. Mademoiselle Garrula veed alle
Drømme=Udtydninger uden ad paa hendes Fingre; hun er
meget sterkt belæst i alle Drømme=Bøger; hun passerer og
iblandt hendes enfoldige Med=Søstre for en perfeet Drøm¬
me=Lærerinde.
Dog er hun en Grad fornuftigere end Mademoiselle
Superstitiosa. Denne holder Drømme=Bøger i ligesaa
stor Estime, som Bibelen; omendskiønt hun utallige man¬
ge Gange er bleven bedragen; udi hendes femtende Aar
havde hun følgende Drøm: Hun saae udi hendes Kammer
et Alter, hvorpaa laae tvende Myrthe=Krandse; Da hun
vaagnede op om Morgenen, kastede hun i en hast efter i
hendes Drømme=Bog; intet Menneske kunde over
nogen Ting blive gladere end hun blev. Udtydningen
paa hendes Drøm var denne: J dette Aar skal du blive
Brud. Hendes Tanker, Tale, Miner, Positur, Bekym¬
ringer, kort, alt hendes Adfærd blev indrettet efter denne
Udtydning. Dette Aar gik bort, hun meente at hun ikke
havde seet ret til i Drømme=Bogen, slog derfore atter op
igien, hun fandt den selvsamme Udtydning; Nu er hun
allereede 40 Aar gammel, hun kaster hvert Aar efter i sin
Drømme=Bog, men faaer stedse denne Trøst: I dette
Aar skal du blive Brud. Den stakkels Pige haaber
endnu.
Til Slutning vil jeg have den ære at divertere alle
Liebhabere af Drømme=Fortellelser med en Drøm, som jeg
selv for nogle Nætter siden har havt. Jeg drømte at jeg
befandt mig hos en stor og prægtig Bygning til udvortes
Anseelse; jeg blev og igiennem en meget snæver Gang bragt
derind, man førte mig allevegne Omkring; Mig forekom
mange Forundringsværdige Ting, som jeg ey kunde andet
end rose; man bragte mig dernæst ind i en stor derhos lig¬
gende Hauge, den kom mig ved første Øyekast uforlignelig
for, denne grønne Plads var deelt i mange Deele, paa
enhver af dem saae jeg Mennesker, deres Discourser, som
jeg ey forstod, syntes at være vigtige. Jeg gik videre fort;
ved Enden af Haugen fandt jeg en stor Grotte. Her saae
jeg atter en Forsamling af Mennesker. Det kom mig fore,
som deres Discourser og Sentements var meget grundige og
fornuftige. Jeg vilde være opmerksom derved, men blev
derudi forhindret. Der traade i det samme et Fruentim¬
mer til mig, der saae ud ligesom man afbilder Frue Pallas.
Hun spurgte mig, hvorover jeg stoed saa opmerksom. Jeg
viiste hende den Forsamling af Mennesker jeg saae, og sag¬
de: Jeg merker, at disse maa være en Samling af lærde
Folk, hvis Tale og Domme over adskillige Ting jeg giver
agt paa.
Du tager storligen Feyl, svarede hun. Jeg vil strax
vise dig, at dit Øyesiun bedrager dig. J det samme holdt
hun mig et Glas for Øynene og sagde: See nu! Men Him¬
mel, hvad fik jeg da at see. J steden for Mennesker saae
jeg mange Slags Dyr. Der saae jeg en stor Biørn som
brummede over alt hvad ham forekom. Nest ved ham stod
en Hund, som viiste sine bidske Tænder frem. Hist saae jeg
en Løve, der under sin høymodige Taushed syntes at mer¬
ke paa de andres Bevægelser. Her sprang en Eenhiørning
fra et Træe til et andet, og viiste sit flygtige Væsen. Jk¬
ke langt derfra sad en Papegoye, der ideligen skurrede no¬
get ud, som den havde lært uden ad. Ved Siden sad en
Abe=Kat, der efterabede alle de andre Dyrs Adfærd og
Forhold.
En saadan forunderlig Forandring kom mig aldeeles
latterlig fore, jeg spurgte om Aarsagen, og dette Fruen¬
timmer svarede: Jeg er Fornuften, som man saa meget
taler om, alle Mennesker rose sig af, at de have mig til
Førerinde; men den mindste Deel af dem kiender jeg,
mange, der ikkun have seet Skyggen af min Gestalt, troe
at de allerede besidde mig. Denne falske Jndbildning giør
at du er bleven saadan en Forandring vaer hos dem, du
