1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 30
Beskrivelse om afgangne Kongel Svenske Capitain ved
Helsinge Regimentet Hr. Daniel Cameens ulykkelige
Søereyse og Død i Aaret 1746 optegnet af hans
Ven Carl Peter Bering, Kongelig Lieu¬
tenant ved Artilleriet.
J Begyndelsen af November Maaned 1746 afseylede
fra Stokholm et Aoboe=Fartøy, lastet med Stykke
og Kiøbmandsgods, paa hvilket Fartøy var 22 Pas¬
sagere, og deriblant Capitain Canteen. Neppe havde Far¬
tøyet passeret Vaxholms Festning førend det kom til at stø¬
de an imod en Finskude; man merkede da ey strax, at det
havde faaet nogen Skade; men da Fahrtøyet den 5 der¬
paa følgende kom ud paa Aolands Hav, begyndte det at
synke. Skipperen aabnede da strax stor Lugen, for at ef¬
tersee Skaden, da Vandet allerede havde steget op under
Dekket, saa at Kiøbmandsgodset laae og flød. Alle Pas¬
sagerere bleve herover hierteligen bestyrtede, i særdeleshed
en Styrmand, ved Navn Mathisen, som begyndte jam¬
merligen at raabe, at alle vare forlorne; men gav alligevel
det Raad, at sette den lille Baad ud, og søge Hielp af de
omkringseylende Finskuder.
J dette Øyemeed begav Capitain Cameen, Assessor,
Hauswolf (klædte udi deres Slaaprokke med forede Kapper
udover) samt Styrmand Mathison, en Tobakspinder¬
svend og Skibsdrengen sig udi Baaden, forsynede med 3de
Aarer og et Øsekar, uden Mad og Drikke. Fartøyet
kom lykkelig til Lands, og saaledes bleve de øvrige Folk
biergede.
Saasnart de forbemeldte Personer havde sat ud med
Baaden fra Fartøyet tog Styrmanden og Skibsdrengen,
hver sin Aare, og begyndte at roe af alle Kræfter, og Ca¬
meen satte sig til at styre med den tredie Aare. Hauswol
og Tobakspindersvenden sysselsattes med at give Tegn og
vifte med deres Huer til de omkringseylende Fartøyer om
deres nødstædte Tilstand. Men al deres Umag var forgie¬
ves; en Deel Fahrtøyer, som blev dem vaer, minskede vel
Seyl, men den største Deel fortsatte sin Kours, uden at
bekymre sig om deres Redning. Jmidlertiid reyste sig en
Storm af nordvest, og Søegangen blev alt større og stør¬
re. De giorde sig vel da den Forhaabning ved flittig Ar
beyde med Væyrets Hielp at kunde roe sig til næste Land og
skiftedes til at roe, paa det ingen af dem skulde blive aldee¬
les udmattet; men det overfaldende Mørke afskar dem nu
og denne Forhaabning. Saaledes befandt dette ulykkelige
Selskab sig imellem de uroelige Bølger, indsvøbte i Mør¬
ket i den største Nød og Elendighed; desuden blev Veyr¬
liget imod Natten mere heftig med Kuld og Sneefog.
De anbefalede sig saaledes udi den almægtige Guds
Varetægt, og holdt for unødvendigt, at udmatte sig vi¬
dere med at roe. Dog var en stedse i Arbeyde med at ud¬
øse Vandet af Baaden, som sloges derudi af Bølgerne, og
hermed tilendebragtes den første Nat.
Den 6te om Morgenen ophørte det vel at snee, men det
blæste lige sterkt, og da bleve de ey mere noget Land vaer;
hvoraf de sluttede, at de vare drevne ud i Østersøen; men
om sin Cours vare de aldeeles tvivlraadige.
Asseffor Hauswolf og Styrmand Mathisen vare særde
les hiertelig bedrøvede over deres ulykkelige Skjebne; men
Cameen trøftede dem, og sagde, at den samme almægtige
Guds Haand, som havde ført dem hid, kunde og i sin Tid
forhielpe dem til Lands igien, og at et med Gud fornøyet
Sind burde ingenlunde tabe Modet i Faren, men stadig
og fuldkommen fortrøste sig paa Herren, som allene kan hiel¬
pe ud af Nøden. Heraf bleve de samtlig opmuntrede; men
efter et sterkt Arbeyde vare de aldeles vanmægtige, og for
at slukke Tørsten drak de alle af Søe=Vandet, som og vir¬
kelig vederqvægede og styrkede dem. Jmod Aften blev
Skibs=Drengen ilde syg, da Cameen hialp ham til rette
med megen Omhyggelighed, og for at opvarme hans kolde
Krop, svøbte han ham ind i sin forede Kappe.
Denne Dags Slutning med Mørke faldt atter ind, og
vore Reysende anbefalte sig under en andægtig Bøn udi
Guds Naadige Beskyttelse, samt arbeydede for Livet med
at øse Vand og styre Baaden, ligesom den forrige Nat.
Den 7de i Dagningen, efter at de havde takket Gud,
som saa underlig hidindtil havde opholdt dem, merkede de
at Stormen havde sagtet sig; men Kulden tog til, og
Vinden var nordlig. Af mange Fatiguer, Nattevagt,
Arbeyde, Kuld og Hunger var nu dette Selskab aldeles
vanmægtigt og udmattet. Foruden Skibødrengen klagede
og Assessoren over at han var syg og plagedes af Hunger.
Cameen raadede dem til at æde Papir og drikke Søevand til,
hvilken haarde Kost syntes endda lidet at stille deres Hunger og
vederqvæge dem. Ved Middags Tider droges Skibsdrengen,
med Døden, og Cameen forsømte ikke, christeligen at berede han¬
nem. Efterat han var død begyndte de øvvige at efter¬
tænke og forestille sig lige saadan Skjebne. Den Døde Krop
lagde de siden i Bunden paa Baaden; men om Eftermid¬
dagen tog atter Stormen til, og vort udmattede Selskab
havde Møye med at holde sin Baad lens i særdeleshed var
den Dødes Krop dem hinderlig, hvorover de maatte kaste
ham ud i Søen.
Natten og Mørket, som atter indfaldt, malede efter
Sædvane for deres Øyen mange Forskrekkelser. Denne
Nat formaaede Assessoren ey at arbeyde; derimod fordoble¬
de Tobakspindersvenden sine Kræfter indtil Midnats Tid,
da han ey heller var mere i Stand til at arbeyde men satte
sig ned gandske Magtesløs, hvorpaa han efter en Times
Stillesiddende begyndte at raabe, og reyste sig op, og ban¬
