dede dem, som førte hannem en saa krum Vey op til Byen,
krøb i det samme ud paa Relingen af Baaden, hvorpaa den
ufeylbarlig havde kantret, om Cameen ey i en hast havde
faaet fat i hans Kiole og trakt ham tilbage. De merkede
da, at han af Kulden havde taget Skade paa sin Forstand,
og Cameen giorde sig noksom Umag, paa det ømmeste at
bringe ham til rette igien; men Raseriet tiltog, og imod
Morgen fik han Convulsioner, samt døde da det var blevet
fuldkommen Dag. De forsøgte vel ligeledes at kaste hans
Krop over Bord; men deres Kræfter vare nu saa svekkede, at
de ey formaaede at rokke hannem af Stedet, hvorfor han
blev liggende stille i Baaden.
Den 8de vare de endnu levendes Tilstand meer end
ynkværdig; thi af Hunger og Kuld blev nu Kræfterne al¬
deles svækkede paa dem, og deres Papirs Forraad af Ban¬
ro=Sedler med mere, var altsammen fortæret. Cameen
forsøgte vel paa at opæde sine Manskietter; men han havde
hverlen Kræfter til at tygge eller synke; hvorfor de under
andægtige Sukke overleverede sig i Guds Hænder, og tænk¬
te hvert Øycblik paa sin Henfart, da Baaden imidlertid uden
at styres, blev tumlet som en Spaand imellem Bølgerne.
Det som nu husvalede dem, var, at betragte Guds forun¬
derlige Bestyrelse, som magede saaledes, at i hvorvel Bøl¬
gerne sloge lige saa sterk paa Baaden som tilforn, saa kom
dog intet Vand i Baaden. De overlagde nu hvorledes de
skulde vgderqvæge sig, siden de havde intet at fortære. Ca¬
meen holdt da for, at om de kunde efter saa megen Natte¬
vagt faae nogen Hvile, saa torde maaskee deres Kræfter
tiltage; dette Raad blev antaget, og Cameen inddeelte dem
saaledes, at 2de skulde tillige sove paa engang, medens
den 3die øste Vand; den Dødes Krop tiente dem i Steden
for Underdyne, og Styrmanden tilbød sig at vaage først.
Neppe havde Cameen og Hausvolf lagt sig, førend Styr¬
manden beklagede sig, at hans Hue blæste ud i Søen. Ca¬
meen rev da et Stykke af sin Slaaprok, og bandt det om
hans Hoved. Hauswolf, hvis Sygdom alt meer og meer
tiltog, formaaede nu ey mere at tage Deel i noget Arbey¬
de, men Cameen og Styrmanden maatte skiftes til at øse
Vand denne Nat, naar det udkrevedes.
Den 9de om Margenen efter forrettet Bøn, blev
Himmelen overtrakt med et tykt Mørke, hvorefter der rey¬
ste sig et forskrekkeligt Uveyr og Storm, saa at de ey an¬
det kunde see, end at det skulde blive Slutningen paa deres
store Elendighed. Cameen resolverede dog, med yderste
Kræfter at søge at frelse dem, tog derfor en Aare, og fat¬
te sig til at styre Baaden, efter at han forud havde læd¬
sket sig med Søevand; omsider blev han træt, og bad for
den Aarsags Skyld Mathison at komme sig til Hielp, men
Mathisen, hvis Hænder vare nu aldeeles forfrøsne, fik nep¬
pe Aaren i Haanden, førend han tabte den; Cameen gav
hannem vel den anden Aare, hvilken han ligeledes slap i
Søen, hvorover han holdt det betænkeligt, at give ham
den 3die, som var den eneste de da havde tilbage. De
maatte da atter paa Guds behag overlade sig i Bølgernes
Vold, og med Forundring see deres lille skrøbelige Fartøy
at undgaae alle Farligheder. Cameen begyndte nu ligele¬
des at fornemme, at hans Helbred var medtaget, og Haus¬
wolf var gandske svag; for at kunde holde sig saa meget de¬
sto varmere, besluttede disse to at svøbe sig ind i deres Kap¬
per, i sær ømmede Cameen sig meget over Hauswolfs Til¬
stand; han omfavnede ham, og forsikkrede ham om sit ævi¬
ge Veuskab; under fleere Slags ømme Kiendetegn paa beg¬
ge Sider, beslutte de ligeledes udi denne Stilling at oppe¬
bie en efter alt menneskeligt Udseende uundgaaelig snar Død.
Cameen tillagde og den Reflection, at ifald deres Legemer
siden bleve fundne af christne Mennesker, saa kunde de beg¬
ge To komme til at hvile tilsammen i Jorden. Han anbe¬
falede og nu udi Guds naadige Beskyttelse, under ivrige
og idelig Sukke, samt med et blødende Hierte, sin i Fin¬
land efterladte unge og elskværdige Mage, Frieherreinde
Hedevig Helene Creutz.
Styrmanden som nu ligeledes befandt sig ligesaa ussel
og forkølet, bad at Cameen vilde forbarme sig over ham,
og herbergere ham tillige under sin Kappe, samt lade han¬
nem ligeledes blive indtagen udi deres bestandige Venskabs
Forbund; Cameen føyede ham strax i hans Begiering, og
forsikrede ham af et oprigtigt Hierte at være hans Ven i Liv
og Død.
Denne Nat var Kulden allersterkest. Efter nogen Tids
urolig Søvn vilde Cameen eftersee, om der var kommet
meget Vand udi Baaden af Bølgerne; men blev da vaer,
at hans Kappe, som han havde hyllet over sig og hans Med¬
reysende, var rundt om fastfrøssen og haard som et Horn.
Endelig fik han ved Fødderne saa stor Aabning, at han
baglænds med Møye kande krybe ud. Med Forundring,
saae han da, hvorledes Kappen havde dannet ligesom en
Cajute, og en ret besynderlig Vaaning for disse tre ulykke¬
lige Vandringsmænd. Styrmanden, som imidlertid hav¬
de mistet det han havde faaet af Capitainen til at svøbe om
sit Hoved, beklagede sig atter for Cameen, som tog sin Hue
af og gav ham; og Cameen lod sig nøye med en Flig af sin
Slaaprok, som han i Stedet derfor bandt om sit Hoved.
Den 10de i Dagningen krøb atter Cameen tilligemed
Matthison ud af sin Koye, da de med Fornøyelse fandt
Himmelen klar og Havet stille. En Time derefter bleve
de med ikke mindre Fornøyelse et Land vaer paa deres ven¬
stre Haand; ihvorvel alt dette syntes ligesom at vederqvæge
dem: saa ansaae de det dog næsten for umueligt i den svage
Tilstand de befandt sig, deraf at hente nogen Fordeel, da
de nu næsten vare halv døde af Kuld og Hunger; men under
det at Cameen med sædvanlig Gudfrygtighed paakaldede
Gud om Hielp og Bistand, syntes hans Kræfter merkeli¬
gen at tiltage; han vilde og nu tilkiendegive Hauswolf denne
store Forandring; men han befandt, at han havde allerede
mistet al Sands og droges med Døden, og han kunde ey
give ham noget andet Svar, end at han bad allene Cameen
inderlig, at han vilde skaffe hannem lidet sød Melk. Ca¬
meen lagde sig derpaa ned ved Siden af ham og bad for
ham, da han under samme Bøn sagtelig hensov. Cameen
gik derpaa til Roret, og med Aaren søgte at styre Baaden,
til Lands. Ved Hielp af Strømmen lykkedes det saaledes,
at de omtrent ved Klokken 11 kom tet under Landet, ved
