Vidtløftigere vil jeg ikke giøre min Beskrivelse over
Ægteskab. Nok at den sunde Fornuft og guddommelige
Aabenbaring hos alle dem, der ere Christne, skal retfærdig
giøre samme. Men seer du og, min kiere Niece, Guds
Hensigter dermed, hvorfor han har indsat Ægtestanden,
nemlig at den skal være Øyemeedet for en gandske besyn¬
derlig selskabelig, og ikke allene for en almindelig Hielp i
det menneskelige Selskab.
Det er overe usstemmende med den ævige Kiærligheds
Villie, at ikke eet men flere Mennesker ja at enhver skal giø¬
re sig selv og andres Tilstand fuldkomnere, og at sligt altsaa
skal skee ved fælleds menneskelige Hielp. Det er just Æg¬
testandens Forher igelse og Menneskenes Skabnings Ære.
Derfor ere tvende Kiøn skabte, af hvilke mange Mennesker
eller hielpsomme Lemmer i dette Selskab under hans For¬
syn bliver frembragte, forplantede, og altsaa det alminde¬
lige menneskelige Selskab stiftet og vedligeholdt ved Ægte¬
skabet.
Hvad er altsaa Ægteskab ikke for en meget vigtig
Sag for Gud og Menneskene! Er nu dette Ægteskabets
Hensigt og Øyemeed; saa udfordrer samme ikke allene den
blotte Avlelse, men endog den Avledes Opdragelse. Thi
hvad nytter blot avlede Børn, som ikke kan bevare eller er¬
nære sig selv, eller bringe sig saavidt, at de kan befordre sin
egen og andres Lyksalighed i det menneskelige Selskab?
Hvo skulde vel og efter Naturen være nærmest forbunden
dertil, uden Forældrene, Den naturlige Drivt gaaer der¬
ud paa, at vedligeholde sine, og giøre dem fuldkomne.
Det er den guddommelige naturlige Lovs Pligt.
Alt dette, min kiere Niece, bliver nu virket ved det
ægteskabelige Selskab, hvorudi du vil begive dig. Disse
Ægtestandens Øyemeed maae du nu bestandig have for Øy¬
ne, i det Du saavelsom din Mand ikke allene begge to le¬
vende erkiender det menneskelige Selskabs rette Indretning,
din saavelsom hans rette fornuftige Opførsel, samt Ægte¬
standens Rettigheder og Pligter, Forstyrringer og Fiender,
saa at J ikke styrter eder i allehaande vilde og liderlige Ly¬
sters kiødelige Tanker, men endog indseer mange andre Mel¬
lem=Øyemeed eller Midler til disse Ægtestandens Hovedsig¬
ter, samt deres rette Orden, hvorefter Ægtefolk endnu
videre tragter, for samme Øyemeeds Skyld, og maa at
ter anvende allehaande Midler, ja utallig vexelviis Hielp,
saavidt de ere i Stand dertil.
Har du udforsket dette, ihenseende til dig selv og din
udvalgte Ægteven, ja har du tilstrekkelig betragtet det,
førend du har udvalgt ham? Thi denne Betragtning er
som Kilden til alle Sandheder, og sammes Beviis for Æg¬
testanden, ja til al Giendrivelse af de mange liderliggiø¬
rende Vildfarelser, som herpaa gaaer i Svang, og ofte
bliver paastaaede som Sandheder af ulykkelige Daarer af
begge Kiøn, eller dog holdte for tilladelige Meninger i Ge¬
mytterne, fordi de følger den naturlige Drift til Bivaaning
med det andet Kiøn, ikke efter den guddommelige naturlige
Orden, og efter Fornuften, men efter en vild utæmmet
kiødelig Begierlighed, og geil Lyst, hvormed ogsaa endnu
andre onde Lyster ofte ere forbundne og i Følge, eller de, naar
de seer dette hos mange andre Mennesker, ville holde al or¬
dentlig Fornøyelse af denne naturlige Drift, for gandske
og aldeles syndig.
Det ægteskabelige Sælskab har til Øyemeed, at
avle Børn. Dette har du seet af Beskrivelsen over et
Ægteskab. Derfor maae dette Selskab ikke indgaaes og
begyndes alt for overilet, og uden Beredskab dertil i For¬
standen, Hiertet og de udvortes Kræfter; ja med viis Un¬
dersøgelse om den ene Mage er saavel beqvem dertil, som
den anden, paa det at de kan være hinanden til Hielp i det¬
te vigtige Øyemeed; ikke at tale om, at Omsorgen for
de opdragne Børns Vel, vedvarer som en naturlig særde¬
les Pligt, og i visse Maader udfordrer kloge, christelige,
ja endog efter deres Omstændigheder bemidlede Forældre.
Ere altsaa Ægtefolk ikke skyldige, fornemmelig at see
med derpaa, at de komme i Stand, og staae hiinanden
videre bi derudi, i sær naar de selv, som gemeenlig skeer
maatte komme til saadan Alder, da een af dem saaledes
har opofret sine Kræfter for hiinanden, at den ene eller an¬
den er ikke skikket til et nyt Ægteskabs Øyemeed og det der¬
for skulde være imod Taknemmeligheds Pligter, nu at for¬
lade hiinanden, eller ved liderlige Adskillelser at nægte den
fornødne Hielp til deres egen beqvemme Conservation, om¬
endskiøndt de endog ingen Børn havde? J sær da det
ægteskabelig Selskab paa det nøyeste er forbundet med det
hele borgerlige Selskab paa mange Maader ved dets Øyemed,
og det saaledes, at fornuftige Ægtefolk ogsaa maae staae
andre bi, ihenseende til deres Velfærdt; men dette bliver
atter forhindret ved Ægtefolkes letfærdige Adskillelser.
Ak! du seer altsaa, min kiere Niece, hvormeget du
har at betænke ved et Giftermaal, saavel ihenseende til dig
selv, som din tilkommende Ægtemages Udvælgelse, og
sammes Prøvelse. Jeg veed meget vel, at den mindste Deel
af de unge Mennesker anstiller denne Prøve ved deres Gif¬
termaal. Men hvorledes gaaer det dem ogsaa derefter?
Beklageligt og ynkeligt nok. Har du imidlertid betænkt
alt dette vel, og har du anstillet saadan moeden Prøvelse,
førend du gav dit Hierte bort, saa vil dit tilkommende
Ægteskab ved Guds Velsignelse blive lykkeligt.
Dette er nu et ægteskabeligt Selskabs egentlige Væ¬
sen, og dette er Øyemedet af Ægtestanden, hvorudi du nu
vil indtræde, hvoraf jeg kunde uddrage en Mængde Pligter
saavel ihenseende til Retfærdighed og Billighed, som Klog¬
skav, og som jeg tillige kunde bestyrke af den aabenbarede
Religion, dersom jeg ikke troede, at du nok selv var i Stand,
til, at indsee samme, men ikkun frygtede for, at du maa¬
skee er fangen i Kierlighed til en Gienstand, og ikke først
har ladet din Eftertanle gaae saaviidt; og altsaa udkræver
min inderlige Kierlighed til dig, at give dig endnu nogle Er¬
indringer. Men yvor mange tusinde Mennesker tager Feyl
af samme.
Jeg ønsker imidlertid af mit gandske Hierte, at dy
og din tilkommende Mand aldrig maae tage feyl af samme,
følgelig at J begge to maatte prøve himanden vel, dog ikke
