Det er lifligt at see, hvorledes Vinter=Sæden frem¬
stikker med sine spæde Spidser, og paa en behagelig Maade
blander det Grønge med det Hvide. Hele Egnen her om¬
kring er ellers bar og øde: Hiorderne hviler nu i Qval¬
men indsluttede paa sin Halm: sielden treffer man Spor
efter en villig Oxe, som langsomt hiemslæber til Hytten det
i Skoven af Hyrden fældede Brændsel: Fuglene har for¬
ladt sine Træer: en eensom Dompap slaaer alleneste nu og
da et Slag, og den hiemmetamme Spurre opplukker ved
Hyrdens Dør de omkringspredte Korn."" Hisset borte,
hvor Røgen stiger lige op med Træerne, der boer min Phil¬
lis! kanskee du just nu sidder ved dit fornøyelige Jldsted,
med Haanden under den deylige Kind, tænker paa mig og
ønsker Vaarens Ankomst!
Ak, Phillis, hvor høyt elsker jeg dig ikke, men det
er ikke din Skiønhed allene, som har draget min Kierlig¬
hed til dig. O, hvor elskede jeg dig ikke allerede da, naar
Alexis tvende Geeder styrtede sig neden for Bierge=Klippen.
Den unge Hyrde græd: jeg er fattig, sagde han, og har
nu mistet to Geeder, og den ene var drægtig; og jeg tør
ikke meere gaae hiem til min fattige Faders Hytte. Saa¬
ledes talede han under Taare: Du saae hannem græde,
Phillis. Du trøstede ham, og tog to af dine beste Gee¬
der udaf din lille Hiord. Der, Alexis, sagde du, tag disse
Geeder: den ene er drægtig, og da han græd af Glæde,
græd du og af Fryd, at du havde kundet hielpe hannem.
O du kolde Vinter, vaer du ikkun saa længe du vil;
min Fløyte skal dog ikke hænge ubrugt i Hytten; jeg skal
ligefuldt spille en glædelig Tone, min Phillis til Ære. Du
har vel betaget alle Træerne sine Løv, og Engene sine utal¬
lige deylige Blomster; men du skal endda ey hindre, at jeg
jo af Buxbom skal flette hende en Krands, og pryde den
med Blomster, som hun, Sommeren til Trods, selv har
lært mig at giøre.  Denne Dompap, hvilken jeg i
Gaar fangede, skal synge i hendes Hytte, ja, endnu i Dag
vil jeg forære dig til hende, tillige med Krandsen.
Syng da en glædelig Tone for hende, og hun skal tale
meget venligt med dig, og give dig Æde af sin Haand, der
er nok saa hvid som denne Snee. Ak hvor vel skal hun
ikke passe paa dig og rygte dig, fordi du er en Gave fra mig.
Gamle Skikkes Selsomhed.
Damle Skikke forekommer os selsomme, fordi vi ikke
kiender eller vide deres Oprindelse, og hverken forstaaer
Grunden dertil, eller Hensigten deraf. J de Tider, da der
endnu vare faa myndtede og prægede Penge i Gang, afdro¬
ge Undersaatterne deres Skat og Skyld i naturlige Ting.
Bonden bragte Korn, Mølleren Meel, og Bageren Brød.
Man har fundet i det Kongelige Skat=Kammers Archiv i
London, at en Smed, ved Navn Walkher, maatte aar¬
lig, for den Jord, paa hvilken hans Smedje stod, levere
til de Kongelige Skatte=Opbørsels-Betientere sex Heste=Skoe
med dertil børende Søm. Denne Plads har Lord Maire
og Borgerskabet i London siden tilkiøbt sig, derfor begiver
Lord Sherifs sig endnu aarligen i November=Maaned i
deres Embeds=Dragt med stor Pomp til det Kongelige
Skat=Kammer, og leverer Grov=Smedens Walthers
Skatte=Afgift, nemlig en Heste=Skoe og Som dertil. Swvift
og Pope har ofte taget Anledning til at drive Spot med
dette Optog, og omendskiønt Afgiften fuldkommen lader
sig begribe i Henseende til dens Oprindelse: saa kunde dog
Pragten ved Optoget meget vel blive borte, da Smeden
Walther slet ikke har gjort saadan Stats.
Anekdoter.
OHugenotternes Forfølgelses Tider i Frankerig bleve
de, som vare paa Galeyerne, daglig pidskede efter hinan¬
den af en ved Navn Banbelle. Naar der blev læst Messe,
saa maatte de knæle ned. Hund, sagde denne Barbar,
knæl ned, naar Messen bliver læst; og vil du i dette
Postyr ikke tilbede Gud, saa tilbeed Dievelen; det
være os ligemeget, naar du ikkun knæler. Memoires
dun Protestant.
En Kiøbmand i Marseille blev frastiaalet 20 Lovis¬
dors. Han gik hen til en Galey=Slave, ved Navn Lavine,
som kunde skaffe stiaalet Gods tilbage igien. Denne sag¬
de og strax: at om Pengene end vare i Helvede, saa skulde
han dog faae dem igien. Han aecorderede, at han skulde
have en Louisdor for hans Umage. Alle Kiøbmandens
Betientere og Folk maatte indfinde sig i et mørkt Kammer.
J Stedet for en Hexe-Bog førte han en sort Gedebuk og
en Hane med sig. Hanen havde han besmurgt sterkt med
Kønrøg paa Ryggen. Han fremkaldede en efter anden af
Folkene og sagde: at enhver af dem skulde legge sin Haand,
paa Hanen; men den Skyldige maatte tage sig i Agt; thi
saasnart han lagde sin Haand paa Hanen, saa begyndte den
at gale, og saa kom Fanden, for at tage ham, efterdi han
ikke gierne giorde noget for intet. Da nu dette Optog
begyndte, saa lagde den, som var skyldig, ikke hendes
Haand paa Hanen, og Hanen galede altsaa ikke. Men
da Folkene derefter bleve førte ind i et lyst Værelse, da saae
man af hendes hvide Haand hendes Frygt, og at hun be¬
fandt sig skyldig i Tyveriet; og da Lavine truede, at ville
fremkalde Fanden igien: saa skiulte hun ikke længer Tyve¬
Kosterne, men gik til Bekiendelse, at hun havde stiaalet
Pengene. Memoires dun Protestant,
