1769
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 44
Splinter Nyt.
J Numer 16 af disse Blade blev under Nyeheds Arti¬
kelen fra Kiøbenhavn berettet om tvende nye merk¬
værdige Stiftelser, hvoraf den ene skulde kaldes Op¬
stiknings= og Bebremmelses=Kap=Kampnings=Socie¬
tetet. Der blev og meldt, at fra dette, saavelsom det
andet der nævnte Selskab, skulde Selskabs=Lemmerne dag¬
lig fremvise øyensynlige Prøver i Sommer=Maanederne.
Siden samme Nyeheds Bekiendtgiørelse har man ingen Be¬
retning seet om disse Selskaber. Men nu har vi den Lykke
at kunde melde en temmelig Deel paa eengang fra Opstiknings
Selskabet. En af sammes værdige Medlemmer, som en
velfortient Fruer=Pige paa en stor Herregaard i en af Prø¬
vintzerne, og en særdeles fortrolig god Ven af den unge Ko¬
ne og Fætteren i vort Selskab, har nylig til os indsendt en
Liste paa alle de Moder og Nøder som hendes Kiøn har
ladet sig see med i sidstafvigte Sommer, saavidt hun
har kundet erindre. Det er en rar Efterretning. Hoved
Beskrivelserne, som ere trykte med forskiellig Stiil, har
hun faaet fra en anden af Opstiknings=Selskabets Medlem¬
mer; men Anmerkningerne ere af hende selv tillagte. Den¬
ne Liste vil være en Ziir i vort Blad, og et Æreminde for
Fruentimmernes Sætter i dette afvigte Sommerløb. Vi
vilde ønske, at vi kunde faae ligesaadan Efterretning fra Be¬
bremmelses=Selskabet, samt om Fruentimmernes øvrige
Dragt. Vi skulde med megen Taksigelse imodtage den.
Fruer=Pigen har tilskrevet os et temmeligt langt Brev med
Listen; men vi ville deraf ikkun allene anføre følgende:
Høystæred.
Fruentimmer= og Mandfolke Selskab!
J mine Frietimer har jeg optegnet følgende Anmerk¬
ninger over nogle af de meest Nye=Modens Coeffurer.
Vil De lade samme trykke i Deres Blad er det mig kiert.
Jeg skal ved Leylighed skikke Dem flere Numere af Coeffu¬
rerne, som kommer i Moden; thi endskiønt vi lever paa Lan¬
det: saa kiender vi dog og her til Moden, og hvad vi ikke
kiender: saa har vi en Hovmester, som skaffer os nok at
vide derom. Det er en flink Karl, en Fruentimmer=Karl.
Læs nu!
No. I. Et stort Coeffure, med kruset Pul, og store
Vinger, som ere garnerede.
Dette Sæt var en Tidlang i stor Mode, og klædte
fede og fyldige Ansigter meget got; men mavre Ansigter
bleve gandske børte derudi, saa man maatte lede efter dem.
Garneringen brugtes enten i Piber, Bølger, eller rynkede
i Flammer, Allønger, Perler, Baand, Kniplinger, Blom¬
ster, og efter enhvers Jndfald.
No. 2. Et dito Coeskure, i Pullen oppusset; vinger¬
ne smaa, uden Garnering; henglerne durk¬
gebrochen.
Denne oppuffede Pul klædte langt smukkere, end for¬
bemeldte krusede: For de Herrer Mandfolks Skyld, som
daglig seer saa mange Forandringer af Pulle, men just ik¬
ke forstaaer at giøre Forskiel imellem krusede og oppuffede
Pulle vil jeg give dem denne Efterretning: En kruset Pul
er rynket saaledes, at Rynkningerne falder næsten i hveran¬
dre med mere accuratesse og flade. En oppuffet Pul der¬
imod falder ligesom i Bølger, mere ophævet, mindre ac¬
curat, sterk brusende, brav negligent, klæder smukt og seer
prægtig ud bag paa. Nu forstaaer man mig nok.
Vingerne er det, som man gemeenlig kalder Skygger.
Den durchgebrochne Hengel paa dette Sæt kan giøres baa¬
de af Blonder og Baand. Den er saaledes sammensat og
flettet, at den baade repræsenterer Stierner og Halvmaa¬
neder. Ellers rynker man og en Slags Fletning, kaldet
Hanekamme; og den bruger man meget til Hængler.
No. 3. Et Coesture, med Kam; overalt med Fante¬
luscher garneret.
Vingerne ere ikke ommeldte, men det forstaaer sig at
intet Sæt er uden Vinger, enten de saa ere store eller smaa,
vender op eller ned ad. Paa dette Slags Sætter skal de
ellers være maadelige. Det er at merke, at dette Coeffu¬
re med Kam og ommeldte Garnering indrettes ellers efter
Klædningens Couleur; og Fanteluscherne ere Silke=Qvaster,
som ere knøttede i Roser, Stierner og hvad Figurer man
vil, enten af een Couleur eller fleere, efter enhvers Smag og
Behag. Dette Slags Hovedziir er endnu brugelig og i
fuld Mode. Kammen, som ommeldes, er en Bygning
af en temmelig Høyde, hvis Grundvold er af Carcasser el¬
ler Virer, saavel paa dette som paa alle andre. Dette
smukke Sæt seer allersmukkest ud, naar en Person med et
smukt Ansigt bærer det.
No. 4. Et halv Coeffure, Pullen opheftet en a la Grec¬
que; Vingerne tet til Ansigtet; garneret
med Silke=Arbeyde.
Her har vi et særdeles net Hovedtøy for os, som bæ¬
res til glat opstrøgen Nakke; og ved det Vingerne skal gaae
tet til Ansigtet: saa maae Toppeen være brav høy. Op¬
heftningen ved Pullen er forskiellig fra Krusningen og Op¬
pufningen derudi, at denne gaaer i dybe Flammer, og kan
heftes enten paa langs eller tvers over Hovedet, dog er Mo¬
den meest at hefte den paa tvers. Enhver veed maaskee ikke
hvad a la Grecque vil sige, og jeg er selv neppe i Stand,
til at beskrive det. Vore Malere veed det. Det er Anti¬
kerne, og var en af de store Ziirater paa den sidste Ære=Port
her i Staden. Nu forstaaer man mig nok. - A la
Greeque, findes og udhugget paa nogle af vore nyeste Byg¬
