ninger, hvor Lysthavende kan tage det i Betragtning.
Det Silke=Arbeyde, som dette Sæt skal garneres med og
som oftere herefter ommeldes, er ikke andet end at man knyt¬
ter Flok=Silke ligesom smaae Bølger, helst af hvidt. Dog
bruger somme det og af couleurt.
No. 5. Et Coeffure, a la Grecque kaldet; meget høy,
Hengel, belagt med smaa klare Rulser.
Dette Sæt er ligeledes til glat Nakke, og kaldes a la¬
Greeqne af den Aarsag, fordi Rulserne ere i tre Rader paa¬
syede paa Hengelen, og imellem Rulserne er lagt med Blon¬
der eller Baand og udklippet til Lighed efter den antike Teg¬
ning, som kaldes a la Greque. Rulserne ere af Blonder,
sammensyede neden under, og klare oven paa. Henglerne
kan være et Qvarteer til halvandet Qvarteer høy. Vor
Hovmester her paa Gaarden, som har en Kiereste i Kiø¬
benhavn, siger, at hun havde den engang en halv Alen høy
og det klædte hende got.
No. 6. La Couronne de Dannemarck. Dette Coeffure
er giort til nogen Lighed med en Krone.
Det bruges paa bar Haar.
Huen er spids for til, gaaer efter Haaret og om i
Nakken, er belagt rundt omkring med Piber af Blonder.
Pullen er lidet opheftet eller oppuffet, hvilket man vil. Den
er ikke for brusende. Forhøyningen forhen kommer
ligesom en Kasket, og deri er den Tingest, som de kalder
en Sultan; der bag ved igien er en Blomst. Paa hver
Side kommer en Forhøyning af Blonder, lagt i Piber paa
Sølvtraad, ligesaavelsom den forreste. Der oven for igien
kommer atter en Forhøyning af Blonder eller Baand flette¬
de. Saa kommer der en Hengel, som er ligeledes sam¬
menflettet af Baand eller Blonder. Denne Hengel er aaben
eller durchgebrochen, som man kalder det, og kommer ba¬
ved alt det andet. Dette Sæt er gemeenlig bar hvidt
undtagen den lille Forandring, at man setter en couleurt
Blomst i Panden, i Stedet for den hvide.
No. 7. Le Pavillon, eller Dannemarkes Flye, repræ¬
senterer en Sommer=Fugl med Rumpe,
Vinger og Hoved.
Dette prægtige Coeffure er gjort af har Blonder, er
bevægeligt seer aecnrat ud som en Sommerfugl, og har
maaskee givet mange Anledning til, at kalde Fruentimmer¬
ne Sommerfugle. Det bæres paa accommoderet Haar.
Jeg har ingen seet andre end hvide, men man kan gierne
giøre den couleurte, og saa lignede de Sommerfuglene endnu
mere. Unge Mennesker klæder dette Hovedtøy ellers bedre
end gamle Matroner.
No. 8. Coeffure a la Cour. Huen spids i en Top, som
paa en Amager=Hætte; Vingerne knekke¬
de, Carcasserne deri ere meget kunstige
sammenflettede; der er Baand rundt om¬
kring i Puffer; en liden Rosette i Panden;
en lang Hengel med en Sløyfe oven i; Sidst
opheftet bag til med en Rosette af samme
Baand.
Beskrivelsen over dette Coeffure er fra første Haand,
temmelig udførlig. Det, som jeg har at legge til, bliver
altsaa ikkun noget om den spidse Top, nemlig i henseende
til Høyden, at den kan være fra et Qvarteer til en halv
Alen. De knekkede Vinger ere paa anden Dansk takkede
eller krusede. Carcasserne maae for alting være meget sub¬
tile af Sølvtraad sammenflettede. Baand, Rosetter, og
Sløyfen kan være af hvad Couleur man behager. Dette
Coeffure er ikke almindeligt, og bruges meest blant de Store.
Dog aber de Smaa efter. Der var forleden en Mamsell
fra Vesterbroe, som vilde hos en af Stadens fornemste Op¬
stikersker have sig en Coeffure a la Cour opstukket; men hun
vilde ikke give meere derfor end 14 s. Endelig bød hun
dog 1 Mk., men der blev intet af for den stakkels Pige,
og hun maatte hele Sommeren altsaa dandse med den fasong
af Sæt, som hun havde. Denne Efterretning har jeg at¬
ter fra vor Hovmester, som eorresponderer hver Postdag med
sin Kiereste i Kiøbenhavn.
No. 9. Et Coeffure som et Taarn, meget høyt og
spidst.
Dette Hovedtøv giøres af Blonder. Videre Beskri¬
velse behøves vel ikke herover; thi det seer accurat ud som
et Taarn. Somme vilde gierne have det saa høyt som
Frue Taar. Spidsen, som og kan giøres af flettede Baand,
forestiller Spiret. Nu omstunder begynder ellers Toppene
meget at tage af.
No. 10. En Dormeuse (paa Dansk en Nathue) med kru¬
sede Vinger, Pullen kruset; hengelen lagt
i Negligance, puffet Baand, garneret om¬
kring med hvad Couleur man vil.
Dormeuserne ere gode for Varme. De har en tem¬
melig Tid været i stor Mode. Det artigste er at disse Dar¬
menser begyndte med Piber, og har giennem mange For¬
andringer avanceret til Kruser. Ventelig vil de blive gand¬
ske glatte, inden de gaaer reent af Moden. De vilde i saa¬
dan Stand og svare best til deres Navn, som Nathuer.
Garnering paa Baandene, som her meldes om, er, at der
syes paa begge Kanter et andet Slags smalle Baand eller
Blonder, som ere smukke og klæder vel. Grønt paa hvidt,
eller hvidt paa grønt, og saa videre. J dette og følgende
er stift i Vingerne.
No. I1. Et andet Slags Dormense med et saa kaldet
Skieg, som gaaer ned om Ørnene, men
klæder smukt for Ansigtet.
Vi ville nu først begynde fra Skiegget. Det er gjort
af smukke Blonder, som ere krusede eller krøllede. Somme
har dem saa lange, at de gaaer i Halsbaandet og bindes
tilbage igien, og andre binder dette Skieg sammen under
Hagen. Begge Deele klæder fortreffeligt, og, som jeg har
hørt, skal det i sær være en indtagende Dragt for Smaa¬
herrerne; saa siger vor Hovmester. Han er maaskee selv
bleven forliebt i et.
No. 12. En anden Fasong uden Stift i Vingerne,
men med Piber og friseret med Baand.
Dette Slags Dørmeuse er egentlig for gamle Matro¬
ner, thi ellers havde denne Mode for længe siden faaet reent
Afskeed; men de bør og have noget, naar de er saa ærbare,
