høver De at jeg skal spaae Dem, da lad mig see Deres
Haand. Den Stræg betyder, at De foretager sig intet
paa Tycho Brahes ulykkelige Dage. Den Streg betyder
at De raadfører sig med Planet=Bogen i alle vigtige Til¬
fælde. Jkke sandt? Gandske vist. Den Streg betyder,
at De spaaer Dem intet got af Cometen, og troer at den¬
ne Krig vil giøre Ende paa Tyrkerne. Jkke sandt? gand¬
ske rigtig. Den Stræg betyder, at De skielver, naar
Uglen skriger og Hunden tuder. (O! aldt for sandt.
Den Stræg betyder, at De kan see Helhesten, Varulven,
Kirke=Voer, Risse og alt saadant Pysserie. (Ja det er sandt.
Dem har jeg seet tit. J er min Mester. Der har J en 2 Mk.
Hun spyttede paa den først; men det skader ikke. Jeg slap.)
(Men der seer jeg en Bonde kommer) Go dau Mo¬
lill! aa viil nok spoues, Molill. Ho ska J ha? Aa viil,
Marri mæn, gian vie um aa blyver riig, Molill? Lad
mig see Jer Haand. Den Stræg betyder en Heste=Lykke.
Den Stræg betyder, at J vil blive en gammel Drage og
rue over de Kroner J ved Eders Skinderier kan sammen¬
skrabe. Got, got, Molill, nou er aa fornøyet. (Han
tog sin Pung op med de to Sølvknappe ved, og gav mig
4 Skilling. Naar jeg vil blive riig i en hast; saa setter
jeg i Lotterier; thi Lotterier og Døden ere dog de to ene¬
ste i denne Verden, som ingen Forskiel giør paa Folk.)
Deres skyldige Tiener, Hr. Rabulist! De vil vide om
De skal vinde den uretfærdige Sag, som de har paataget
sig at føre for fiiredobbelt Salarium og giøre Uret til Ret.
Jkke sandt? Lad mig see Deres Haand. Denne Stræg
betyder et stort Vacuum eller ledigt Rum i Deres Hierte,
hvor Samvittigheden skulde boe. De har givet den en
Sovedrik ind, saa den ligger i en Krog og sover; men naar
en vaagner, saa vil den fremføre i Retten saadanne Jnd¬
æg imod Dem, som De med alle Deres Spidsfindighe¬
der, Lov=Kroge og Formaliteter ikke kan besvare. Eja!
da vil der overgaae Dem en stor Skam. De haver vel
det Ordsprog: at den, som smører got, kiører got.
Men da vil det ikke holde stik. Angaaende denne Sag,
som De har under hænde, da vil De komme galt derfra.
Dommerne nu omstunder taaler ikke at De puster Lyset ud
for dem; og de tager nu ikke imod Skienk og Gave. (Ra¬
bulisten blev vreed, og svor paa, at saasandt at han var et ær¬
ligt Menneske, vilde han anlegge Sag imod mig fordi jeg be¬
skyldte Retten; men af Eden haaber jeg at slippe for Process.)
Skoldige Tiener, Hr. Apieius (Smaarodser) skal jeg
og spaae Dem, Lad mig see Deres Haand. Jh! hvor den
er feed og blød. De stanger Deres Tænder. Ja, Capunen
hænger nok fast. Den Stræg betyder, at De, for Krams¬
fuglenes Skyld, ønskede Efterhøst Aaret igiennem, om De¬
res Gane ikke i andre Tilfælde skulde lide derunder. Denne
Stræg betyder, at 100 Østers er kun en Biret for Deres Ma¬
ve. Denne Stræg betyder, at Agerhøns ere gandske usikkre
for Dem, og at de for Deres Skyld ere saa dyre. Denne
Stræg betyder at Frøerne i Moeserne og Oldenborrerne i
Træerne maa tiene Dem til Fylding i Pasteter. (jeg skielver
derved) Denne Stræg, min Herre, betyder Dem ikke me¬
get got; Den forkynder Deres Kokke mange Forbandelser,
naar de ikke kan opfinde nye og lækkre Rætter nok for Dem;
saa vil og denne slemme Stræg spaae Dem, at De skal blive
qvalt i en forskrekkelig stor Østers, siddende med et Glas Rinsk
Viin i den ene Haand og et Fransk Brød i den anden. Og
nogle uforskammede Mennesker vil sige: at der gik to Østers
ud af Verden paa eengang, og den ene var den andens Bød¬
del. (Hr. Apicius kastede mig en Østers=Skal i Hovedet
for min Spaadom. Ja, ja, den kan jeg brænde i Pulver
til at fordrive Feber med. Der kommer just en Febricitant.)
