Leyersted, som de foraarsagede ved deres langsomme Omvelt¬
ning. Jeg fik at vide, at Aarsagen til Sygdommen var hos
den ene Vankundighed, og hos den anden Vildfarelse. Efter
en flittig Underviisning blev saavel den ene som den anden or¬
dineret at være Savskierere, paa det at den udtørrede For¬
nemmelses=Kraft kunde tilveyebringes igien hos den ene, og de
dovne Lemmer blive smidigere igien hos den anden. Jeg gik
herfra videre frem, og traf adskillige Lærde, som vare syssel¬
satte med at skrive noget. De havde ved Siden af sig liggen¬
de mange aabnede Bøger i adskillige Sprog, og saae snart i den
ene og snart i den anden, for at berige deres Vittighed. De
læste Fortalerne op for hinanden, som de allerede havde for¬
færdiget, førend de endnu havde sammenskrevet Skrifterne
selv. J samme meldte de om deres viidtløftige Belæsenhed
og anvendte Umag; jeg spurgte, hvortil deres Umag sigtede?
og fik til Svar: at de havde foresat sig at udregne, hvor man¬
ge Gange & forekom i de forhaanden værende gamle Rome¬
res Skrifter, med hvilket udfundne Tal de af cabbalistiske
Grunde kunde opdage alle de Stykker, som vare gangne for¬
lørne. Jeg havde endnu ikke udhørt dette, saa begyndte en
anden allerede at fortælle, hvorledes hele Selskabet havde op¬
draget til ham allene, at afgiøre det tunge Spørsmaal: hvor¬
for de fleste Registere begyndes med A, og viiste mig tillige et
for fem eller sex Maaneder siden udarbeydet Verk, paa hvilket
jeg iblant andet merkede følgende Titel: En Dirik til alle for
den lærde Verden hidindtil tillukte Sandheder; Fixstiernen,
omkring hvilken alle Kunster dreyer sig, og af hvilken de allene
faaer deres Lys; den brolagte lige Vey til Salomons Øer;
og en probat Blæsebælg, til igien at oppuste gode Exemplers
uddøde Gnister.
Da jeg dreyede mig omkring, saae jeg endnu et mørkt
Hoved sidde ved et Bord for sig selv, som havde adskillige
lærde Dagbøger for sig liggende. Jeg hørte ham tale om
lutter tørre Beenrader, og tænkte, at han maatte ansee sin
Stoel for en Anatomie=Stillats, og de for ham liggende
Bøger for afpillede Been. Mine Formodninger traf næ¬
sten ind; thi han vilde holdes for en forstandig Kunstdom¬
mer, som var øvet i lærde Verkers rigtige Undersøgelse.
Men han havde en bedragelig Fornemmelses Kraft, saa at
han fandt en Fornøyelse i sine Domme, endskiønt de vare
høystforvirrede; han føelte haarde Knnder og Knokler paa
andre, men Avind, som næsten havde hentæret ham, for¬
blindede ham saaledes, at han næsten intet andet saae
for sig, end tørre Beenrader, hvilket han allerførst kunde
have merket hos sig selv, om han havde havt et friskt og
sundt Syn. Saa lidet Lægerne sparede deres Flid, strax
at komme disse Syge til Hielp efter deres forskiellige Til¬
fælde, saa syntes dog alt Haab til Helbredelse at være for¬
gieves, efterdi disse forunderlige Hoveder skatterede sig for
fuldkommen friske.
Jeg var nu kommen indtil Halvparten igiennem Byg¬
ningen, og kunde allerede giøre mig et tilstrekkeligt Begreb
om sammes Anstalter; dog alligevel besluttede jeg, endnu
at besee de øvrige Værelser. Jeg mødte Personer, af hvilke
nogle saae overordentlig skamfulde, andre ligesaa frygtsom¬
me ud. Nogle forestillede Mønstere paa den yderste Neder¬
drægtighed, andre paa en ubesindig Forødelse af Compli¬
menter. Men den Allarm som var i Kammerne der op til,
tillod mig ikke saa nøye at betragte dem. Jeg hastede der¬
hen, og fandt en svøbt Kone i en Vugge, i hvilken hun blev
vugget af hendes Opvarterske, hvorhos hun dog græsselig
skieldte og bandede. Nogle foresang hende noget, og andre
spillede paa Sekkepibe for hende; men hun overskraalede
dem allesammen. Under denne Allarm begyndte det Brek¬
Pulver at virke, som hun kort tilforn havde faaet ind, da
hun opbrekkede meget af hendes overløbne Galde. Hendes
Mund blev efter lang Skrigen endelig træt; den flygtige
Tunge begyndte at legge sig, og den Jld udsluktes, som
forhen tindrede udaf hendes Øyne. Disse Omstændigher
lode Lægen haabe, at hun skulde blive frisk. Han forord¬
nede hende en vis Tinctur til hendes Vredes Hidsigheds
Kølelse, samt styrkende Piller, til at befordre Fordøyel¬
sen. Jeg kom i et andet Værelse, hvor jeg saae to Perso¬
ner staae for et Speyl, som snart satte deres Hovedsæt paa,
og snart tog det af igien, indtil de endelig fandt det rette
Sted, hvor det sad ziirligst. De vare saa førelskede i sig
selv, at de slet ikke lode sig forstyrre ved vor Jndkomst, at
visse deres Fornøyelse formedelst Smilen over deres velbil¬
dede Legeme. J et andet Kammer fandt jeg nogle, som
indstændig bade, ikke aabenbare de dem betroede Hemme¬
ligheder. Derefter saae jeg nogle, som giorde sig Umag
for at klavre og krybe op ad en usikker staaende Stige.
Nogle skyndte sig i saadan Hast tilbage, naar de vare næ¬
sten komne øverst op, at jeg tænkte, de skulde brekke Arme
og Been i Stykker. Desuagtet fortsatte de denne farlige
Øvelse indtil de vare komne paa det øverste Trin. Andre,
som ikke vare tilfreds dermed, satte sig ned, skelede ofte med
forbittrede Øyne op i Veyret, og giorde sig Umag for at
omstøde Stigen. Endnu saae jeg andre, som giorde sig
Umag for at paatage sig fremmede Miner; og dette Syn
var meget latterligt. Saaledes befandt jeg det moralske
Syge=Huus.
Chloe og Daphnis.
En Jdylle eller lidet Skialdredigt.
Dre Gange havde nu allerede Foraars=Blomsterne af¬
blomstret og visnet, og Hyrderne fandt allerede tredie Gang
Skygge under de skyggefulde Linde, siden den Tid Chloe
var til, og Daphnis hendes Kiereste døde med hende.
Livet elskede de hverandre heftig, omfavnede hinanden ofte,
fulde af Uskyldighed og med hverandre i Favnen, styrtede
de sig ned i den bundløse Afgrund.
Dette klagede endnu denne Øes Hyrder ofte med Be¬
drøvelse for Markerne, og fornyede de Afdødes hellige Jhu¬
kommelse med Sukke og Taare. Ak, at de endnu vare
vore Selskabs=Venner! --- saaledes sagde de ofte; ak,
at de endnu kunde tilligemed os afbrekke disse Roser og
Violer til Krandse, eller udsøge Rør til Fløyter! -- Naar
