pa den Tyrkiske Keyser? Jeg har nu paa det ene Sted i sam¬
ful de 20 Aar sat ov r hundrede Generaler af og i; jeg vil ik¬
ke tale om dem; som endnuere langt meere. De vil da nok
vide Udfaldet paa denne Tyrkiskle Krig? Ja, det var just mit
Erinde. Den Stræg, som De her seer, betyder Fred. Fred?
da skal jeg give Jer mit Hoved. Jo. Hr. Jeronimus Fred ef¬
ter Krigen. Ja, det lader sig høre; Men jeg giør ikke Fred
med Tyrken, førend han enten er død, eller blevet en Christen.
Denne Stræg betyder, at medens De er Statsmand i De¬
res Klub, saa ere der slette Huusholdere hiemme: Deres Folk
arbeyder intet; Deres kiere Kone -- jeg vil ikke just sige
hvad hun giør; Deres Børn bliver ikke anført paa den rette
Maade; og De vil med al Deres Stats=Videnskab blive en
fattig Mand paa Deres Alderdom, og da, men forsildig, giø¬
re Fred med al Verden, ja, med Tyrken selv (Den Spaae=Kiel¬
ling, sagde Jeronimus, skulde ikke ønske at komme der, hvor¬
jig præsiderer. Dog gav han mig til en Kande dobbelt Øll.)
Skyldige Tiener, Hr. Satirskriver! De vil ventelig
vide, hvorledes Deres under Hænder havende Satirer, vil
blive antaget. Lad mig see Deres Haand. Den Stræg
betyder en pokkers Hoben Stræger, som De agter at traktere
got Folk med. Den Stræg betyder, at De ved Deres
Stræger vil paadrage Dem mange Daarers Had; hvorfore
jeg raader Dem, som en Ven, at De afstaaer fra dette Haand¬
verk; men hos Dem selv lee ad al Verdens Daarligheder.
Hvad bryder jeg mig, siger De, om Daarers Had. Ak! min
Ven, disse, naar de ikke kan giøre andet, saa giør de ondt paa
3die og 4de Haand. Men efterdi De endelig vil skrive, saa
skriv da længe nok, men for al Ting ikke om min Spaadom!
thi saa spaaer jeg Dem min bittre Vrede. De veed jo at Folk
gierne kan lide, at man skriver Satirer, naar de selv bliver kun
ikke trufne. (Satirskriveren lovede mig et Exemplar af hans
udgivende Satirer, fordi jeg spaaede ham saa got.)
Ærbødige Tiener, Hr. Menander, Hvad er Deres
Erende? Jeg vil spaaes, kan J sige mig, Mutter, om min Ko¬
ne er mig troe? Lad mig see Deres Haand. Den ryster. Hvor
gammel er De, Hr. Menander? 70 Aar. Hvor ung er De¬
res Kone? 19 Aar. Lad mig see engang. Den Stræg bety¬
der - Ak! Menander! nu erindrer jeg mig, at jeg er
maa anvende min Spaadom imellem Ægtefolk paa saa øm¬
findtlig et Sted, som Panden er. Troe, Hr. Menander at De¬
har en dydig Kone, saa er De virkelig en lykkelig Mand. (Me¬
nander troede sig til beste, og af gav mig en Specie Ducat.)
Men, hvem er det, som trækker mig i Kaaben? Jh!
see! er det Dem, min smukke Jomfrue Celinde! De hvidsker
mig saa sagte i Øret, at jeg skal spaae Dem, om De bliver snart
givt? Maa jeg spørge: Hvor gammel er De? 16 Aar. Lyv
ikke. Nu, Nu, Mutter! sagte. Jeg gaaer i mit 15 Aar. Got
mit Barn! lad mig see Deres Haand. Denne Stræg bety¬
der, at De vil blive givt inden De er fuldt 15 Aar. Denne
Stræg betyder, at den 5te af deres Kierester vil blive Dem tro¬
men De maae og blive ham troe.(Celinde blev saa
glad at hun kyste mig, og stak mig en Ducat i Næven, førend
jeg fik afspaaet. En gammel Jomfrue, som stod ved Siden,
saae meget spodsk til Celinde. Hum! sagde hun)
L
Deres Tiener, Hr. Projectmager. Den Rulle Papir,
De har under Armen, er ventelig lutter Projecter og Forslag?
