1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 32
Brev=Vexling.
velædle Herre!
D¬
ja jeg har nyelig kiøbt en Bog, hvorudi jeg af og
til læser i mit Contoir; og finder nu af og til
derudi de Ord stille Fortieneste at være brugte;
saa kan jeg sige, at de hver gang særdeles afficerer mig,
naar jeg læser og udtaler dem. Jeg veed vel hvad stille vil
sige, og hvad Fortieneste betyder; men imidlertid kan jeg
dog ingen ret Facit faae derudaf, naar jeg summerer det
tilsammen. Dersom Deres Velædelhed af og til har en
ledig Time, og De vilde skriftlig give mig Deres Tanker
derom at forstaae, saa vilde jeg erkiende det som et besyn
derligt Venskab, men ikke saa philosopisk som exempelviis
thi det er jeg bedre vant til. Næst beste ubekiendte Hil¬
sen fra mig og mine, har jeg den Ære med megen Consi¬
deration at forblive &c.
Svar:
Høyædle Herre!
Naar De giør mig den Complimeet, som at jeg kunde
bedre tilfredsstille Deres Begreb om stille Fortieneste, om
jeg og virkelig fortiente saadan Ære saa maae jeg dog sige,
at De udi Deres Skrivelse, uden at vide det, har lagt
en langt større Fortieneste derudi for Dagen. Man kun¬
de sige, at den Mand, hvis Siel er stor og ædel nok, at
tørste efter stille Fortienester, bliver formedelst en Slags
Sympathie i særdeleshed afficeret ved de Ord at denne
Følelse er mere værd, end en lang Afhandling over denne
Materie. Dog jeg vil ikke betale dem med Complimenter,
men kortelig melde for Dem, hvad jeg har læst derom.
Naar det ene Menneske giør det andet en Tieneste, saa
paakommer ham en Lyst og Attraae til, at giøre denne Tie¬
neste i den andens Paasyn, og faae hans bifald og Tal
derfor; jo flere Kunster, Maskinerier og Renker han an¬
vender, til at tilfredsstille denne Lyst og Attraae, som er
overkommet ham, desto lydeligere er hans Fortieneste. Men
veed han slet ikke af at sige af nogen saadan Lyst og Attrag,
og har sin Belønning hiemme, eller han undertrykker den
og tager til Takke med Utak, saa er hans Fortieneste en
stille Fortieneste. Da Exempler paa dette sidste ere ikke saa
meget overflødige, eller bliver forborgne, saa vilde De
lade sig befalde, at jeg oplyser det exempelviis ved et op¬
digtet Exempel. De er en Kiøbmand, som ikke kan und¬
være Seyladsen til Deres Metier. Seyladsen kan nu slet
ikke drives uden Kundskab om Astronomien, eller dog ikke
uden med stor Fare. De veed, at i den frie Rigsstad
Nurnberg er et af de beste Observatorier i Europa. Naar
nu Magistraten i Nurnberg, hvor der ingen Seylads er,
havde overlagt i en stor Raadslagnings Time, at mange
Kiøbmænds Velfærd og mange Menneskers Liv beroer paa
Astronomiens Excolering; naar de af denne bevægende Aar¬
sag der have besluttet, at lade bygge det Observatorium,
som der findes, naar de havde udleveret de giorte Observa¬
tioner til Deres og Deres Collegers Fordeel, og vedblive,
at samle flere, for at excolere og udgive dem, uden i det
mindste at lade sig merke dermed for Dem, da De maaskee
leer ad saadant et Observatorium, imidlertid at Deres
Skibe et efter andet bliver lykkelige reddede formedelst de
erholdte Jndsigter og Kundskaber og lykkelig ankommer i
Havnen saa havde den Nurnbergske Magistrat i henseende
til Dem en stille Fortieneste.
Dersom De er den Mand, som jeg af Deres Brev
holder Dem for at være, saa vil De ikke urørt kunde tæn¬
ke paa saadan en stille Fortieneste ihenseende til saa mange
Menneskers Velfærd og Liv, og maaskee bidrager De end¬
nu Deres til, at der i Deres Stad ifald den ikke allerede
har alle disse Fortrin, bliver anlagt ligesaadant et Obser¬
patorium, og en duelig Mand beskikket, til at giøre Jagt¬
tagelser paa samme; og ligesom det med god Fordeel er
indført i Amsterdam og andre store Handels=Pladse, at
Skippere og Styrmænd examineres, førend man betroer
dem et Skib. Til Slutning forsikkrer jeg Deres Høyædel¬
hed, at det skal være mig en besynderlig Fornøyelse, om
mit Brev befalder Dem saavel, som Deres har befaldet
mig; og jeg har den Ære at forblive &c.
Lykkens Tempel.
(En Drøm.)
Deg vil fortælle min Drøm, trods alle Kunstdommeres
Skraal. O, hvilken gammeldags Maade at fortælle Drøm¬
me! vil man sige. Siden Engellænderne har udfundet den,
saa drømmer alle Lærde i Tydskland og andre Steder, og
alle Videnskaber ere bragte i Drømme. Men hvad gaaer
det mig an? Disse Folk fandt paa deres Drømme, og
jeg, jeg har virkelig drømt. - Det troer man dog
ikke? Vel, det skulde være særdeles, om det skulde ikke væ
re sandt.
Hele Dalen var opfyldt med Personer af begge Kiøn.
Jeg merkede, at de fleeste vare imellem 30 og 60 Aar
gamle, og at der var flere Mandspersoner, end Fruen¬
timmer deriblant. Alle trængte sig hen imod Bierget.
