er jo Krig og Ueenighed, naar Ægtefolk ikke kan forliges,
men skal adskilles, og hvor glade vilde ikke mangen være,
om de kunde blive adskilte ligesaa let som de ere blevne sam¬
menbuden.
J London ere ellers Folk ligesaa nysgierrige som hos
os. Den Corsiske General Paoli er for nærværende Tid
der i Staden, og Begierligheden efter at see ham, er saa stoer
at det Huus, hvorudi han boer, er næsten immer ligesom
det var beleyret. Denne navnkundige Krigsmand er stor
og før, sterk og velvoxen, og man kan nok sige, at han er
smuk. Hans hele Væsen er behageligt. Hans Alder kan
omtrent være nogle og fyrretyve Aar. Han taler got La¬
tin, saavelsom Fransk og Jtaliensk, og det med ligesaa me¬
gen Ziirlighed som Færdighed; men det Engelske taler han
ikkun ufuldkommet. - Jblandt de Engelske forom
melte Spaamænd er der mange, som ikke sparer ham me¬
get got. Kong Theodors Historie, der ligesom han, kom
til Engelland, maae nødvendig falde ham ind. Der er de,
som har allerede har gjort saadan rar Anmerkning, at Pa¬
oli var 46 Aar gammel 1765, da de besøgte ham i Bos¬
val, og altsaa skal han være 45 Aar gammel naar Wilkes
slipper løs af sit Fængsel. - Disse Spaamænd spaaer
uden Tvivl af Partie=Aand; thi der er dog slet ingen Lig¬
ning, Børn lille, imellem Paoli og Wilckes. Den første
er sit Fædernelands Forsvarer; thi Genueserne handlede
efter mine Tanker ikke billigt med Corsikanerne; men den
sidste er en Fredens Forstyrrer i sit Fæderneland; i det mind¬
ste anseer jeg ham med saadanne Øyne.
Paris.
Fra denne store og navnkundige Hovedstad i Franke¬
rig og for alle nye Moder og Nøder har man den Efterret¬
ning, at Politie=Lieutenanten sammensteds synes at have
forkyndet alle fordægtige Huse en total Ødeleggelse.
Saadan hans Opførsel maae vist nok foraarsage en ikke
liden Kummer og Bedrøvelse hos Venus=Ridderne. Hvad
disse ere for Folk, Børn lille, det kan jeg nu ikke ander¬
ledes sige eder; end det er et Slags Natte=Ravne iblant
Smaaherrerne. Næsten hver Aften bliver nogle Re¬
der udrensede, hvorudi foruden Parisiske ogsaa ere fundne
Provincial=Spurre. Dersom en Moralsk Renselse skulde
overalt have Sted, saa er visselig den Comete, som Hr.
Messier allerførst har observeret fremfor alle andre Euro¬
pæiske Astronomer, den eneste af det Slags Propheter, som
har medbragt gode Tidender, siden den anmeldte sig, som
skal have foraarsaget Syndfloden; thi nogen Ulykke kan
den des uden ikke forkynde os.
Wien.
Den 26 September om Aftenen saae vi et sterkt Nord¬
lys som varede indtil tree Qvarteer paa 10; og imedens
det stod paa afvigede Magnet-Naalen indtil paa 2 Grader¬
Foruden dettte Nordlys saae man og paa samme Tid sterk
Lynild i Vesten.
Dette har vist givet nye Mate¬
rie til nogle Afteners Snak i Skienke=Husene.
Oeconomiske Beretninger.
Om indenlandsk Thee.
Det forsikkres, at Chineserne til Bytte giver 2 Pund
Thee for hvert Pund Tydsk Salvie: Og den, som uden
Fordom, vil forsøge en Blanding af Salvie, Jsop og li¬
det Rosmarin skal neppe længes efter Ostindiske Theer. Vil
man over Gløder riste disse eller anden Slags bekiendte Ur¬
ter lidet, saa faaer man en Theebohe. Det var mueligt,
at nogle faa dertil beqvemme Personer kunde forsiyne et
heelt Rige, paa et maadeligt Stykke Jord til disse Urters
Dyrkning, i fald den hiemmevoxte Thee ikke var saa for¬
agtet; ja om det endog var til Udførsel af de tvende første
Slags, som her i Landet trives vel og sielden slaaer feyl.
Jndfald.
Dronning Elisabeth blev engang en Adelsmand var i
hendes Have, som hun vidste, var mlsfornøyet over, at
hun ikke havde befordret ham saa hastig, som han ventede
det. Hun aabnede Vinduet og sagde til ham: hvad tæn¬
ker man paa, naar man tænker paa intet? Efter en
kort Taushed svarede Adelsmanden: Saa tænker man
paa et Fruentimmers Løfte.
En Mandsperson, som havde begaaet mange og store
Udsveifninger blandt Fruentimmer, og derved forødet en
stor Deel af hans Formue, giftede sig omsider med et ungt
rigt Fruentimmer. For Brylluppet tog han Afskeed med
alle disse, som han havde havt fortroelig Omgang med.
Disse lovede, at de, til Erkiendtlighed paa hans oppebaa¬
ren Gavmildhed, vilde indfinde sig paa hans Bryllups¬
Dag, hver med en Foræring. De kom og alle rig¬
tig nok til den belovede Dag hver med sin Skiænk. Bru¬
den spurgte Brudgommen, hvo alle disse Damer vare?
De har været, svarede han, mine Matresser, som, da
de tilforn har trukket mange Penge af min Lomme, vil nu
igien vise sig erkiendtlig paa min Bryllups=Dag. Hvor¬
for, svarede Bruden, har de ikke sagt mig det før, at
jeg og kunde have ladet alle mine Galaner komme,
som endnu ere langt flere; Jeg er forsikkret om, at
de ey heller skulde have efterladt at giøre mig en Præ¬
sent, og jeg skulde have faaet meere end deres halv
Formue.
Aristippus udbad sig engang en Naade af den Ty¬
ran, Dionpsius for en af sine Venner. Da Tyrannen
ikke vilde høre ham, kastede han sig ned for hans Fødder,
hvorpaa han blev bønhørt. Nogle bebreydede ham denne
Ydmygelse, som var uanstændig for en Philosoph; men
Aristippus svarede: Ser J ikke, at Tyrannen har sine
Ører paa dette Sted.
