Broeleggerens Venner anlagde Proces imod Tagdækkeren,
og forlangte Dødsdom over ham. Da nu dette Mord
skeedte af en Hendelse, og den Afdødes Slægt forlangede
Giengieldelses Ret; saa dømte Dommeren saaledes: At
Broeleggerens Slægt skulde stige op paa Taget, og
lade sig falde ned paa Tagdækkeren, som imidlertid
skulde legge sig i den afdøde Broeleggers Sted; men
da han det ikke vilde, blev Processen ophævet.
En Frier kom kom engang ind til en Enke, som hav¬
de to Døttre, og forlangte den yngsto. Moderen vilde
ikke give sit Minde dertil sigende: at det var Skik id and
at givte de ældste først. Den yngste, som hørte dette blev
fortørnet og sagde: at hun kunde bevise for alle Retter, at
det var Skik, at man bragte de yngste Børn først til
Sengs.
En Landsbye, som ingen Rettersted havde, lod en¬
gang en Tyv hænge i en Galge, som tilhørte en liden Kiøb¬
sted i Nærheden. Dette vilde Borgerne ikke taale; men
anklagede Bønderne i Hovedstaden. Deres Procurator
forestillede Dommeren at Bønderne havde grovelig forseet
sig; thi denne Galge havde Borgerne for 2 Aar siden lade
oprette for dem og deres Børn.
Medicinske Beretninger.
En Tyv, som blev ført til Galgen, bad, at man dog
vilde aabne ham en Aare, saasom han havde hørt, at den
første Aareladning hialp for Døden.
En Syg, som var haardt angreben af en hidsig Fe¬
ber, leed en meget stor Tørst. Da nu Docterne, som sadde
ved Sengen, beraadsloge, hvorledes de skulde udfinde et
Middel til at fordrive Tørsten, sagde Patienten: Mine
herrer! sørger ikkun først for at fordrive Feberen;
Tørsten skal jeg siden efter nok selv fordrive.
En Dranker havde af sin daglige Suffen faaet Ansig¬
tet fuldt af Rubiner, samt rindende og røde Øyne, at han
neppe kunde see. Han spurgde en Doctor til Raads, hvad
han skulde giøre, for at blive dette Onde qvit. Doctoren
raadede ham, at han skulde lade den megen Drik fare; thi,
hvis han det ikke giorde, blev han blind inden en kort Tid.
Min Herre! sagde Drankeren: Dersom jeg lader af at
drikke, saa døer jeg. Der maa møde mig, hvad der
vil, saa maa jeg drikke. Det er jo dog bedre, at
Vinduerne paa et Huus gaaer ud, end at det gandske
Huus skulde falde om.
J Frankerig reed engang et halt Menneske paa Ga¬
den, og, da han kom forbi en Schweitzer=Vagt, slog He¬
sten ham af, saa han faldt til Jorden. Det arme Men¬
neske, som ikke kunde reyse sig, skreeg om Hielp. Schweit¬
gerne løbe til og vilde hielpe ham op; men da de saae at han
haltede, meente de, at han havde faaet Skade af Faldet.
De lagde ham igien langs paa Jorden, drog Støvlene
og Strømperne af, for at see hvor Skaden var; og da de
ingen Skade fandt, bildte de sig ind, at Beenet var gaaet af Leed,
og trak orskrekkelig paa Foden, hvorved de giorde ham langt
sture Pine, end den, han havde faaet af Faldet. Han skreeg,
at han ingen Skabe havde faaet, men var lam af Natu¬
ren. Men det hialp ikke, thi da Schweitzerne ikke forsto¬
de hans Sprog, troede de, og af hans Skrigen, endnu
bleve bestyrkede i den Meening, at han maatte have faaet
Skade, og irak endnu langt sterkere paa Beenet; og hav¬
de gandske vist trukket det af ham, om nogle Folk, som
mærkede Feyltagelsen, ey havde løbet til og frelst ham af
disse barmhiertige Pineres Hændek.
En Matroes sneeg sig ind i Proviant=Kammeret,
og spiiste ret trøstelig af en god Skinke, imedens det uden
for stormede saa forskrekkelig, at de frygtede hvert Øye¬
blik at forgaae. Skipperen savnede Matrosen, og gik af
en Hendelse ind i Proviant=Kammeret, hvor han fandt
ham at giøre sig ret vel til gode. Hvad? raabte Skip¬
peren: seer du ikke, at vi alle Øyeblik maa vente paa Dø¬
den? Og du, i steden for at bede, eller tænke paa Red¬
ning, staaer her og fylder din Bug? Jeg seer vel, min
Herre! svarede Matrosen: at jeg i Dag faaer mere at
drikke, end jeg nogen Tid har faaet min heele Lives
Tid; og da jeg befrygter, at det maatte bekomme mig
ilde, uden at have spiist i Forveyen, saa har jeg nu
spiist mig brav mæt paa den salte Skinke, paa det at
jeg kan drikke desto mere,
En Feldtskier blev engang kaldet hen at forbinde en,
som i en Recontre havde faaet en liden Blessure. Da
han havde besigtet Saaret, befoel han sin Dreng, at løbe
hiem det sterkeste han kunde, for at hente ham et vis Pla¬
ster. Patienten blev herover forskrekket og raabte: Ak!
Himmel! Jeg haabede dog ikke, at det havde været
saa farligt. O! sagde Barberen, jeg frygter, at Saa¬
ret er lægt, inden Drengen kommer tilbage, ifald han
ikke kommer snart.
Oeconomiske Beretninger.
Dores Samler har havt nok at bestille, inden han har
aaet alle disse Beretninger samlet. Fahre=Dagen er nu
forbi; men hvor betydelig en Dag var ikke den. A ?
en næt lille Pige maatte forandre Tieneste, fordi hendes
Kiereste besøgte hende om Søndagen under Aftensang.
Det er jo dog almindeligt, at Piger har Kierester. B*
var en flink Pige; men hun vilde ikke lade sig sette til rette
af hendes nye Mad=Moder, som dog vidste intet eller lidet
af Huusholdningen. C?? En ferm rask Pige, kunde
forrette saa meget som to andre, men af de andre blev ilde
paatalt for hendes Madame, og derfor maatte skifte. D*
En vakker Pige; hende kunde Madamen ikke taale for visse
Aarsager. Manden sagde dog nogle Gange: Moer! kan
du ikke sagte beholde den Pige. E* En stadselig Pige,
havde en Deel Kierester, vilde føre sig Jomfruemessig op;
lod sig accommodere, hvorover og en Jomfrue, som stod
Fadder tillige med hende, nær havde faaet ondt i Kirken.
