1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 47
En gammel Onkels Brev til hans
Niece, om Ægtestanden.
Min kiere Niece!
H¬
vad har jeg hørt? Er det sandt eller ey? Man har
vildet fortælle mig for gandske vist, at du skal giftes
og er bleven forlovet med en vis Hof=Cavallier. Hvor¬
for har du ikke skrevet mig et Ord til derom? Du veed jo,
at jeg har elsket dig allermeest, frem for nogen af dine an¬
dre Sødskende. Du burde altsaa med billighed have
spurgt mig til Raads, som din næste Ven, der i saa man¬
ge Aar har staaet dig i Faders Sted. Det var jo ikke
mere end din Skyldighed.
Men tilstaae ikkun: at du for Glæde over at skulle
kaldes Brud, har ikke engang tænkt paa mig, din gamle
Onkel? Er det ikke sandt? Har jeg ikke ret? Men de Gam¬
le har Taalmodighed, og sørger altid for deres Børn.
Nu vil jeg forekomme dig. Siig mig engang: Hvad
er det for en Cavallier, som du har udvalgt, uden at jeg
har maattet faae det at vide? Har du og giort et klogt
Val? Er du og virkelig overbeviist om, at Du ikke har
skienket dit ømme Hierte til nogen Uværdig? Det skulde
visselig giøre mig ondt, om jeg i Fremtiden skulde erfa¬
re det.
Da du imidlertid har gjort dette Val uden mit Raad,
veed du da vel, hvad der udfordres til et lykkeligt Val?
Har du da ikke, at jeg skal tale med hiint meget kloge og
dydige Fruentimmer, skielvet, da Du gav Dit Hierte
bort? Hvorfor skulde jeg just have skielvet? vil du spørge.
Jo gandske vist! Betænk dig ikkun: Ere ikke de fleeste Ægte¬
skabe forenede med bedrøvelige Følger? Hvor mange af
dem ledsages ikke af store Lidelser? Dette Skridt, at gaae
ind i Ægtestanden, er endog for sig selv saadan en vigtig
Forandring i vort Liv, som har den største Jndflydelse paa
sammes hele Tid.
Med hvor megen Varsomhed maae man da ikke giø¬
re dette Val, ævig ved Ægteskab at forbinde sig med et
Menneske! Hvilken Klogskab og stor Kundskab behøver man
ikke, ved at udvælge sig en Ægtemage, i henseende til begge
Kiøn, som skal giøre os lykkelige. Velfødt, lykkelig gift,
og salig død, maae alle tre nødvendig være samlede, naar
man vil sige: Dette Menneske er lykkeligt. Men hvor
mange af dem kan du vel tælle? Angrer ikke de fleeste de¬
res Ægteskabs Val? Eller er ikke det Middelste for Mang¬
foldige en afskyelig Afgrund af timelig om ikke ævig Elen¬
dighed? De desværre hver Dag hyppig forekommende
Exempler beviiser det noksom. Tallet paa saadanne Ægte¬
folk, som forliges virkelig vel med hinanden, er ikke stort.
Hvoraf kommer det, De har ingen rene Hensigter havt ved
deres Giftermaal. Hensigter, som ikke kunde forskaffe dem
nogen varig Lyksalighed.
Ak Himmel! naar jeg betænker, hvorledes det stak¬
kels Menneske, den uforstandige unge Mand, eller den
unge muntre Skiønne glæder og fornøyer sig allerede
mange Aar forud, ihenseende til den tilkommende Pagt
og Forbindelse med en Ægtefælle, naar jeg overveyer, hvor
Tiden falder ham langsom og kiedsommelig, førend et og
andet hengiver og opofrer den blomstrende Ungdom, saa
maae jeg forundre mig. Men denne begge Kiøns naturlige
Drivt og Tilbøyelighed har i dens første Begyndelse været
gandske god, og du, min kiere Niece, vil og som jeg har
fornummet udvælge denne Stand, hvor Glæde og Sorg,
Fornøyelse og Bedrøvelse afvexler med hinanden. Det er
langt fra, at jeg laster dette i sig selv. Man vil have en
Mand, eller du har allerede udseet dig den, som herefter
skal være din Stalbroder i Livet, indtil dine eller hans Da¬
ges Ende, og hvis fornuftige og dydefulde Villie og skal
være din, efter Naturens guddommelige Orden. Du vil
for Herrens Aasyn ved hiint hellige Alter sværge ham en
ævig Troeskab og han dig igien. Jeg taler jo dog med
dig, som med en Christen, og du vil giøre dette Skridt
med ham til en Forbindelse paa Livstid, som vi kalder Æg¬
teskab, hvoraf der ikke allene bliver en særdeles Stand for
eder, men endog i visse Maader i henseende til andre.
Hvad nu denne Stand medfører for Rettigheder og
Pligter, derom vil jeg endnu lidet melde i dette Brev.
At kiende samme, saavelsom din kiere Ægtefælles og dine
egne Dueligheder, er saa meget mere fornødent, som en
stor Deel af Eders timelige ja ævige Lyksalighed beroer der¬
paa. Der er dog ingen, tænker i det mindste jeg, som
mener det redeligere med dig en din Onkel, som i sin Livs¬
Tid har givet dig mange gode Lærdomme og Formaninger,
og som har søgt dit Beste, naar du ikkun har vildet til¬
ladt det.
Hvor inderlig ønsker jeg, at see dig baade timelig og
ævig lyksalig! Du er min Blodsforvandte, og desto mere
og fyrrig Drivt har jeg til at ønske dette.
Ægteskab er et Selskab imellem en Mands= og
en Qvindes=Person, deels naturlig stiftet af Skabe¬
ren, til hans guddommelige Hensigter med Skabnin¬
gen, deels vilkorligt, men en besynderlig meget
nøye Forening, for bestandig at leve sammen, over¬
eensstemmende med den guddommelige Lov, og elske
hverandre, for at avle Børn, og fælleds opdrage
dem og hielpe hinanden.
