F* en fix Pige, men kaldtes næsvis fordi hun vilde vide
meere end hun maatte. Hendes Hosbond var en gammel
Mand, som havde en ung Kone. G** var arrig, og
slog engang Ammen paa Øret med Potte=Skeen. Hun kom
bort før Fahre=Dag. H? vilde sette ondr for sine Med
tienere, og da hun havde faaet dem paa Dørren allesam¬
men, kom hun selv samme Vey. J  tiente for Øyne,
var meget afholdt, indtil Huusbonden merkede Bedrageriet.
K*, blev syg 2 Dage for Fahre=Dagen, og derfor kom
af Tienesten. L*? blev givt, hun slap got. M*
havde et par Rende=Kierlinger, som sielden gik tomhændet
bort. N? havde sin Brændeviins=Flaske; men Stak¬
kel! hun sagde, at hun var plaget af Moren. O?
vilde gierne have sin Caffe, den hun borgede paa Huusbon¬
dens Regning i Urteboden. P* var en skiden Soe, gad
neppe toet sig endog i Pintze hellige Dage. O? tog paa
Regning i Slagterbodene, Huusbonden uafvidende. R*
skummede alt Fittet af Potter og Gryder, havde heele
Potter fulde, dem hun solgte. S** pleyede at samle
alle Stumper Lys, og Smørret kunde ikke forslaae. T*
vilde heller staae i Porten og Døren om Aftenen end sidde
ved Rokken. U*? kunde aldrig finde hiem igien, naar
hun kom ud; men havde Smut=Huller i alle Stræder.
V** stial sig ud paa Masqverade. E* mistede altid
nogle Stukker paa Bleegdammene og i Vasken. Y?
bar Kierligheds=Breve imellem Jomfruen og hendes Kiereste,
og stod troelig Skildtvagt ved Bag=Døren. Pigen kom
børt, og Jomfruen blev usynlig i nogle Uger. 3? var
en meget god Ven af Hr. Papaes Hr. Søn, som havde
ey ændet at bestille, end at omgaaes med Pigerne. Ø*
vilde ikke tiene længer paa det Sted, fordi der var ingen
anden logerende end vores gamle egensindige Ungkarl;
løber man noget for de logerende, sagde hun, saa faaer
man og blant til et par Bagflikke, naar de ere fornuftige;
men den gamle Pebersvend! fy, jeg kand ikke lide ham,
Han har ikke menneskelig Følelse. A a ? gik bort af sin
Tieneste med vaade Øyne; hun havde slaget en Poreellains
Terrain i tu, som var klinket, og den maatte hun betale
som nye. Bb** kunde ikke accommodere Jomfruen mo¬
derre nok, derfor maatte hun gaae. Ce?* lod et Tin¬
Salzirken løbe paa Fyrfadet, og dette Salzirken blev gjort
til et stort Fad. Dd? kunde ikke flattere og gaae un¬
der Øyne, derfor var hun uværdig til Frøkenens Naade.
Ee? * vilde ikke tygge Mad til Fruens tandløse og udle¬
vede Hund, derfor kom hun paa Porten. Ff** for hen¬
de blev Eggene engang haarde i steden for bløde, hun
maatte strax afsted. Gg* var saadan en glemsom Tosse
at hun slet intet kunde fortælle sin Madame, hvorledes
Huusholdningen var paa de Steder, hvor hun havde tient.
Hh? * vilde ikke spise raaden og bedervet Mad, den Læk¬
kertand blev strax opsagt, og hendes halve Løn ved Fahre¬
Tiden aftrukken, for adskillige borteblevne Sager, som
man meener endnu en anden skal betale. J i ** vil ikke tiene
denne Vinter, men vil sidde for sig sev, for, som hun siger,
at giøre sig et stykke Lærred. - Disse bleve gemeenlig
smukt fulgt af og i Pladk, som sædvanlig af deres Kierester;
man saae mange Par den Aften at tale fortrolig. Mange
af dem gik og paa den Side af Gaden, hvor Maanen ikke
skinnede. Vil nu deres forrige Madamer, Fruer og Jom¬
fruer høre deres Rygte, som dog ey altid er tilforladeligt,
behager de et par Torve=Dage at spadsere over Amager¬
Torv, omkring ved Stranden, og give sig et Erinde i Slag¬
terbodene. Hvad Usandt der bliver talt, skal ikke gravere
dem, og maaskee det kunde gavne dem, at høre en Sandhed,
En kom engang paa et Spise Qvarteer, og lod sig
give en Portion; men da man i stæden for Kiød, gav ham
meest Been, saa forbandt han i en Hast sin høyre Haand,
og lod som den var beskadiget. Derpaa kaldte han paa
Spiise=Verten, og bad ham særdeles høflig, at han, efter
som han havde en Skade i Haanden, og ikke kunde bruge
den, vilde giøre ham den Tieneste, og skiære Kiødet i tu for
ham. Da nu Spise=Værten vilde sette Kniv og Gaffel
paa Kiødet, merkede han den fiine Streg af Giesten og lod
ham give en bedre Portion.
Jndfald.
Det hendtes ofte Biskoppen af Maux, Herre af Lavar¬
din, at hans Hukommelse slog ham feyl; og undertiden
taugde stille midt udi Prækenen: En vis Dame saae engang
hans Portrait, som var ham meget ligt, og sagde: man
maatte sværge paa, at han prædikede.
Een, som havde kun eet Øye, mødte engang en Be¬
kiendt, som havde kun eet Been. Nu! hvor gaaer det?
spurgte den første, Som du seer, svarede den anden.
En Halt kom i Ordvexling med sine Kammerater da
de andre fixeerede ham at han ey kunde gaae lige; ja, sva¬
rede han: Men naar jeg staaer til en Væg, kan jeg
maaskee staae ligere end J.
Den Franske Gesandt ved det Spanske Hof besaae
engang det berømte Bibliothek til Escurial, men befandt
dets Biblisthecarius saa dum og uvidende, at han neppe
kiendte eller kunde navngive en eneste Bog paa Bibliothe¬
ket. Da Kongen af Spanien derefter spurgte Gesandten
hvorledes Bibliotheket anstod ham, Ret vel, svarede han,
men Deres Majestæt skulde giøre dets Biblivthecarius til
Finanzemester. Hvorfor det, spurgte Kongen; jo, sva¬
rede Gesandten; thi han er en saa afholden Mand, at
han aldrig rører det, som er ham anbetroet.
Nogle Soldater af Pyrrhi Armee havde engang gjort
sig lystige ved et Glas Viin, og talt noget frit om deres
Konge. Kongen lod dem kalde for sig, og spurgte, om det
var sandt, at de havde talt saa ilde om ham? Ja, Deres
Majestæt, svarede en af dem: og vi vilde endnu have
sagt meere, om vi havde havt meere Viin.
