Jeg nedstammer fra en Familie, som har gjort temmelig Al¬
larm i Verden: Min Moder raadte med Østers paa Gader¬
ne, og min Fader var en Tambour; jeg har endog hørt for¬
tælle, at der iblandt mine Forfædre har været Trompettere;
Det skulde falde mangen en Mand suurt nok, at opvise et me¬
re ærværdigt Slægtregister, men det er ikke just det, hvorom
jeg nu vil tale. Jeg var den eneste Søn, og min Faders og Mo¬
ders Øyesteen, det som de bestandig talede om og Pantet paa
deres indbyrdes fælleds Kierlighed. Min Fader lærte mig
at slaae paa Tromme, og jeg blev inden kort Tid Tambour
hos en Marionetspiller, og i al min øvrige Ungdoms Tid har
jeg været Polichinellos og Kong Salomous Tolk i al hans
Herlighed. Kied af denne Ære gav jeg mig til at være Sol¬
dat. Jeg var bleven mæt og træt af at slaae paa Tromme
og jeg blev og snart mæt og træt af at bære Musketten. Jeg
havde faaet Junker=Nykker i Hovedet, og jeg gik i Tieneste hos
en Capitain; han havde sin Egensindighed, og jeg min, og J
har gandske vist og eders, min Herre. Jeg giorde den Slut¬
ning, at det var bedre, at følge sin egen, end en andens Egen¬
sindighed; jeg bad om min Afskeed; man nægtede mig den, og
jeg løb bort. Da jeg nu var vleven befriet fra Soldater=Lev¬
net, byttede jeg min Mondering bort for en Klædning, som
endnu var slettere; og paa det at man ikke skulde faae fat paa
mig, saa tog jeg den ubekiendteste Vey paa min Flugt. Da
jeg en Aften kom til en Bye, blev jeg et Menneske vaer, som
stagrede omkring i en Møydynge, og havde nær sat Lidet
til derudi; jeg hastede ham til Hielp, og redhede hans Liv.
Det var Degnen her paa Stedet, og jeg var meget glad over
at vi her traf hinanden. Efterat han havde betakket sig hos
mig, gik han hiem, og jeg holdt det for min Skyldighed, at
følge ham til haus Huus. Underveys giorde han adskillige
Spørsmaal til mig, f. Ex. hvem min Fader var? hvor jeg
kom fra? hvor jeg vilde hen? og om jeg var et ærligt og troe
Menneske? o. s. v. Jeg besvarede alle disse Spørsmaaal til
hans Fornøyelse, og berømte i særdeleshed min Ædruelighed
for ham; (Min Herre, jeg har den Ære at drikke paa
deres Sundhed.) Kort sagt, han behøvede en Karl, og han
antog mig i sin Tieneste. Jeg var i tre Maaneder hos ham;
men vi kunde ikke forliges med hinanden. Jeg havde im¬
mer god Appetit, og han gav mig intet at spise; jeg elskede
artige Piger, men hans Pige var et gammelt hesligt Dyr. De
havde vist nok aftalt med hinanden, at lade mig sulte ihiel;
men jeg fattede det faste Forset, at sette mig imod dette Mord.
Jeg uddral alle friske nyegjorte Eg, jeg tømte alle de Flasker,
hvoraf der allereede var drukket noget, og alt det som lod
sig spise, det forsvandt, naar jeg fik det at see. Man gav mig
tre Engelske Skilling og sex Søls, som min Løn for tre Maa¬
neder, og da man talte Pengene til mig, giorde jeg Anstalter
til min Bortreyse. To gamle Høus tilligemed nogle unge Kyl¬
linger hængte slagtede paa en Krog, og for ikke at skille Mødre¬
ne fra deres Børn, saa stak jeg dem allesammen i min
Snapsek. Efter denne giorte Erobring kom jeg med
Stekren i Haanden og med Taarene i Øynene, for at tage
Afsteed med min Veldæder. Jeg var endnu ikke kommen
tredive Stridt bort fra Huset, før end jeg hørte, at der blev
raabt paa mig: Holder paa Tyt en! holdt paa Spidsbuben!
