er den rene Sandhed; og hvad Dem angaaer, da veed De
selv best, hvad De fornemmer, hvorledes det er beskaffent
med Dem, og hvad De tør giøre. Hvorfor vil De da spør¬
ge andre Folk til Raads? Læs De mit Brev tre eller fire
gange igiennem; raadfør sig derpaa med sig selv. Jngen
er pligtig til at drage meer Omsorg for Dem, end De selv.
Det er De selv, som skal tage sig en Mand. Det er al¬
lene om Dem at giøre. Naar to ikke kiender hiinanden,
og ikke vide deres Omstændigheder og Gemyts Beskaffenhe¬
der, da maae de vel søge Raad. Men De maae ikke være
saa ubesiundig, at De af=PFeighed overiler sig. Jeg kan vel
forestille mig, at De frygter sig og er bange i denne Ung¬
dom, og tænker, 4Oe vil ikke ud af Klosteret; De vil
leve bestandig ugip. Men tag De sig vel i Agt; thi det
er en Overilelse, som De inden kort Tid kunde fortryde.
Betænk De sig noget mere, at De er ung, at Gud har gi¬
vet Dem et kklvoxet Legeme uden Tvivl ikke derfor, paa det
at De Derks hele Lives Tid skal blive en Jomfrue, og at
der ingen Frugt skal komme af Dem, De maae overveye
dette mekk sig selv, og lade Verden tale hvad den vil. Be¬
tragt De til hvad for et Øyemeed De er bleven skabt, at
De ikke længe skal være paa Jorden. Hvorfor vilde De
gte i Eenlighed? Siig De mig, min
bestandig f¬
Allerkiereste  De veed det, hvorfor ere Fruentimmer¬
klosterne i Førstningen blevne opbyggede? J Sandhed ikke
derfor, at man derudi skulde underholde unge Piger, som
ere gode til andre Ting, men for Gamle, Fattige og Syge.
De er alt for ung og alt for munter til at være i Kløster.
Herhos betænke De og, hvad for en kier guddommelig Ting
det er, naar to ere eet, naar den ene vil den anden vel,
og de forliges vel med hiinanden. Alt dette skriver jeg
Dem til gode, paa det de ikke af Frygt eller Undseelse skal
sige, hvad de ikke mener i Hiertet. Hvo veed, om Gud
ikke, for Deres Frygtsomhed og Undseelses Skyld, har
ved mig aabnet denne Leylighed, at De kan aabenhiertig er¬
klære sig imod mig, paa det at De ikke skal tilbringe Deres
unge Liv i Fængselet. Det er ikke noget lidet Viisdoms
Stykke, at man veed, at tage Leyligheden og Tiden i Agt,
efterdi samme ikke kommer saa let igien, naar man lader
u dem gaae forbi. Dog vil jeg herved hverken giøre Dem
kier eller leed ved Sagen, men De maae besinde sig vel og
have Gud og Deres eget Beste for Øyne; giør De saa hvad
Gud giver Dem i Sinde; De skal slet ikke fortørne mig
med et afslagende Svar. Men for den oprigtige Kierlig¬
heds Skyld, som jeg bærer til Dem, beder jeg ikkun om,
at De vil i saa Fald i dette lidet Stykke beviise mig den
Ære, og ikke vise denne Skrivelse frem til nogen, og hel¬
ler ikke tale et Ord derom til nogen, men sende mig Brevet,
tilbage igien. De betragte at jeg har søgt Deres Ære og
ikke Deres Skam. Da jeg hos mig selv tiltroer Dem al
Ære og alt Got, saa har jeg vildet handle skriftlig med Dem.
i Jeg har heller ikke talet til noget Menneske derom, og vil
endnu en lang Tid lade det staae hen, dersom De vil med¬
dele mig et ønskeligt og behageligt Svar. Jeg havde vel
heler øusket mig en Personlig Samtale med dem; men jeg
kunde ikke udfinde nogen Leylighed dertil. Havde de andre
i Klosteret blevet det vaer, og vi havde ikke sagt dem Jnd¬
holden af vor Samtale, saa veed De selv best, at de vare
blevne vrede paa Dem derover. Derfor har jeg vildet ud¬
føre Sagen uden Mellemhandler, og vildet forskaane baa¬
de Dem og mig; Dem, paa det at De ikke skulde komme
i et ondt Ord og Rygte; og mig, paa det at om mit Fore¬
havende ikke lykkedes, de da ey skulde triumphere, som jeg
ey har vildet tage. De maae derfor skaane mig, ligesom
jeg har skaanet Dem. De erindre sig, at intet bliver for¬
tiet, som kommer uden for den anden Mund. Men naar
jeg først havde Deres Samtykke, saa skulde jeg nok melde
mig hos Deres Paarørende ved saadanne anseelige Mænd,
at de ikke skulde afvise mig. Men uden Deres Raad vil
jeg slet intet foretage. De maae ikke forglemme at skrive mig
til, hvorledes De staaer med Deres Forstanderske. Jeg
har holdt for, at hvad jeg ikke selv var i Stand til at for¬
maae hos dem det skulde ingen formaae hos Dem, det skul¬
de ingen kunde tilveyebringe for mig. Jeg har det beste
Haab til Dem; dersom jeg ikke i denne Fald bedrager mig
saa behold De dette Brev bestandig hos sig, paa det at De
kan have det hos sig, naar vi kommer sammen. De maae
ikke alt for længe opsette Deres Svar. Skee Guds Villie
i alle Ting! Han oplyse Dem, at De maae udvælge, hvad
der tiener til Deres Beste. Mandagen efter Michaelis 1527.
De kiender min Haand, saa at jeg ikke vil underskri¬
ve mit Navn med fulde Bogstaver. Hvad jeg handler med
Dem, er Sandhed.
H. B.
P.S. Handle De ikkun forsigtig i Stilhed og tie. Jeg
har dog først troet Dem. Gud være med Dem!
Ved adskillige til os indløbne Breve ere vi temmelig
blevne satte til rette, fordi vi ikke altid fortæller, hvad Nyt
her i Hovedstaden saavel som andre Steder passerer. Jom¬
fruerne i Provintzerne klager over, at de nu aldrig seer en
nye Mode i vore Blade. De Snakke=Syge besværer sig
over, at de sielden finder noget, som kan give Anledning til
at sette Tungen i Gang. De Leende ere færdige at græde,
fordi man nægter dem Leylighed til at lade deres Latter
høre; og de Bedrøvede vilde gierne have en Opmuntring.
Ak, hvor skal man fornøye alle disse efter Ønske. Hvem
er vel altid i Stand til at skrive lystigt? Denne Gang har
vi dog overtalt vores Fætter til at fortælle os noget
Splinter Nyt.
iøbenhavn. Her i Byen bliver god Fortieneste for
Tømmermestere, Snedkere, Smede, Muurmestere &c. &e.
thi alle Huuse og Dørre bliver ventelig forhøyede. Man
vil og sige at Kirke=Dørrene skulde blive en Alen eller to
høyere, end de nu ere. Hiulmænd og Karethmagere vil
og faae god Fortieneste med at forhøye Karether og Chai¬
ser; Phaethons kan maaskee blive som de nu ere, uden man
