1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 45
Om de nyere Tiders Koge=Kunst og
Skienke=Vittighed.
(Saaledes skriver man i den Gdtheborgske Spion, og
saaledes tykkes mig, man kunde nok ogsaa skrive i
den Kiøbenbaønske Fruentimmer= og Mandfolke¬
Tidende.
R¬
et saa, tænker mangen en af mine Medborgere, i
Dag torde Bladet blive ret artigt: Titelen peger
paa saadanne Sager, som en ærlig Mand kan for¬
staae. Kom, slaae til Veds, Forfatteren af Stykket tie¬
ner nu det Almindelige med en Beskrivelse over en nye Ret
Mad, en nye Sauce, eller i det mindste et nyt Slags
Drikke-Vahre. Vilde vore Lærde arbeyde i disse saftige
Sager: saa kunde Lærdommen allervissest vendes in Suc¬
cum & Sanguinem, man kiendte den da i Blod og
Marv. Hvor lette bleve da ikke alle Lærdoms Forhør og
Overlegninger om Meriter. Man kunde aldeles afmaale
dem med mathematisk Vished; Kindbenenes værdige Vidde
og Trindhed med Cirkelen, samt Mavens med Snoxen,
hvilket det enfoldige Folk nu allene ved Mikkelsdags Tid
forstaaer at bruge uden gamle Ports=Told. Tak være,
Ney Herrer Fleischkopse! falder mig ikke ind i Talen:
Spionen er en Sædelærere; og J forekommer mig allerede
saa forverrede, at man forgieves arbeyder paa Eders sæde¬
lige Forbedring. Staaer eller sidder kun i Fred og smel¬
der paa Maden eller Punchen ved eders Lhombre= eller
Billard=Bord, medens jeg taler med en kanskee mavrere,
men fornuftigere, særdeles med den endnu ey fordervede op
voxende Ungdom.
Ret alvorlig! Der er skrevet nok om Overflødighed;
man kan vel engang blive kied af den Materie; i Særde¬
leshed som det i vor Tid, da alting skal tygges af Partie¬
Hadet, er blevet (med Skam at sige for Fremtiden) en
Partie=Tvistighed hos mange, om Overflødighed i et fattigt
Land er nyttig eller skadelig; enten Vittigheden bør søges i
Hovedet eller Jsterhinden, Peryken eller Silke=Vesten; en¬
ten man ved et for laante Penge kiøbt Landgodses Opelsk¬
ning skal begynde med den stenige og suure Agers og den
maadelige Egns Forbedring, eller med Plan keverkets De¬
ll korering om Haven og Borgestuens Tapitsering; enten man
V i Handel skal først legge sig efter Ærlighed og Paalidelig¬
hed imod Creditorer, end efter smukke og ørkesløse Fruen¬
u timmer, Kudske med Knebelsbarter, Heste og Stads¬
Vogne, &c. Hvo tør vove sit svage Omdømme udi faa
benige Spørsmaals Opløsning; i sær saasom det smukke
og vedfødte Folk gierne har Forraad paa et halvt Dosing
udslidte Bons mots, og tillige saa sterke Lunger, at de kan
lee Lyden fra hvem, som taler dem imod?
Jeg vil da gierne lade det gielde, at Overdaadighed
maae være nyttig, efterdi det skaffer Rørelse og Næring
iblant en Hob fattige Folk. Jeg skal giøre mig for en Tid
saa blind, at jeg ey seer, hvor ynkeligt det er, i Anledning
af forbemeldte Stads=Aarsager, at den tarvelige og ærlige
Jordbruger staaer raadvild i sine nyttige Arbeyder, i
Mangel af Arbeydere, som nu springer til Stæder og
Herregaarde, for at føde sig af Narrers Anstalter. Jeg
skal lade som jeg ey seer, hvorledes Bondens Koe, det arme
mavre Kree, som skulde give Melk til en Høb hungrige
Børn i Gaarden, staaer i Baasen og tygger paa daarlig
Halm, medens man med Høet og Havren feeder Heste i
Stalden, i det lovlige Øyemeed, at de kunde bestandig til
Visiter, Selskaber og Assembleer trekke nogle dovne Fruen¬
timmer omkring, hvilke Overdaadighed længe siden har sat
ud af den Stand, at holde det hellige gammeldags Løfte,
som staaer i Brudevielsen, at de skulde være Mændenes
Medhielp; efterdi de nu gierne ere de besværligste Huus¬
geraad, som en ærlig Mand kan faae i sit Huus. Alt dette
lader man med Ærbødighed være upaatalt.
Men en eneste Reflexion fremstiller jeg til Publici
Omdømme. Monne ikke den store Uførmuenhed og Upaa¬
lidelighed, som man i de senere Tider opdager i saa mange
Embeder og Tienester, Contoirer, Collegier, Retter, ja
ligeledes ofe i Rigsdags Deliberationerne hidrører heller
fra Yppighed i Mad og Drikke, end af Mangel paa Op¬
fostring og Jndsigter.
NN. Collegium overvælder sig med uafgjorte Sa¬
ger for mange Aar; man har i de senere Tider fordobblet
Betienterne og forkortet Arbeyds=Methoden; men det er
blevet næsten galere end før, og Collegiet klager endnu
over Mangel paa Betientere. Titus, min gamle Academie¬
Kamerat, var paa den Tid en af de kiekkeste Studentere
ved Academiet. Jeg glædede mig, da han fik sit nu væ¬
rende Embede, og spaaede megen Nytte af hans Jndsigter,
men hvad hører jeg? Den kiekke Titus begaaer nu Buk
paa Buk i sit Embede, og bær sig af som den dummeste.
Gorgon blev valgt med sine Committenters største
Haab til Rigsdags=Mand: Han var da baade ærlig, flink
og duelig; men jeg har siden seet af hans Voteringer i N.
Deputation, at han bærer sig hiertelig enfoldigt og skiø¬
desløst ad. J en Process for nogen Tid siden havde jeg en
Advocat, som var en kiek Jnrist, og usædvanlig viis, der¬
hos en virkelig ærlig Mand, som en forsætlig vilde skade
mig. Men i hans Hænder kom Sagen aldrig til Slut¬
ning og Endelighed, men jeg maatte af Kiedsomhed og
Trethed indgaae et skadeligt Forlig med min Contra¬
