part, og giør Ende paa hele Sagen. Jeg har søgt
Aarsagerne til alle disse opregnedes Upaalidelighed og Uvirk¬
somhed, og finder dem blot fordervede af yppig Æden og
Drikken. Alle skriger, at de har saa meget at bestille, at
deres hele Dag er optagen, og de har derudi Ret; men
man skal tillige vide, at deres Dag ey er saa lang som an¬
dres. De ligger længe ud paa Dagen; der vil Tid til, at
skille sig ved Gaardagenes onde Vædsker.
De gaaer da nogle Formiddags Timer temmelig dø¬
sige til sit Arbeyde. Derved ere de ey i Stand til at tænke,
men af puur vellystig Skiødesløshed, svarer ja til hvad
som proponeres, gaber og længes efter Middagen. Denne
kommer med mangfoldige Retter, Viin, Caffe og Punsch,
hvoraf heele Eftermiddagen er i Bund og Grund forder¬
vet: saa at de ikke kan due til noget andet, end Lhomtie,
Billard eller anden Leeg. Under Betienings Embeder, som
ikke har Raad og Evne til saadant Levnet, kan vel have
Vittighed nok og Tid til at giøre sine Sysseler og Forrei¬
ninger; men som samme udfordrer mere Hovedbrud, end
deres vellystige Formænd ere i Stand til at paatage sig,
at see efter Betieningens Giøremaal og Jverksettelse: saa
kan disse trygt slunte vek, og paa sin Maade more sig ved
Tobak, Øl og Kommen=Brændeviin, m.m. Altsaa bli¬
ver Svaghed og Skiødesløshed hele Veyen igiennem, og
det blot af Kogckunstens og Skienkebordets Hindring.
Seer man paa alle drivende Mænd, og tillige Hoved¬
mænd for Partier: saa skal man see, at de altid ere maa¬
delige og ædruelige i Mad og Drikke, ihvorvel de kan ofte
holde kostbare Bord for andre, hvilke de ville skulle gaae i
Sporene efter dem, saasom tanleløse Kreature, om hvilke
de ere overbeviste, at de heller æder paa Sagen, end mo¬
dent og arbeydsomt tænker paa den.
Adskilligt Nyt fra Avis=Collegiet.
Jblant andre nyttige Anstalter, som udmerker vore paa
Opfindelser frugtbare Tider, bliver ufeylbarlig det
Avis=Collegium, som vort Selskabs gamle Ung¬
karl har anlagt. Han begyndte først med sin Ver¬
tes Børn at holde Avis=Discourser, og som en
Hovmester lære dem at forstaae at læse Aviser; og
det fandt saadant bifald hos Naboerne, da de fik
Efterretning derom, at han efter deres indstændige
Begiering anlagde et Avis=Collegium paa sit Kam¬
mer for et vist Antal Børn, som holdes ordentlig
hver Uge to Gang nemlig Postdagene, to Timer
hver Aften. Han optegner Avis=Discourser¬
ne, som føres i Collegiet, og vil herefter til
fleres Nytte, end hans unge Collegianters lade
dem indrykke i dette Blad. Begyndelsen giøres
hermed til en Prøve.
Fra de Tyrkiske Grændser.
Tyrken, Børnlille, er en fæl Karl, og ingen Ven af
Christenheden. Han kan føre en forskrekkelg Hob Folk i
Marken, og vil altid have Krig. Paa denne Tid, har J
vel hørt af Jeres Forældre, at han ligger i Strid med Rus¬
serne; men han bliver Tid efter anden brav afklappet. Jeg
under ham det af mit Hierte; thi han kalder alle Christne
Hunde og Vantroende. Den Tyrkiske Keyser, Børnlille,
har en prægtig Residenzstad, som heder Constantiovel.
Naar man ellers nævner hans Hof og Slot, kalder maa
det gemeenlig gierne Porten, eller den Ottomanniske Port,
som skal have sin Oprindelse deraf, at der paa Sløttet,
hvor Sultanen har sin Hofholdning, skal findes mange Por¬
te, i sær en besynderlig stor Gevælvt, hvor de forrige Ti¬
ders Sultaner maaskee og har givet Audieuce. Hans for¬
nemste Minister kaldes Stor=Vezter. Det er eg meget høy,
men tillige meget vanskelig Post iblant Tyrkerne; thi han
er ingen Tid, vis paa at beholde sit Embede til sin Døds¬
dag, og han er lykkelig, om han slipper med at blive afsadt
og jaget i Landflygtighed; gemeealig bliver han strangule¬
ret eller qvalt, som er en meget giengse Straf iblant de fæ¬
le Tyrker. Den Sor=Vezier, som først commanderede den
Tyrkiske Armee imod Russerne, er allerede for længe siden
afsat, og en nye kommen i hans Sted. Denne nye Stor¬
Vezier heder Maldovangi=Ali=Pache. Han er beskreven
som et overordentlig muntert Hoved, og skal være en me¬
get stor Vovehals. Den forrige Stor=Vezier skal have væ¬
ret en stor Conjon; og Cojoner duer ikke til at være Krigs¬
folk uden i Freds-Tider; thi da er saadanne Karle gierne
de tapperste. Ellers skal og den nye Stor=Vegier være be¬
friet for mange Fordomme, som ere giengse hos Tyrkerne.
Det er bekiendt, at Tyrkerne maae ikke drikke Viin; men
han skal være en stor Elsker af et got Glas Ungersk Viin;
og det skal altid være hans Vane, stedse at føre en god Qvan¬
titet af de fineste Liqueurs med sig, hvormed Franzoserne i
Overflødighed forsyner ham. Det er Tegn til, at den go¬
de Herre ikke vil tørste, og at han maae være vant til at
opmuntre sin Tapperhed med Viin og sterke Drikke. Han
skal være en stor Elsker af Læsning, og i sær læser han gier¬
ne Jtalienske Skrifter. Han er altsaa mere sleben end hars
andre Landsmænd. Han har smukkere Fruentimmer i sit
Seraille, end Sultanen selv. Sultanen er den Tyrkiske
Keyser; og et Sergille er en Samling af Fruentimmer;
tyi hos Tyrkerae er det Skik, at en Mand maae have
saa mange Koner, som han kan forsørge. En af dem i saa
dant Scraille er dog altid Favoritinden eller den fornemste
Hustrue. Denne Stor=Viziers Favoritinde er en meget
deylig Polakinde, og hun skal være en stor Veninde af
Russerne. Han har maattet love hende, at han endnu
dette Aar, førend Feldttoget endes, skal skaffe hende tolv
unge Russiske Slavinder af fornemme Familier til hendes
Opvartning; men der bliver denne Gang intet af; Ney
saa mænd giør der ikke. Vi have den Efterretning med
sidste Post, at Tyrken havde faaet dygtig Hug af Russerne
og at alle Storvezirens Fruentimmer vare tagne til Fanger.
Lad ham nu tage sig en Taar af sine Flasker paa den Skrek.
Til Exempel paa de fæle Tyrker, vil jeg fortælle jer,
Børulille, en Historie om en vis Konges af Feg grusomme
