1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 46
Adskilligt Nyt fra Avis=Collegiet.
N¬
u er det hele Mandfalke= og Fruentimmer=Sel¬
skab blevet til et Aviis=Collegium. De fortæl¬
ler nu allesammen af Aviser, og raisonnerer der¬
over, som de best kan. Man kan let forestille sig, at der
falder artige Raisonnements imellem. Kunde man ikkun
saa hastigt faae dem opteignede og trykte, som de bliver
førte.
Udtog af London Chroniche, 15 August
1769, p. 157.
Hovmesteren:
Hr. Harry, en ung Engelsmand, fik af sin Fader føl¬
gende Underviisning om den Engelske Regieringsform, efter¬
at han forud af samme troe Læremester havde faaet ind¬
hentet Kundskab om de Fordringer, hvorpaa samme grun¬
der sig, saavelsom og om den menneskelige Natur i vor
nærværende fordervede Tilstand, samt et Menneskes uskyl
dige Forhold, som Undersaat og som Regenter.
Den Engelske Constitution, siger han, maae man til¬
staae, er ikke endnu frie, og til eventyrs bør aldrig blive
frie fra nogle indbyrdes Misheldigheder. Thi omendskiønt
Frihed ikke er forbunden med Partie, Spil og Sammen¬
sætninger mod Regieringen, saa bliver man alligevel vaer
udi dens Natur en Slags Giering, som maae være nød¬
vendig til Lighed og Opmuntring af Dyd til den Grad,
som udfordres at tilveyebringe Patriotisme og patriotist
Nidkierhed. Men naar denne Friheds Giering kommer
til at falde paa svage og heftige Sind og Gemytter, saa
bliver de strax oprørte, ligesom Svovel=Tønder, og gieres
over udi oprørisk Bulder og Allarm. Partie og Uvæsen,
saasom Skum og Ureenhed af denne oplivende Giering, ere
for den Aarsags Skyld sikker Tegn til Frihedens Liv, da
de alligevel hverken tager Deel udi eller meddeler dens gode
Virkning; ligesom friskt voxende Ukrud er Tegn til Solens
Hede og feed Grund, omendskiønt det er en ubehagelig
Følge af begge.
Folket i Engeland tilegner sig ikke nogen Myndighed i
Regieringen, ikke heller den lovgivende Magt og dens Handt¬
hævelse, ved hvilken de samtykker at blive regierede. De
ere selv afbildede udi deres trende Stænder. Kongen deres
Majestet, Overhuset deres Adel, og Underhuset meer umid¬
delbar deres lovstiftende Magt.
Constitutionen er til Arvs for dem og deres Efter¬
kommere; og dem tilhører Rettigheden og Skyldigheden,
altid at vaage over og vedligeholde samme. Derfor finder
J og af Historien, at naar nogen af Stænderne har vildet
gjort noget Indgreb paa de andre, ligeledes naar de alle
har vovet at forgribe sig paa denne gavnlige Constitution:
saa har Folket, som det tilkommer, aldrig efterladt, at
handthæve og sette den i Stand igien. Engelands trende
Stænder, Kongen, Over= og Underhuset, ere Deele af Fol¬
ket, under Forbund med Folket, og ansvarlige for Folket;
men Folket, saasom Folk, udgiør ikke nogen af bemeldte
Stænder. De ere som en bestandig Kilde, hvorfra de tren¬
de Stænder udflyder, eller snarere som en Søe, udi hvil¬
ken trende ophøyede Floder synes at ville have Fortrin, men
kunde dog alligevel ikke skilles fra deres Ophav, men ved
Oprørelsen opløses derudi.
Om Krigen imellem Rugland og Tyrken.
Ruserne har i afvigte Maaneder fire adskillige Gange
erholdet store Fordeele over Tyrkerne. De kom ikke allene
virkelig ind i Moldauen, men erobrede endog Cochzym og
forfulgte Tyrkerne. De Confoedererede har tabt al deres
Credit hos Tyrkerne, fordi de saa slet holdt deres Løfte, at
falde Russerne ind i Flankerne og i Ryggen, naar Tyrken
angreb dem foran. De Confoedereredes indbildte Lykke
staaer altsaa nu ikkun paa svage Fødder; thi alle de, som
Russerne faaer til Fanger af dem, maa underskrive en
Reress, at de ikke ville foretage sig noget imod Rusland,
eller imod det, som ved den sidste Constitution er blevet
sluttet. - Det var et prægtigt Bytte, Russerne giorde
ved Choczyms Erobring. De fik ikke mindre, end 207
Kanoner, 10 Mørsere og 151 Fahner, samt 6000 Mand
til Fanger, hvoriblant befandtes 3 Bassar. De sidstes
Familier, som havde taget Flugten, bleve indhentede igien,
og opbragte af Cosakkerne. Russerne fik og alle de Tyr¬
kiske Fruentimmer til Fanger, som befandtes i Fæstningen,
og for at hindre Plyndringen og andre Uordener, har de
ufortøvet strax besat Fæstningen med 200 Grenaderer og
200 Karabiners. Aarsagen, hvorfore Tyrkerne paa een¬
gang har forladt Choczym, hvilken Fæstning de saa længe
har forsvaret, tilskriver man deels deres paakommende store
Frygt for Russerne, deels deres egen Opstand imod Stor¬
Veziren. Man regner i alt henved 30000 Mand, som
Tyrkerne har tabt ved disse Træfninger med Russerne. Den
hele Tyrkiske Armee gav sig strax derefter paa Veye til Ben¬
dern, og Russerne fulgte efter dem. Uden Tvivl vilde de
der tage fat paa hinanden igien, ifald Tyrken ikke, som det
syntes, enten uden Ophold trak sig til Jfaccia, hvor de
havde i Sinde at tage deres Vinter=Qvarteer, eller og gil
tilbage over Donau. - "Choczym eller Chogim er
"en Tyrkisk Stad og Fæstning i Moldau paa de Podoli¬
"ske Grændser, ved Floden Dniesteren, lige over for den
