at de ikke ville klæde sig lige saa flygtigt som deres Døt¬
tre, hvilket dog en Deel med Glæde giøre.
No. 13. Et Coeffure, giort som en Snip, eller Snip¬
pe=Coeffuret, garneret med Granater eller
ægte Perler.
Dette Coeffure bæres ligesom No. 5, 6, 7, 8 og 9 paa.
bar aller friseret Haar, og det maae merkes ved alle de
Coeffurer, hvor der ey meldes om Vinger eller Skygger,
Dette under No. 13. kan dog og giøres med Vinger. Snip¬
pen er som en ordentlig Snip, undtagen at den er af Blon¬
der og fast ved Coeffuret, som er en temmelig Forhøyning
af Blonder. Derimellem kommer Perlerne i hvad Figur
man vil sette dem. Disse Sætter lader smukt for dem,
som ikke ere grimme; men de, som ere grimme klæder de
bandsat ilde.
No. 14. Et Coeffure, gjort som en Tøffel, eller Tøffel¬
Corffuret, belagt med Vox=Perler i lige
Rader.
Om dette Coeffure veed jeg snart ikke at sige andet,
end at det seer ud accurat som en Tøffel. Moden vender
op og ned baade paa Folkes Klæder og Sæder. Sætterne
vil man, skal see ud som Tøfler, og Tøfler og Skoe begyn¬
der og paa nogles Fødder at see ud som Nathuer, med saa¬
dan prægtige store Baandsløyfer, som en kielen Mama bin¬
der i en ung Papas Nathue. En ung høybedrøvet Enke
var den anden, som brugte dem først, siger vor Hovmester;
og han siger ydermere, at der settes stivt i Skiørtet foran,
paa det at Sløyferne skal desbedre kunde sees. Den Karl
fører en meget nøyagtig Correspondenee, og man maae takke
ham, at denne Anmerkning faldt her ved Tøflen paa
Hovedet.
No. 15. Et Coeffure a la Francoise med en blonde Ky¬
se, garneret med Hallonger af Blonder,
omdreyede eller omviklede med Silke¬
Arbeyde.
Dette Franske Sæt er temmelig prægtigt, og var i
stor Priis det første samme kom i Moden. De omdreyede
H Allonger klæder fortreffeligt. Kysen bliver ophæftet
med en stor Sløyfe op udi, og somme lader to lange En¬
der hænge ned ad Nakken. Forhøyningen maae agtes at
være temmelig høy. Dette Coeture klæder smukkest til ble¬
ge, mavre og langagtige Ansigter, og seer overalt meget
Fransk ud.
No. 16. En Dormeuse a Fangloise, eller en Engelsk
Nathue med krusede Vinger, Baand i
Bølger, med Silke=Arbeyde om Kanterne,
tvende Hængler, hver af sin Fasong, aa¬
ben i Nakken, sammenbundet med trende
Rosetter.
Paa denne Dormense er Vingerne smalle og falder
tet til Ansigtet. Den forreste Hængel settes op temmelig
høy, og den bageste kan bindes med flere end tre Rosetter
og bindes ned under Hagen; thi det maae absolut bindes
under Hagen, om det skal klæde. Nakken bliver da bar,
desmere efterdi Coeturet er aabent i Nakken; men Nakke¬
Haaret maae være brav glat, og om man vil, kan man og
pryde det med en Rosette eller to tre. Dette er ellers en
af de allernymodigste Dormeuser, som vi nu har i Moden.
No. 17. Et andet Coesture a l'Angloise, giort i en
Triangel, med tvende Rader krusede Blon¬
der: en meget tyk Hængel gaaer ned under
Hagen, indbunden med smaa Rosetter.
Jeg har aldrig seet dette Coffure, men jeg veed dog
af vor Hofmester, at det er Moden i Kiøbenhavn, og
altsaa vil jeg og efter hans Fortælling beskrive det. Tri¬
angelen seer ud som en høy Pyramide; i Stedet for Vin¬
ger er der to Rader krusede Blønder. Hængelens Tykkelse
nærmer sig til en pæn Fruentimmer=Arm, hvoraf det smal¬
leste gaaer ned under Hagen. Det er ellers at merke, at
her er Pul til dette, og samme kan baade være glat, kru¬
set eller oppuffet, kort eller lang, hvilket man vil. Havde
Hovmesteren ikke været, saa havde vi ikke faaet dette at
vide. Jeg troer virkelig, at der er mange Mandspersoner,
som bekymrer sig mere om Fruentimmer=Stads, end om
deres hele timelige Velfærd, og ere aldrig fornøyede, und¬
tagen naar de taler om Sætter og sligt med Fruentimmer.
No. 18. Et Coesfure a la Mode, med smaa Vinger,
tæt til Ansigtet, det øvrige af Sættet seer
ud som en Puster, overalt er det garne¬
ret med Rulser, dreyede med Silke.
Dette Modens Hoved=Tøy har jeg selv seet og beun¬
dret.
Dette giør Folk ukiendelige og forhøyer dem mæg¬
tigt. Pufleren, som giver ingen Vind fra sig, er dannet
ligesom en anden Puster, med Spidsen opad; thi det skal
jo altsammen staae i Høyden. Rulse=Garneringen seer
meget prægtig og opblæst ud paa dette Coeffure. Puste¬
ren staaer, som den var fuld af Vind; og Rulserne ere
maaskee omdreyede med Silket, paa det at al Vinden skal
ikke slippe ud; i det mindste lader det saa; Og dersom Pu¬
steren var flad, og ligesom uden Vind, saa lod det ilde.
Hvem vilde vel bære en Puster uden Vind paa Hovedet?
No. 19. Et Coeffure a la Sultane, representerer en li¬
den Kurv.
Sættet i sig selv er i Lighed som en Kurv, oppuffet
og opstukket med Bølger og Blomster, ligesom Kurven var
fuld af Lilier og Roser. Ligesom der ere mange Slags
Kurve, runde, aflange og fiirkantede, saa har og disse
Coeffure=Kurve alle Slags Skikkelser; dog maae de ikke
være saa store som dem Fave=Konerne bærer paa Hovedet,
men smaa Hyrdinde=Kurve, og Blomsterne derudi samles
opad i en Top. Hertil bør bæres Stok i Haanden.
No. 20. La Couronne d'Engleterre, meget smukkere end
Couronne de Dannemack; men den er liden.
Dette Engelske Kron=Sæt er et meget prægtigt Coef¬
fure. Beskrivelsen sees ved No. 6. Saa herom bliver ikke
mere at sige. Hofmesteren har heller ikke nogen særdeles
Efterretning om dette Sæt. Men nu kommer
No. 21. Et Coeffure a la Mode, som kaldes ou ete rous
med brede Skygger, falder krumme ind
til Ansigtet, saa at Spidsen sidder lige for
Øyestenen; garneret med en Rad Baand
og en Rad Kniplinger fra det yderste til
