maaskee med Tiden maa sette mindre Hiul derunder, at de
kan komme noget længere fra Skyerne. Aarsagen til denne
vigtige Forandring er den forskrekkelige Vext, som er paa¬
kommet det smukke Kiøn i vore frugtbare Tider. Saa
længe de skiød i Roden behøvedes ikke saadan Forandring;
men nu, da de som Palme= og Ceder=Træer skyder i Top¬
pen tillige, ja, saa usædvanlig stærk, at man har seet et
Fruentimmer paa et Minut at voxe circa 2 Qvarteer og
5 Tommer i Høyden, og naar saadant et saaledes vil blive
ved at tiltage i Vext, maa man vel være betænkt paa høyere
Dørre og Huuse, høyere Kirker og Karether, som kan
rumme saadan frugtbar Vext. Vores Fætter, som under¬
tiden give sig af med Mathematiquen, har ved et Astrola¬
bium mærket, at et saadant Fruentimmer kan paa frie Fod
være fra den yderste Trevl og Ende af Roden og indtil den
yderste Ende af Toppen 6 Alen og undertiden derover i
Længden. Man seer altsaa Nødvendigheden af foranførte
Forandring. Andre Naturkyndige har og opdaget, at
denne usædvanlige Vext kommer deels af en nye Art Hoved¬
Tøy, som i Paris kaldes a la Monte au Ciel, og deels af
den overmaade høye Frisur. - Forleden skulde et saa¬
dant voxen Fruentimmer bære et Barn, (NB, i saadan
Forretning haver de gierne deres fulde Vext) men da hun
trinede ind af Døren, stødte hun Toppen af; Dørrene maa
altsaa være høyere. En anden maatte bestandig sidde paa
Held udi en Kareth, som ligeledes var for lav, og det lod
som hun huede frem ad, for at sees, som dog ikke var den
eneste Aarsag; Karetherne maa altsaa giøres høyere, eller
og det øverste tages af; thi en halv Tome af Sætterne
kan ikke mistes. - J Blæst ere de Smukke dog verst
faren med denne Forhøyelse. Man seer dem derfore under¬
tiden at lade som de fæster Naale i dem; men Aarsagen
er at holde paa dem. Hidtil veed man, at Menne¬
skene har ikkun voxet til deres 25de Aar; men nu voxer
baade Unge og Gamle; og, naar de saaledes vil lade af at
voxe, er en Hemmelighed for alle Naturkyndige. En Mam¬
meselle er ellers bortreyst; maaskee hun vil indhente nye Moder.
Jblant andre kostbare Ostindiske Vahre, som for dette
Aar er hiemkommen, er og hidbragt Papegoyer og Abekatte;
De første ere for Ørene, og de sidste for Øynene. Saa¬
ledes kan alle Sandserne blive fornøyede. Disse udenlandske
Abekatte ere ellers saa længe bleven forhandlede, at Prisen
paa en Abekat er steegen til 20 Rdlr. Ja, det er og en
Regoce. - Men ak! lad os ikke faae flere Abekatte;
thi vi haver nok i vore egne. Men a propos! Hvem vil
sette Prisen paa dem?
Som noget rart nyt maa vi og fortælle, i sær for
vore udenbyes Læsere, at vi udi September Maaned har
hørt Nattergalen i Kiøbenhavn. Det er virkelig noget rart
Nyt at høre det Slags Fugle paa den Aarets Tid. Men
nu vil man nok sige, at vi skriver Aviser, og vil bilde Folk
noget ind. Jo, det er en Sandhed at vi har hørt Natter¬
galens Slag, og hertil kan heele Staden være Vidne, i sær¬
Gaden, hvori den havde sit Rede. Dette Slags Natter¬
gale kan man med rette regne blandt de rare Fugle i verden.
Vi hører alt nogle af vore udenbyes Læsere, at misunde os
al den Herlighed vi baade seer og hører i denne Stad. Dog,
giv kun Tid kiere Læsere! De faaer den nok at høre, og den
kommer nok ogsaa til dem; thi det Slags Fugle ere jo
Træk=Fugle.
Endnu meere Nyt: Hidtil har nogle været saa vantroen¬
de, at de ey har vildet troe, at der vare Nisser til nu omstun¬
der; men at alle disse Smaa=Creaturer skulde have forladt
Dannemark tillige med de gamle Kroner og Specier, og nu,
efter Patrollens Sigende, skulde opholde sig i Holland. Disse
Vantroende kan nu faae Troen i Hænderne. Vi haver alle¬
sammen seet Nissen. Han var kulsoet, havde et par røde
Øyne, og Tungen gik bestandig i Munder saa tit man for¬
langte det; var ellers som en lille Dreng. Men den gamle
Snak, at Nissen skulde have en rød Hue paa, er gandske usand¬
færdig; thi vi saae allesammen, at denne Nisse hvde sit bare
Hoved. Paa en Maaneds Tid har man kundet faae ham at
see her i Byen for 8te Skilling Danske. Og at Nissen vil
gierne være, hvor der er Penge, eller i det ringeste, Materien
til Pengene, seer man tydelig nok deraf, at denne Nisse var at
see i det omgaaende Kongsberg Sølvværk, som var at see
for 8 Skilling pro persona.
Corke i Jrland. Her har for nyelig tildrøget sig følgende
Romanske Affaire: En nng Jrlænder sik i Sinde at bortstiele
en ung Pige. Nogle Timer, førend dette Fruentimmer=Rov
skulde gaae for sig, kom Pigens Broder efter Sammenrottel¬
sen, og i en Hast fik sin Søsters Klæder paa, og tog en Øxe og
hvad han kunde faae fat paa, for at lade som han vilde sette sig
til Mødværge, Røveren kom med sine Kammerater, ogmed Ge¬
valt bortførte denne formeente Pige til sin Faders Huus. Til
al Lykke eller Ulykke, som man vil kalde det, kunde de ikke strax
faae en Præst; thi de vilde dog bruge nogen Anstændighed,
hvorfore den bortrøvede Brud maatte sove Natten over hos
Brudgommens Søster, om Morgenen kom Præsten og net op
var ridende, den formeente Brud tog her Leylighed i Agt, og
sprang paa Præstens Hest, og saaledes undgik den virkelig Bru¬
deseng. Brudgommen saae sig saaledes berøvet sin Brud og
Præsten sin Hest, og Retten skal have tilkiendt Brudgom¬
men at betale Præsten sin Hest.
Cappadocien. Her maa ingen bære Guld og Sølv
førend en vis Tid er opnaaet. Da det altsaa er en Umuelighed
for Smaae=Herrerne der, at kunde oppebie den Tid; saa be¬
koster de sig et Pas, og for samme betaler 1 Gylden, ladende,
som de vil gaae til Malte. De bærer altsaa det forbudne;
og naar de, som har Jndseende dermed, attraperer dem, fore¬
viser de deres Pas til Malta. De har altsaa den Fornøyelse
at have opslidt deres Galoner, førend andre begynder at bære
dem. - Vores Fætter havde i sin Skolegang iblandt
andre en gammel Lærer, som ey kunde taale hans Discipler
har Pung i Haaret. Eengang toge alle Disciplerne Punge i
Den gamle Lærer blev heel forbittret, men da de
Haaret.
alle vare lige pungede, blev det for vidtløftigt at slaae dem
alle, men sagde: Synden er just ikke saa stor, som at man
skal kiende Narre paa noget.