Jeg kiendte Pigens Røst, og det var ligesom at den gav
mig Vinger, saa fløy jeg afsted. Men, bie lidt min Herre,
mig tykkes ligesom jeg ikke en eneste Gang i tre Maaneders
Tid har drukket hos den slemme Degn. - Jeg er et
Bæst, om jeg nogen Tid, saa længe jeg har levet, har havt
en verre Tid at gaae igiennem. Efter nogle Dages Forløb,
traf jeg en Trop omreysende Comoediantere, mit Hierte
hoppede af Glæde, da jeg fik dem at see; jeg følte en uover¬
vindelig Tilbøyelighed til et omstreifende Levnet. Jeg til¬
bød dem min Tieneste, og de toge imod den. Deres Sel¬
skab var et Paradiis for mig; De sang, dandsede, drak,
spiste, og reyste derhos immer omkring i Verden. Jeg kan
sværge paa, at jeg først ret ligesom begyndte at leve i dette
Øyeblik; jeg blev gandske munter og oplivet, og loe fra om
Mørgenen tidlig, indtil langt ud paa Natten over mine
Kameraters lystige og løyerlige Jndfald. Jeg befaldt dem
ligesaa meget, som de befaldt mig. Min Gestalt var just
ikke saa slet, som J vel kan see, min Herre; og omendskiønt
jeg saae meget pialtet ud, saa skammede jeg mig dog ikke
derved. Jeg kan ret lide det omstreifende Levnet; under¬
tiden gaaer det got, undertiden slet; man spiser, naar man
har noget; og man drikker - (Kruset er tomt!) naar
man kan faae noget. Vi kom til Tenderden, hvor vi
leyede et Theater, for derpaa at opføre Romeo og Ju¬
liette, med alle dertil hørende Repræsentationer, med
Liigbegiengelsen, med Graven og med Havens Seene.
En Comoediant fra det Kongelige Theater i Drury=Lane
skulde spille Romeos Rolle. Et stort langt Fruentimmer,
som endnu aldrig havde været paa Theatret, skulde fore¬
stille Juliettes Person, og jeg, jeg skulde pudse Lysene;
enhver af os var i sin Art fortreffelig. Vi manglede altsaa
ikke Personer; men Vanskeligheden var, hvorudi man skulde
klæde sig; jeg var den eneste, der havde en Klædning, om
hvilken man kunde sige, at den passede sig til sin Caracteer.
Vor Comoedie fandt almindeligt bifald, og alle Tilskuerne
faldt i Forundring over vore Talenter. Der gives en vis Re¬
gel, som enhver omreysende Comoediant maae iagttage, saa¬
fremt han vil finde bifald. At tale og bevæge sig overeens¬
stemmende med Naturen, kaldes ikke at fpille. Naar man vil
befalde i Provintzen, saa maae man tage Munden ret fuld,
eller tale tykt og af fuld Hals, fordreye Øynene i Hovedet,
sette sig i et tvunget Postyr, og med et Ord, stille sig an,
som en Besat. Det er de Midler, ved hvilke man ufeylbar¬
lig befalder. Det var meget naturligt, at da man overvæl¬
dede os med Berømmelser, jeg og tilegnede mig en Deel deraf.
Jeg pudsede Lysene, og J maae tilstaae mig, min Herre,
at et Stykke taber Halvparten af sin Skiønhed, naar en
Skueplads ikke er ret illumineret og lys. Vi opførte vort
Stykke fjorten Gange i Rad efter hinanden, og Skueplad¬
sen var bestandig fuld. Dagen før vor Bortreyse bekiendt¬
giorde vi et nyt Stykke, hvorudi vi vilde lade see alle vore
Talenter. Prisen blev sat dobbelt, og vi lovede os en an¬
selig Gevinst. Men til Ulykke blev Hoved=Acteuren over¬
falden af en heftig Feber; hele Troppen forsamlede sig fuld
af Bestyrtning, og hundrede Gange forbandede Acteuren,
som saa i Utide var bleven syg. Jeg førte mig denne Om¬
