lig sterk Dreng, som kan holde alle sine Skolekammera¬
ter i Ave.
Min Bestefader var from, ligesom Moden var den
gang og var meget nøye regnende paa den udvortes Anstæn¬
dighed i Religionen. Over Borde gad han ikke gierne tale
om Religions Materier, og holdt for at det gik ikke an,
at sige sin Meening om saadanne vigtige Sager, naar man
havde et Glas Viin i den ene Haand, og sad ved et artig
Fruentimmers Side. Det var en Feyl af da værende be¬
tænksommes Tænkemaade. Havde hans Vittighed, som vo¬
res, været oplyst af Engellænderne og Franzoserne, saa skul¬
de maaskee hans Jndfald have glimret ligesaa meget fra
denne Side ved Taffelet, som nyeligen den beskienkte Jun¬
ker Dewlapps Jndfald.
Min Bestefader paadrog sig engang ved saadan en
Leylighed et stort Selskabs heftige Dadel, hvori en forem¬
me Mand, som var en af de sterke Aander, med megen
Vittighed erklærede Religionen for en Fabel i en Geistlig
Mands Nærværelse. Jeg holder dette ikke for et Sted,
min Herre, sagde min Bestefader, til at undersøge Sand¬
heden eller Falskheden af det, som de paastaaer. Men De
maae tillade mig, at sige Dem, at den, som i en Geisilig
Mands Nærværelse taler slet om Religionen, forseer sig
ligesaa meget imod gode Sæder og imod den fine Levemaa¬
de, som den, der i en Officiers Nærværelse vilde tale slet
om Krigsvæsenet. Begge maae for deres Embeds Skyld
antage sig Sagen, og Selskabet er den meget slet forbun¬
den som vil forstyrre deres Fornøyelse og Enighed og op¬
vække en unyttig Strid - Da den anden var meget for¬
nemmere end Præsten og min Bestefader, saa tog Selskabet
ham saadan Tale meget ilde op, og det havde ogsaa virkelig
Aarsag dertil, da den gandske beskiemmede Frietænkeren.
Thi man maae ikke sige nogen fornemme Mand imod, om
han endog paastaaer og forsvarer den største Daarlighed.
Alt hvad man i dette Stykke kan giøre, er at vise en ær¬
bødig Tavshed.
Min Bestefader havde en gammel Tiener, som vel
havde tient ham i en 40 Aars Tid, og derover var bleven
gammel med ham, men just af den Aarsag var heller ikke
meke nyttig til nogen Ting. Han var egensindig, magelig,
imodsagde sin Herre meget ofte ubeskedent, og drak hyppig
meere Brændeviin, end hans gamle Hoved kunde taale.
Naar han var i den Stand, forsvarede han alle de Rettig¬
heder, som hans Herre efterhaanden af Taknemmelighed
havde indrømmet ham i en Tid af 40 Aar, og dette gior¬
de han med Jvrighed, uden at ville være imodsagt. Jeg
bad min Bestefader engang ved saadan en Leylighed indstæn¬
dig, at han vilde jage ham paa Porten; men han svarede
mig gandske koldsindig: Han har opvartet og ventet dig
stor min Søn.
Man lærte allerbest at kiende den gode gamle Mand,
naar man, som jeg, om Vinteraftenen tilbragte Tiden med
ham ved en varm Kakkelovn og en Pibe=Tobak, hvilke beg¬
ge Dele han hiertelig elskede. Da jeg skulde være hans
Arving saa tog jeg mig vel i Agt for, trods alle de Oprig¬
tigheds Regler, som han gav mig, at sige ham imod. Han
talede vel ofte i hele Timer, uden at jeg vidste, hvad han
havde sagt. Men det er en Sag, som ikke er saa usæd¬
vanlig, og som mange Stæder tildrager sig i det mindste
engang hver Søndag, Universiteterne uberegnede. At tale
om Giftermaal var hans Yndlings Materie: Jeg troer
gandske vist at om jeg havde fulgt hans Villie, saa hav¬
de jeg nu og i denne Time været Bestefader. Hver Aften
holdt han en Prædiken for mig, om en Huus=Faders Lyk¬
salighed i sin Families Skiød, som han kaldte det, og over
hundrede gange har jeg maattet høre en Lovtale om min Be¬
stemoders gode Egenskaber. Min Søn, sagde han, gift dig,
saasnart du kan, men dog heller ikke før, end du har fuld¬
kommen Levebrød. Og da vil jeg raade dig, at du ikke
skal tage dig nogen rig Kone, af den Aarsag, fordi hun
er rig. Hun vil blive stolt, og hun vil troe, at hun har
gjort dig til Mand, og du vil ikke blive Herre i dit Huus.
Ægte heller ingen smuk Kone, blot fordi hun er smuk,
thi du vil ikke have hende mere kier, naar hun ophører at
være smuk, og det giøre Konerne meget snart, i sær i deres
Mænds Øyne. Ney - hør - du synes at være me¬
get søvnig - tag dig en god, forstandig, huusholdersk
Pige, som er af gode ærlige Forældre, og som har et got
Navn og Rygte, om du endskiønt ikke faaer meget med
hende. Jeg er just heller ikke imod, at man lader Piger
lære noget, saaledes som Moden nu omstunder er. J Sand¬
hed, hvorfor skulde et Fruentimmer ikke ligesaa vel kunde
forbedre sin Forstand som vi. De maae jo tiene os til vor
fornemste Omgang, og til vort meste Selskab. Din sa¬
lig Bestemoder - og nu begyndte denne ærlige Kones
Berømmelser igien, som jeg allerede vidste uden ad tilforn.
Ved Kakkelovnen har jeg faaet tufinde gode Lærdom¬
me, efter hans Mening, der allesammen vare saaledes be¬
skafne, at en Mand af den store Verden ikke kunde rette sig
derefter.
Tag dig i Agt, sagde han, da du endnu er ung, og
din Credit i Selskaber er endnu ikke befæstet, at du ikke for¬
tæller noget, som er urimeligt, i sær om din Person. Om
din Beretning kan endog være nok saa sandfærdig, saa vil
man dog ikke troe den, men holde dig for en Vindmager.
Vogt dig, at du ikke indlader dig i nogen Strid med
nogen Skraaler, eller med en Mand, som ikkun har berørt
Tingenes Overflade. Du kommer enten til kort, eller du
bliver og en Skraaler, og det er endnu ubehageligere.
Vær oprigtig, min Søn. Lad dette være din første
Dyd. Men troe ikke, at din Oprigtighed maae gaae saa
vidt, at sige enhver sine Feyl ligefrem og reent ud, at ville
forbedre enhver Daare og Nar, eller høyt og lydelig at ville
dadle enhver slet Gierning; saadant klæder ikkun en Mand
af min Alder, og hvis Omstændigheder har sat ham langt
hen over Menneskenes Gunst. Du er endnu ung; Folk
skulde kalde dig næsvis eller grov, eller i det mindste
med rette ubetænksom. Vær imidlertid dog ingen Hykler,
og opmuntre ingen Daare ved dine Buk og ved dine Be¬
rømmelser.
