1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 34
Brev=Vexling.
Venskabs og Fortroeligheds
Frihed.
A¬
f følgende Breve, som ere vexlede imellem Voiture
og Abbeden Costar, seer man et Trek af den elskvær¬
dige Frihed, og Fortroelighed, saa det oprigtige
Venskab indflyder, og Læseren vil uden Tvivl finde sin For¬
nøyelse. Voiture var en af de skiønne Aander, som levede
i Kong Ludvig den 13des Tid. Han havde engang tabt
alle sine Penge i Spil, og trængte til 200 Pistoler. J den
henseende skrev han til sin gode Ven Abbed Costar:
"1200 Pistoler skyldig, hvilke jeg har lovet at betale i Dag.
Har De denne Summa, saa forsøm for alting ikke at skik¬
ke mig samme; men har de De den ikke, saa maae De
"laane saa mange Penge hos en anden. De maae skaffe
"mig Pengene paa hvad Maade det endog skeer- Pas paa,
at ikke nogen skal for deres Næse bortsnappe Dem denne
"J Gaar tabte jeg alle mine Penge, og blev endda
"skiønne Leylighed til at giøre mig en Fornøyelse. Det
skulde giøre mig meget Ondt for deres Skyld. Dersom
jeg ret kiender Dem, saa skulde De have Ondt ved, saa¬
snart at kunde blive trøstet derover. For at undgaae den¬
ne Ulykke, saa sælg heller alt hvad De eyer. De seer
"at Kierlighed gierne befaler. Jeg finder en vis Fornøyelse
i at gaae saaledes tilvers med Dem, og jeg føler, at jeg
endnu skulde fornemme en langt større Fornøyelse, om
De kunde gaae ligesaaledes tilverks med mig; men De er
en Poltron. - Døm nu selv, om jeg ikke forlader mig
meget paa dem.- Jeg skal levere Qvittering til den,
som bringer mig Pengene. En God Morgen!
Costar svarede ham;
til, at kunde beviise Dem den ringe Tieneste, som De for¬
"langer af mig. Aldrig vilde jeg have troet, at jeg skul¬
n4 de have faaet saa megen Fornøyelse for 200 Pistoler,
"men da jeg nu har fornummet det, saa giver jeg Dem
u"herved mit Ord og forsikrer Dem ved min Ære, at saa¬
"længe jeg lever, skal jeg altid have en liden Sum Penge
u"liggende, som skal være i Beredskab og til Tieneste ved
"alle Leyligheder, naar De behøver den. befael De ikkun
""dristig hvad De vil; De kan aldrig finde saa stor For¬
"nøyelse i at befale mig, som jeg i at adlyde Dem. Jkke
"ske vist vreed, dersom De vil forbinde mig til, at tage
"nogen Forskrivning af Dem."
l "desto mindre, i hvor lydig jeg endog er, saa bliver jeg gand¬
"Jeg fornøyer mig ret hiertelig over at jeg er i Stand,
En Engelsk Betlers Eventyrlige
Begivenheder.
Ambrosus Gvinett var fød i Canterbury. Hans Fa¬
der, en Kiøbmand sammesteds, satte ham til Hr. Procu¬
rator Roberti, efterat han havde gaaet i Skole indtil hans
Alders sextende Aar, og hans Syster blev gift med Hr. Sa¬
voyer, som boesatte sig ikke langt fra Deal. J Aaret 1709,
den 17de September giorde han en Reyse til Deal med Hr.
Robertis Tilladelse for at besøge sin Syster. Veyret var
meget slet, og Veyen saa slem og ond, som den kunde være
saa at han først hen imod Aften naaede Staden. Havnen
laae fuld af Skibe; thi Engelland havde Krig med Fran¬
kerig og Spanien og Staden vrimlede med Mennisker, efter¬
di der samme Tid var Market. Gwvinet kunde ingen Seng
faae i det første Vertshuus, hvor han fteeg af, og maat¬
te gaae næsten hele Staden omkring, førend han kun¬
de faae et Sovested, uagtet han var saa træt, at han nep¬
pe kunde flytte en Fod afsted; og da han havde gaaet for¬
gieves om i Byen, vendte han tilbage igien til det første
Vertshuus, og bad Vertinden, at han om Natten maat¬
te blive sidende ved Jlden paa Skørstenen i Kiøkkenet; thi
om Morgenen tidlig vilde han fortsette sin Reyse til sin Sy¬
ster. Da Vertinden hørte at Hr. Savyer var hans Svo¬
ger, saa førte hun ham op ad Trappen ind i en Stue, i
hvilken der sad en Mand ved Bordet i en Slaaprok og tal¬
te Penge: Kiere Fætter, sagde Vertinden, tillad dog, at
dette unge Menneske, som er meget træt af sin Reyse, maae
sove hos eder i Nat. Det er Hr. Savyers Svoger, og
alle Sengene i vort Huus ere besatte. J veed, svarede
Manden, at jeg i Dag er bleven agreladt, og vilde heller
sove allene; dog J unge Person, blev han ved, bliv her; J
kan da legge eder hos mig i min Seng. De lagde sig der¬
paa strax efter begge to til Sengs, efterat Hr. Richard,
saaledes heed Vertindens Fætter, havde lagt sine Penge i
en Pung, og stukket dem i sin Slaaprok. Om Midnat
fik Gwvinet en heftig Colik, saa at han maatte staae op.
Han klagede sig jammerlig og krøb omkring paa Gulvet.
Hr. Richard opvaagnede derved, og tilkiendegav sin Med¬
lidenhed over Gwvinets Smerte og Pine. Denne bad, at
sige ham, hvor Aftrittet var. J maae svarede Richard,
gaae ned og gaae igiennem Haven, og leverede ham sin
Lommekniv med, med hvilken han kunde aabne Aftrits Dø¬
ren, efterdi at Haandgrebet og Klinken paa samme var af¬
faldet. Da Gwvinet vilde lukke Kniven op, for at lukke Dø¬
ren op dermed, faldt ham et Stykke Penge ud af samme i
Haanden, som han stak ved sig. Han merkede og at der
gik Blod af ham; og efterat han havde opholdt sig en halv
