trykkelser, som var kommen til al sin Rigdom, ved at have
myrdet sin ældste Brøder.
Den druknede Betient havde i Sinde, endnu samme
Nat at indlade en Bande Røvere i hans Herres Huus, for
at udplyndre det, og myrde ham selv med alle hans.
Endelig blev og Barnet bortaget fra Verden, saavel
for dets egen, som Faderens Velfærds Skyld. Denne
vilde have elsket det alt for høyt, og af Kierlighed til det,
ligeledes fattet Kierlighed til Verden, da han hidindtil hav¬
de været en veldædig, retfærdig og from Mand. Barnet
derimod havde nu opnaaet sit Lives Maal, uden at have
forsøgt sammes Farlighed.
Neppe havde Engelen aabenbaret ham alt dette, fø¬
rend han paa det pludseligste forsvandt for hans Øyne.
Men Philaret, henrykt af Forundring og Glæde, takkede
Himmelen, og vendte tilbage igien til sin Hytte.
Beskrivelse over Øen St Domingo.
St. Døminge er en af de største Antilliske Øer, og næst
Cuba den vidtløftigste. Den kaldes paa adskillige Maader,
men nævnes mestendeels med dens nu havende Navn. Da
Columbus opdagede den i Aaret 1492, kaldte dens Jnd¬
vaanere den Ayti, Aiti eller Haiti, hvilket i det Jndianske
Sprog betyder saa meget som et biergigt Land. De kal¬
te den ogsaa Qvisqveya, et Udtryk, som efter P. Charle¬
voix Meening betyder et stort Land. Spanierne har i
lang Tid kaldet den Hispaniola. Denne Øe, som har en
betydelig Omkreds, er giennemskaaren af Høye Bierge,
ved hvilke ligger meget smukke Sletter, hvoraf nogle har
14 til 15 Franske Miile i Omkrrds, og ere for den stør¬
ste Deel overmaade frugtbare. Af dem, som de Franske
har i Besiddelse, trekker de umaadelige Rigdomme, der skaf¬
fer dem vigtigere Fordeele, end de ere, som Guld og Sølv¬
Minerne i de andre Americanske Lande indbringer Spani¬
erne og Portugiserne.
Denne Øe er beliggende i det nordlige Hav ved Jndlø¬
bet til den Mexicaniske Hav=Bugt. Den har i det mind¬
ste 400 Franske Miile i Omkreds, og er næsten 180 Mi¬
le lang fra Østen til Vesten. Dens Brede er forskiellig,
og udgiør paa sine Stæder ikke over 30 Mile. Øen ligger
imellem 17 og 20 Grad; men ihenseende til Længden la¬
der Graderne sig ikke saa nøye bestemme.
Frankerig besidder neppe den tredie Deel deraf, som
strekker sig fra Floden Massaire paa den Østre Deel af
Øen, indtil Floden Neugbe, og er det yderste, som de
Franske eyer paa den søndre Deel. St. Domingo ligger
vel under Zona terrida; imidlertid er Luften sammesteds
saa god, som paa det faste Land; men der bliver ingen
Biergverker anlagte, og der kunde trekkes langt mere af de
der værende Lands=Producter. Man kan uden Betænkning
sige, at det, som de Fra ske har inde paa denne Øe, er
den meest florerende Colonie i den nye Verden. Jordbun¬
den er fortreffelig, omendskiønt ikke allevegne af lige God¬
hed, ligesom i alle øvrige Lande.
Dersom man tør troe de prægtige Beskrivelser, som
de Spanske Historieskrivere har gjort over denne Øe paa
den Tid den blev opdaget, saa var den usædvanlig folkerig,
og regieredes af visse Caciquer, hvis Navne de har opteg¬
net. Nu omstunder skulde man ikke finde en eneste ægte
Deseendent af denne store Mængde Jndvaanere i dette Land,
da efter en lige saa grusom, som uforsigtig Stats=Klogskabs
Grundsetninger al Forbindelse med Spamerne blev dem næg¬
tet og forbuden. Denne Stats=Klogskab har ikke været
meget fordeelagtigt for Spanien. Colonien St. Domingo
har meget mere faldet Spanierne til Byrde, og de vedlige¬
holder den unægtelig af den Aarsag, fordi den er kun som
en Moder til deres andre Americanske Colonier. Deres
Jndvaanere paa Colonien ere virkelige overmaade dovne, og
benytter sig slet ikke af det allerbeste Land. Det eneste at de
giøre, er, at de sælger det Qvæg, som de opelsker, til Fran¬
joserne, og dyrker saa megen Jord, som ere dem uundvær¬
lig til deres selsomme maadelige Levmaade.
Franjosernes sysselsatte Flid veed at trekke alle mueli¬
ge Fordele af de talrige Etablissements som de har anlagt
paa St. Domingo, og har saaledes fundet sikkre Midler
til at berige sig paa en let og hastig Maade. Sukker, Jn¬
digo, Bomuld, Caffee og mange andre Produkter, som
de avler i Overflødighed, giør denne Colonie besynderlig
vigtig for Fraxterig, og værd at blive beskyttet som den
beste og betydeligste af alle dens Colonier i den nye Verden.
Man finder sammestæds hen ved 1500 Sukker=Syderier,
og Handels Grenene lader sig forøge, dersom man samme¬
steds vilde forsøge at natural sere Produkterne fra Jndien
og det sydlige America. Bygnings=Tømmer treffer man
ligeledes der i Mængde. Det er af Naturen tet, haardt
og tungt, men det taber af sin Tyngde, jo mere det tørres
desuden har det den skatteerlige Egenskab, at det aldrig
bliver ormstukket. Af et Træes Bark, som kaldes Mahot
kunde man ikke allene giøre bedre Touværk, end det som
giøres i Europa, og hvilket man ligeledes kunde bruge paa
Skibene, men endog af adskillige andre Træer trekke en
Slags Gummi, der skulde være ligesaa god som den beste
Tiere. Foruden Guld= og Sølv=Miner, findes der man¬
ge Jern=Staal= og Kaabber=Miner. Kort sagt, den der
værende Egn synes i særdeleshed at være begavet af Natu¬
ren. Ligesom Frankerig ved Hielp af Kunsten forskaffer
sig Frugter fra St. Domings, saaledes kunde og med let
Møye avles franske Frugter paa denne velsignede Øe, som
nogle i den Henseende anstillede Forsøg har viist; de øvrige
Americanske Frugter kommer for den største Deel samme¬
steds fort uden Kunstens Hielp. Søen og de mange Flo¬
der, som igiennemstrømmer denne Øe, medfører de fortref¬
feligste Fiske i Overflødighed. Skildpadder, Krabber,
Krebs, mange Slags Musklinger og andre Naturens Siel¬
denheder, hvormed Naturalie=Cabinetter paa det mangfol¬
digste kan blive berigede, forefindes her i stor Mængde.
Liften er fuld af mange Slags Fugle, hvoriblant nogle
giver de kosteligste Retter. Engene og Græsmarkerne, hvor¬
af der finges mange, ere bedetkede med talrige Hiorde.
Desuden har denne Øe det Fortrin, at derpaa ikke findes
