"Polske Festning Caminiee, 16 ungerske Mile fra Jassy
"imod Norden. Tyrkerne har faaet brav Hug sammesteds
"tilforn af Polakkerne, nemlig i Aarene 1621 og 1674.
"Russerne har og engang forhen erobret dette Sted, nem¬
"lig 1739, men Tyrken fik det igien i den derpaa fulgte
Fred. - Den slagne Storvezier tilligemed 3 Basfar,
reyste til Constantinopel; og som Ordet gik, massaererede
Tyrkerne ham der, fordi han ved Bataillen med Russerne
havde opøfret Kiernen af deres Armee, uden i egen Person
at komme dem til Hielp; thi han skal have brugt al For¬
sigtighed for at skaane sit Liv, og altid holdt sig langt borte
fra det Sted, hvor Faren var størst. Skulde det være
fandt, som siges, at Russerne har i forbemeldte Trefnin¬
ger ikke forliist meere end 200 Mand og faaet 600 Blesse¬
rede, saa er det noget rart. Man vil maaskee endnu
nok faae at høre, at der er forefaldet noget imellem Rus¬
serne og Tyrkerne, førend de har trakt i deres Vinter=Qvar¬
teer. - Den Ottomanniske Port blev sat i største Forle¬
genhed formedelst den nye Krigs=Skueplads, som Rusland,
fik i Sinde at aabne i Dalmatien. Det er og en Ulykke
for Tyrken, at Porten har for nærværende Tid meget faa
Krigsskibe i den Middellandske Søe; det vil altsaa ikke være
Rufferne vanskeligt, at aabne Passagen igiennem Darda¬
nellerne til den Sorte Søe, ja vel og at torde sette et For¬
søg paa, at bombardere Constantinopel.
Jeg maae her giøre en udførligere Anmerkning over
den Ottomanniske Ports Navne=Oprindelse, end
vor gamle Ungkarl sidst giorde: Det egentligste og
sædvanligste Navn af det Tyrkiske Keyserdømme
er, det Ottomanniske Rige eller Ottomanniske
Reyserdamme, og kaldes saaledes efter dets før¬
ste Stifter Ottomann, som lagde Grundvold til
det Tyrkiske Monarchie Ao. 1303. Ligeledes kal¬
des det den Ottomanniske Port. Heraf kommer
og disse høytravende Østerlandske Talemaader:
Den høye Port, den høye Sultanske Port,
Retfærdighedens, Majestetens, Lyksalighe¬
dens Port. Det Navn Porten skal have sin
Oprindelse af den store Port ved Indgangen til
det Keyserlige Residentz=Slot eller Seraillet i Con¬
stantinopel, som Mahomet 2den har ladet bygge
Dette Seraglio med tilhørende Have, har 13
Miil i Ombreds, men er meget mere en heel Sam¬
ling af Palladser og Vaaninger, som af Keyserne
efter deres Gotbefindende ere hængte ved hinan¬
den, end som et enkelt Pallads. Tagene derpaa
ere, ligesom paa alle andre Stor=Sultanens Pak¬
ladser, tækkede med Blye. Den fornemste Jnd¬
gang er af Marmor, og bliver paa Tyrkisk kaldet
Capi, Porten, og hevaf har det sin Oprindelse,
at det Tyrkiske Hof og Rige kaldes den Otto¬
manniske Port. Jgiennem denne Port kommer
man ind i den første Gaard, i hvilken Syge=Huset
og Myndten, tilligemed andre Bygninger ere at
see. Den anden Gaard bliver kaldet Divans¬
Gaarden, efterdi Stats-Raadet der forsamler sig i
en stor Sahl. Foruden dette findes her endnu
Kiøkkenet, Skatkammeret og Marstallen. Jmod
Norden støder det Keyserlige Seraille til Divan,
og man kommer igiennem en Buegang i det præg¬
tige Keyserlige Audientz=Gemak, hvorudi Thronen
staaer. Saavidt tør Gesandterne komme; men
videre frem er det ikke Fremmede tilladt at komme
i Seraillet, i hvorvel mange Reysende har fore¬
givet, at de ere komre i det Jnderste af de Key¬
serlige Fruentimmer=Gemakker, som kaldes Haram.
Dardanellerne, som jeg før nævnte, ere to
faste Tyrkiske Slotte og Kasteller ved Havsundet
af Gallipoli, eller paa Hellespont imellem Mar
di marmora og Archipelago. Det ene ligger i
Asien, Avido, eller Slottet af Natolien, og det
andet ligger i Europa, Sesto, eller Slottet af Ro¬
manien, 50 Jtalienske Mile fra Constantinopel;
og disse Slotte bliver kaldede de gamle Dardanel¬
ler. Men Sultan Mahomet 4de har Ao. 1658.
endnu ladet anlegge 2 andre faste Kasteller gandske
ud paa den yderste Spidse ved Havsundet, som
kaldes de nye Dardaneller, og tilsperrer Passa¬
gen, da Havsundet sammesteds ikkun er en halv
Miil bredt, og kan bestryges med Kanoner fra disse
Kasteller. Der ere endnu to andre lige over for
hinanden liggende Kasteller, som kaldes Dardanel¬
ler, men til Forskiel fra hine, de smaa Darda¬
neller. Disse ligger ved det Havsund, igiennem
hvilket man seyler fra Golso di Lepanto. Det
ene af disse faste Slotte ligger i Grækenland og
det andet i Morea.
Det er artigt nok, at omendskiønt Tyrkerne har tabt
i disse Tider, saa har de dog altid skudt Victoria i Constan¬
tinopel; men uagtet den sterke Kanonade, som Tid efter
anden er skeet sammesteds fra Kastellet, for at tilkiende¬
give en indbildt Seyer over Russerne, og for derved at til¬
fredsstille den Tyrkiske Pøbel, saa vil den gemeene Mand
dog nu ikke meere trøe, at den Ottomanniske Armee befin¬
der sig i fordeelagtige Omstændigheder; thi de faaer Ar¬
meens elendige Tilstand at vide af de mange Desserteurer,
som ankommer. Den Komet, som lod sig see, og blev
øbserveret fra Taarnene paa de Tyrkiske Mofcheer har sat
gemeen Mand i en overmaade stor Frygt, at Krigen skal
ikke faae noget got Udfald.
London.
Hovmesterinden.
Ja den Komet, Hr. Hovmester, hvad mener de vel
at den betyder? Naar er den sidst paa sin Tilbagekomst ble¬
ven øbserveret?
Hovmesteren. Jeg veed i Sandhed ikke hvad den!
betyder. Men den er bleven seet sidst i London den 27 i
forrige Maaned. Dens Gang var meget langsom tilbage,