Deres Tiener, Hr. Febricitant, De kommer nu ret
til pas. De har det snart med Kulden, og snart med Heden.
Jkke saa? Intet vissere. Lad mig see Deres Haand. Jh!
der er jo nogle skiønne Guldringe paa Deres Fingre, ih! hvor
de glimrer, de ere saa store som Æbleskiver 3 for 2 s. med
Sukker paa. Den Stræg betyder, at, da Jomfrue Nore
forærede Dem den lille Ring, havde de Heeden. Den Stræg
betyder, at da De havde havt den i 14ten Dage, fik De Kul¬
den. Den Stræg betyder, at da Jomfrue Lischen forære¬
de Dem denne store Ring, fik De en stor Heede. Den Stræg
betyder, at De 8 Dage derefter følede Kulden, da Jomfrue
Lischen forærede Hr. Erast et Hatte=Spænde. Den Stræg
betyder, at Heeden paakom Dem, da De saae den lille Bru¬
nette; men da De Dagen efter saae den deylige Blonde, paa¬
kom Dem Kulde og Heede paa engang, nemlig De følede Kul¬
de til den første og Heede til den sidste. Ak! Hr. Febricitant!,
det giør mig ondt at jeg skal spaae Dem, at De staaer ikke
til at cureres ved mit eller nogen Apothekers Pulver. De vil
blive en Patient, indtil De er gandske udtæret af Hede og Kul¬
de, og da maaskee De kan faae Deres Sinds, om ikke Legems
Kræfter. (Her paakom Febrikitanten saa stor en Heede, at
han sagde: Spaae=Kiellingen var gal)
Ærbødige Tiener, Hr. Jeronimus! (Han har min
Troe alle Lommerne fulde af Aviser. Heele Hovedet med samt
den grundmurede Peryk, seer ud som en veritabel Globus.)
De vil, at jeg skal spaae Dem? Lad mig see Deres Haand. Ja,
det tænkte jeg nok. De er en stor Statsmand, Hr. Jero¬
nimus, ikke saa? Ja, det samme siger alle mine Langsbrø¬
dre om mig. De præsiderer for Bord Enden? Jkke Sandt?
Den Plads disputerer ingen mig; jeg har havt mit Sæde der
over i 20 Aar, og haaber at beholde det indtil min Død. De
er meget grandseende, De kan see ind i Kongers Cabinetter,
og i Førsters hemmeligste Beraadslagninger? Jkke sandt?
Ja, jeg har seet mange Krige forud; og mine Laugsbrødre
har maattet tilstaae min dybe Jndsigt i Stats=Affairerne.
De tager Partie, Hr. Jeronimus, ikke saa? Det kan jeg
ikke nægte. Jeg gav forgangen Aften min Side=Kammerad
et Øresigen, saa han tumlede af til Siden og slog Kielder¬
Pigen omkuld, just da hun stod og skienkede et Kruus dob¬
belt Øll. Aarsagen til min Nidkierhed var, at den eenfol¬
dige Tosse vilde formeene Russerne at komme igiennem Dar¬
danellerne, men jeg aabnede dem Passen, saa han smukt maat¬
te lade dem passere. Kielder=Pigen gav et stort Skrig af
sig, saa jeg vidste ikke andet end jeg var kommet midt ind i
Stor=Sultanens Serail, og hørte der Qvinderne skrige,
saa dybt var jeg alt inde i Tyrkiet. (Det kalder jeg at fæg¬
te for Christenheden) Verten vilde i Begyndelsen haver ta¬
get min Naboes Partie, men han besindede sig, da jeg spurg¬
te ham, hvad han meenede, jeg vilde giøre ved ham, om han
