1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 37
Menneskenes egen Skyld. De fleste Ægteskaber bliver al¬
lene fuldførte for Gods og Rigdoms Skyld, eller af Vel¬
lyst, det er af Affindighed. Derfor har Fred og Enighed og
en Ende, naar Kysse og Lege=Ugerne ere forbi. Hvor
saa har Kierlighed, Dyd og Gudsfrygt for Øyne ved de¬
res Forlovelser, men hvad Got kan der vel være, hvor Gud
ikke er? Rigdom og Vellyst er uden Gud et Helvede paa
Jorden, og hisset den evige Fordømmelse. Det Jordiske
Helvede er en retfærdig Straf for det fordervede Hierte;
thi den som seer mere paa Stolthed og Yppighed, vederfa¬
res gandske ret, at de maae tilbringede deres Liv under Knur¬
ren og Trette. Efterat jeg ved mig selv i en tre Aars Tid
har giort disse Betragninger, saa har jeg kundet dømme,
at det ikke vel skulde anstaae mig, at blive ugift min hele
Livs Tid. Andre, som har at befale over mig, har lige¬
ledes raadet mig dertil. Jeg har derfore henvendt mine
Tanker paa Dem, at jeg vilde udvælge Dem til min ene¬
ste og ævige Selskaberinde og Ægtefælle. Man har vel ta¬
let til mig om en anden, som er over min Stand, og som
jeg ikke er værdig; men mit Hierte har aldrig vilde give det
Gehør; De, Værdigste! er den eneste, som mit Hierte har
udvalgt sig; og dette Val er grundet paa Deres Tale og
Deres Opførsel, som giver mig tilkiende, at De er saadant
et Menneske, i hvilken Dyd og Gudsfrygt boer, og med
hvem jeg vilde leve i Lykke og Ulykke. Nu kommer det vel
derpaa an, at Gud har forordnet og beskikket os for hiin¬
anden; men det beroer ogsaa i visse Maader paa Deres Vil¬
lie. Jeg har den beste Tillid, at det er i Guds Villie, og
skriver nu disse Linier til Dem, paa det at jeg kan faae at
vide af Dem, hvad Deres Meening er herom; og fornem¬
melig om deres Omstændigheder tillader det, at vi begiver
os i Ægtestand med hinanden. Da jeg forlanger det af
Dem, saa skulde det være en Ubillighed af mig, om jeg ikke
gav Dem den nøyeagtigste Efterretning om mine Omstæn¬
digheder. Jeg vil derfor fortælle Dem al min Giøren og
Laden, og haaber derhos, saafremt De ellers har nogen
god Villie til mig, at De giør ligeledes, og handler oprig¬
tig med mig.
Hvad nu først min Tilbøyelighed til dem angaaer
saa har jeg allerede sagt, at jeg vil give Dem Fortrin frem
for alle andre, saafremt der ikke er os nogen Ulighed i Vey¬
en; thi det er billigt, at Lige kommer til Lige. Men Lig¬
heden bestaaer ikke i Adel eller Rigdom, men fornemme¬
lig i Gemyttet. Om mine Forældre behøver jeg ikke at
tale; thi de ere dem bekiendte; altsaa skal De mere see paa
mig; thi det er mig, som De skal ægte, og ikke dem; dog
er mine Forældre fromme brave og retskafne Folk. Frem¬
deles er jeg ikke bunden eller viet til nogen, jeg er ingen
Herres Livegen, og er ikke pligtig at giøre nogen Hoverie.
Brev=Vexling.
En Schweizersk Kierligheds Brev,
M¬
an kan ikke noksom berømme den forsigtige Oprig¬
tighed, som hersker i dette lange Brev hvsrudi
Personen afmaler sig gandske ihenseende til sin le¬
gemlige og aandelige Formue paa det omhygeligste for sin
Kiereste. Mange ville vel ikke nu omstunder faae Lyst til
at skrive i denne Tone; men om det skeede, skulde Kiere¬
sterne ikke saa lettelig blive bedragne af deres Elskere. Bre¬
vet lyder, som følger.
Min kiereste Jomfrue!
De nærværende Tider ere saa fordervede, at en uskyldig
Pige med billighed maae endog holde det for Mistænkeligt,
som i den største Oprigtighed bliver skrevet til hende. Jeg
giorde mig derfor en Betænkning over at skrive Dem til,
dersom De ikke i nogle Aar havde kiendt mig, og ikke vid¬
ste, at mit Hierte er ingenlunde i Stand til at bedrage en
Dydelskende Pige, og allermindst Dem, som jeg fremfor
alle andre ærer og elsker for deres blufærdige og Jomfrue¬
lige Opførsels Skyld. Meget mere er mit Hierte
og min Tanke ikkun henvendte derpaa, og derover kræver
jeg Himmelens og Jordens Gud til Vidne, at Deres Dyd
og Deres Velfærdt bliver fuldkomnere. Derfor kan De
uden Bekymring i al Stilhed læse dette Brev, og flittig
overveye hos sig selv hvad jeg derudi skriver, efterdi det An¬
dragende, som derudi indeholdes, ikke er lidet magtpaa¬
liggende.
Omendskiønt man i alle Stænder kan leve dydefuldt,
saa giver dog Ægtestanden de dydige Gemytter den beste
Anledning og Leylighed til at legge deres Kierlighed, God¬
hed, Taalmodighed og Haab frem for Dagen. Paa det
at jeg nu skal tale om Kierlighed, saa har den ene et be¬
standigt Selskab og Kamerat i den anden, og har got og
Ondt tilfælleds med ham. Ligesom det ene Ledemod er for
bundet med det andet, og det samme behielpeligt, saaledes
er og her en beredvillig Tienstfærdighed og en uadskillelig Ee¬
nighed, saa at der er endog en Fornøyelse forhaanden i
Kors og Lidelse selv, naar man hielper hverandre at bære
samme. De vil maaskee tænke: Hvor findes saadanne Æg
tefolk, man seer dog intet andet, en Strid og Klammerie
iblant dem, Der findes dog endnu uden Tvivl mange saa¬
danne, og det er alle de, som ere af et stille og roligt Hier¬
te, og som staaer vel med Gud. Naar der er Strid og
Trette i Ægteskab, saa er det ikke Ægtestandens men
