1769
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 31
Resten af Beskrivelsen over Capitain Cameens ulyk¬
kelige Søe=Reyse og Død. (See No. 30.)
D¬
Pen 12te bleve vore Syge transporterede til Capels¬
hamn, hvor Strandrideren boede, for meere Be¬
qvemmeligheds Skyld. Ved Afreysen forærede
Cameen Vertinden den afklippede Guldring for hendes
Umag.
Den 13de om Morgenen kom Stads=Feldtskieren
Høyen fra Wisbye derhen med fornødne Medicamenter, da
Cameen giorde ham en kort Beretning om sin Ulykke. Da
Feldtskieren havde undersøgt deres Tilstand, befandt han
Cameens begge Fødder at være angrebne af Spacelo og
Fodlederne af heed Brand, samt Benene desuden inflam¬
merede; begge Hænderne vare ligeledes inflammerede, og
Fingerenderne saarede af Frost. Paa Mathisen vare beg¬
ge Hænder og Fødderne angreben af Spacelo; han forbandt
dem og aabnede en Aare, samt blev hos dem Natten over.
Den 14de bleve de transporterede herfra til Staden,
da Cameen fik Qvarteer hos Bryggeren Bennike, og Ma¬
thison kom til sin Fader, Borgeren Mathias Anderson.
Den 15de befandt Cameen sig noget bedre, men Ma¬
thisøn afgik ved Døden, rfterat der havde flaget sig kold
Brand til hans svære Bleyurer.
Cameen traf her adskillige bekiendte Venner iblant
Officiererne, i sær Lieutenant Bering og Capitaine Raa
berg; de vare alle omhyggelige for at gaae hannem til haan¬
de, og bleve enige om at to skulde vaage hos ham hver Nat.
Landshøvding Hølersteds Huus beviste og tillige megen
Ømhed og Høflighed imod ham, saavelsom flere der
Staden.
Den 16de var Tilstanden mest ligesaadan som Dagen
tilforn: Cameen anmodede da Lientenant Bering, at opset¬
te en kort Relation om hans ulykkelige Reyse, og sende sam¬
me til Hans Kongelige Høyhed, til Hans Excellence R. R.
Rosen, til Silfversparre og til hans mageløse kiere Frue;
men til hende bad han, ey at omrøre Tilstanden saa svag,
som virkelig var. Lientenanten efterkom hans Begiering,
og disse Breye afgik den 27 November 1746.
Den 17de efter en uroelig Nat blev han nu haardt
angteeben af en heftig Feber, saa at hans Læge allerede
holdt ham Forloren; Naturen formaaede ev heller, at hiel
pe og befordre Styrken i de beskadigede Lemmer.
Den 18de begyndte de saarede Steder at give nogen
Materie, og han fik nogen mere Roe og Hvile, samt Lyst
til at spiise.
Den 19de befandt han sig endnu bedre, saa at hans
Læge begyndte at fatte Forhaabning om at han skulde kom¬
me sig igien. Dog tvivlede han meget paa, at hans Fød¬
der kunde meere blive brugbar. J Selskab med sin gode
Ven Bering spiste han et got Middags=Maaltid og drak
et Glas Viin til. Natten derpaa havde han en god Søvn.
Den 20de og 21de var hans Tilstand lige eens; men
den 22de havde han Nystelser og mindre Spiselyst.
Den 23de var han bedre, men den 24 indfandt sig
nogen Uroe og Frost. 4
Den 25, 26de og 27de tegnede Sygdommen sig til
det beste; dog havde han den sidste Nat ingen Søvn.
Den 28de fik han Kulden sterkere end tilforn, og troe¬
de nu selv, at han ey længer kunde holde det ud; han vil¬
de saaledes overgive Verden og længtes efter sin Frelser;
dog havde han tungt ved at glemme sin elskelige Frue, hvis
Erindring og Paatænkelse altid var en tilstrekkelig Aarsag
til hans Uroe. Om Eftermidagen attraaede han og blev
deelagtiggjort i Herrens hellige Nadvere; og Natten der¬
paa havde han nogenledes Rolighed.
Den 29de og 30te var Sygdommen meget omvex¬
lende.
Den rsle og 2den December havde han sterk Feber,
Mathed og derhos sterk Sveed.
Den 3die var Feberen lindrende, men han havde Uroe
og Phantasier den heele Dag igiennem, og om Natten en
slummeragtig Søvn.
Den 4de plagedes han af sterk Sveed og Mathed;
men om Natten fik han en god Søvn.
Den 5te afvexlede Feberen og Kulden bestandig; han
bekiendte og nu, at den meste Sygdom bestød i en urolig
Længsel efter at komme hiem til sin kiere Frue.
Den 6te om Formiddagen havde han en sterk Uroe,
vilde ey heller mere lade sig forbinde, hvortil Høyen endelig
fik hannem overtalt. Om Eftermiddagen merkede nok en¬
hver, saavelsom han selv, at Dødstimen tilstundede; han
laae nu gandske stille hen, men talede med fuld Sands.
Klokken 8. gik Lientenant Høckerstedt (som havde Natte¬
Vagten) hen til Sengen og spurgte, om Cameen efter
Sædvane nu formaaede at forrette sin Aftenbøn med ham,
da han svarede: Ja gierne. Høckerstedt faldt da paa Knæe
ved Sengen, og begyndte at bede: Cameen bad hvert Ord
gandske haardt og tydeligt efter. Ved Slutningen af Bøn¬
nen spurgte Høkkerstedt videre, om han ikke nu var tilfreds
med at skilles herfra, og indgaae i Guds Herlighed? Han
svarede lige tydeligt: Ak ja! og derpaa opgav han sin Aand
uden mindste Slag eller Rørelse, liggende med Haanden,
under Kinden.
Den 9de blev han paa en gandske hæderlig Maade
begraven ved hans troe Kammeraters berømmelige Foran¬
staltning; og lod Capitain Brandkula, som commanderende
