fra Solen, og dens Bevægelse var imod Østen. Man
meente at faae den at see paa nogen Tid om Aftenen i
Sydvest, men Synet af den blev ikke saa tydeligt, som
man forestillede sig. - Dersom Mademoiselle forstod sig
noget paa Himmelens Løb, saa skulde jeg fortælle hende
noget om Planeternes og Cometernes Forhold til Solen,
samt at de himmelske Episoder ere virkelig anbragte med
saa megen Delicatesse, at den heele Astronomiske Epopee
har faaet en gandske god Taille.
Hovmesterinden. Ja, da jeg endnu var ung, saa
havde jeg og en meget god Taille; men alting forandres
med Tiden. - Siig mig ellers engang, Hr. Hovmester,
"om en Komet stødte an paa vor Jord, hvad da?
Hovmesteren. Det vilde blive en forskrekkelig Scene.
Huusholdersken. Jeg bryder mig hverken om den
Engelske Regieringsform, Tyrkekrigen, eller Kometens Be¬
tydning. Den maa betyde for mig, hvad den vil naar
den kun ikke betyder Pest; thi jeg gad ikke døe endnu.
Men har J læst om den store Brygger=Kiedel, som er gjort
i Engeland. Denne Kiedel skal være den største som nogen
Tid er giort i Engelland og maaskee i heele Verden. Den
blev høytidelig indviet en Fredag forleden engang. Jkke
mindre end 48 Personer sadde til Bords ved den. (enten
de har siddet inde i den, eller oven paa Bunden af den,
kan jeg ikke ret fatte af Avisen; dog har de ventelig siddet
inden i den) Jkke allene disse 48 Personer havde rumme¬
lig Plads, men endog Betienterne, som opvartede dem.
Den gamle Jomfrue. Den Beretning om den støre
Kiedel er artig; men jeg gad gierne høre meere om Kome¬
ten. Man har vel ingen videre Efterretning derom?
Fætteren. Ney, min Jomfrue men jeg skal fortælle
hende en forskrekkelig Historie. Den skrives fra
Paris.
Fra Amiens berettes, at den 20 August sidstleden,
om Morgenen Kl. 6, da Veyret var noget stormagtigt,
har følgende merkelige Hændelse tildraget sig. En Bonde
ved Navn Lembard og hans Hustrue arbeydede med deres
Sæds Indhøstning tæt uden for Byen Romigny, og gil
et Stykke Vey efter en Vogn, som var læsset med Korn,
da den som kiørte Vognen blev kastet omkuld til Jorden,
uden at see nogen Lynild eller høre nogen Torden. Da
han var kommen til sig selv igien efter den Forskrekkelse,
som et saa sterk Fald foraarsagede, saae han alle fire He¬
stene for Vognen kastede omkuld og døde, samt blev vaer
at der paa Marken tæt ved Vognen var et Hul, hvoraf
der opsteeg nogen Røg, og derfra var den Tordenstraale,
efter hans Tanker, opstegen, som hundrede Skridt derfra
havde dræbt forommeldte Lombard og hans Kone, og hun¬
drede Skridt længer borte havde slaget Lombards Fader
paa lige Maade til Jorden, som Karlen der kiørte Heste¬
ne. Da Faderen vilde reyse sig, kunde han ikke betiene sig
af sine Been, men maatte slæbe sig frem paa Hænder og
Albuer til det Sted, hvor hans Søn og Sønne=Kons
laae døde. Feldtskiærerne besigtigede Legemerne eg føge
ingen Blessur paa dem, ikke heller paa Hestene; men de
vare alle meget sterkt ophøvnede, og Lineamenterne i An¬
sigterne aldeles forandrede paa de døde Personer. Konen,
som var ung og smuk, var bleven gandske heslig, og hele
hendes saavelsom Mandens Krop var guul over alt. Alle
fiire Hestene saavelsom alle Følkene vare kastede omkuld
til een og samme Side, og Hestenes Jndvolde fandtes uden
om Kroppene. Karlens Hat var gieunkmboret og hans
Haar affviet; men i øvrigt var han hverken bleven hovnet
eller stødt i Ansigtet. Denne Historie skal være gandste
sandfærdig.
Den gamle Jomfrue. Det er en fæl Histørie. Jeg
tør aldrig spadsere paa Marken om Høsten dersom Torde¬
nen saaledes kan komme op af Jorden. - Jeg har el¬
lers og læst den Artikul fra Paris, og seet, at der meldes
fra Lyon, at der i de der værende Fabriguer er aldrig ble¬
ven fabrigneret saa rige Stoffer, som nu omstunder, i sær
de, som ere bestemte til Dauphins Formælings=Ceremonie.
Der findes nogle deriblant, som skatteres for 500 Livres
hver Alen.
Den nyegivte Kone. Dersom vi vare rige, Jom¬
frue, saa vilde vi forskrive os hver et Par Dosin Alen der¬
af. Eller kunde man faae saa meget paa Credit til den yder¬
ste Dag, saa var det endda bedre.
Præste=Konen. Hun taler saa forfængeligt Madame.
Betænk, at hvad vi nu taler i vort nye Avis=Collegium,
det bliver herefter trykt i Fruentimmer= og Mandfølke-Ti¬
denden. Vi maae derfor tage os i Agt, at ingen skal for¬
arge sig over os. Mig rinder nu i Tanker i denne Andled¬
ning, hvad jeg har læst under den Artikel.
Holland.
I Holland tænker man nu og paa Midler, til at
standse de forargelige Skrifter. (Af det Slags vil jeg
dog ikke haabe, at vor Fruentimmer= og Mandfolke-Ti¬
dende aldrig bliver.) J Følge en sikker Plan skal i de Stæ¬
der, hvor der er fem Boghandlere, bestilles Eensores, og
i Amsterdam skal være en Appollations=Ret, for at paa¬
kiende de Stridigheder, som forekommer imellem Boghand¬
lerne og Censorerne i denne Fald. Hvo som handler der¬
imod, skal straffes første Gang paa 500 Gylden, anden
Gang paa 1000de, og endelig tredie Gang forvises og
rømme Landet. Andre indseer dette Forflag som en Hand¬
ling, der løber saavel imod Pressernes Friehed, som imod
Republiguens Forfatning, og giøre sig al Umag for at
undertrykke samme.
Jeg skal endnu fortælle dem mere Nyt fra
Rom.
Saa meget man endnu har kundet faae at vide af Jnd¬
holden af den Svar=Skrivelse, som den Katholske Konge
har afsendt til Papen; saa vil denne Monark slet ikke ind¬