Jkke saa? Ja, uforlignelige Forslag. Det tænkte jeg nok. Lad
mig see Deres Haand. Disse Stræger ligner en Spindelvæv.
Naar der falder et Stykke Kalk i den, gaaer heele Bygningen
forloren. De bygger Luft=Casteller, som hænger i lutter Væv.
Sælg dette Papir til Fidibusser. (jeg troer Spaae=Kiellin¬
gen er tosset.) Ja, ja, som jeg siger. Vi har Projectmagere
nok. Og kan De, min Herre, opfinde et Project til at faae
de unyttige af Veyen, tør jeg spaae Dem mange Velsignelser;
dog kun af de eenfoldige som har ey bedre Jndsigter. (Denne
gav mig intet; men lovede, at indfinde sig, naar han fik sit sik
Project betalt.)
Der kommer Jomfrue Penelope. See, hvor hiertens und¬ igt
seelig er hun ikke. Gierne vilde hun vide sin Skiæbne men nep¬ m¬
pe tør hun komme nær mit Theatre. Ak! hvor blufærdig seer fi
hun ikke ud. Kom nærmere Jomfrue Penelope! Kun dristig! hog
Hav den Godhed og lad mig see Deres deylige Haand! Ak:
hvad seer jeg: Gienvordighed over Gienvordighed! De er sog
tvivlraadig hvem af Deres mange Liebhabere De skal udvæl=l¬
ge sig til Mand. En vanskelig Sag. Den afskildrer Deres se¬
funklende Øyne. Den Deres rosenfarvede Kinder. Den ju¬
Deres hvide Marmor=Bryst. Den Deres sorte Haarlokker. ja
Den Deres Næse. Den Deres Sang. en Deres Gang. Allei
ere nogle Hiertens søde Herrer. Nul bliv kun ikke rød. Det se
er almindeligt at smukke Piger maae høre saadant af nogle ls¬
vittige Narre.) De sukker. Den Stræg betyder, at De vils¬
falde i Smaa=Kopper engang, og alle disse Liebhabere vil vende |io¬
Dem Ryggen. Vil De lyde mig, saa skal De, imedens De |a¬
kan triumphere, giøre Dem samme Skiel.
Der kommer vores gamle vegelsindede Jomfrue. a
(Nu skal jeg min Troe have Loyer.) Deres Tiener, minte
Smukke Jomfrue! (Den Kone har Forstand.) Lad mig seeh,
Deres Haand. Den Stræg betyder: at De har haft man=ii
ge Friere, men De har anseet alle Mandfolk for Bedra¬
gere. (De taler som en Engel.) Den Stræg betyder at
De har været en stor Skiønhed i Deres unge Aar, hvoraf
der ere kiendelige Spor. (jeg bliver som ung igien) Om jeg tør
nævne Alderdommen, da vilde jeg sige at denne Streg be¬
tyder en stor Vægelsindighed: Naar De har befalet Deres
Pige at lave Kaal, saa vil De have Suppe, naar De har
bestilt Vognen, saa vil De gaae, naar Pigen har taget
Deres Garnet (et gammeldags Hovedsmykke) frem, saa
vil De have det nyemodens Sæt, som De i Gaar fordøm=P
te, naar de har bedet Fremmede, bliver De anderledes!
til Sinds, og nægter sig hiemme, naar De har befalet De=¬
res Pige at spinde, saa skal hun sye, naar Pigen har lavet
Caffe, saa vil De have Cocholade, naar  (hvad
pokker er det for en Remse? Det hænger aldrig rigtig sam¬
men med den Spaa=Kielling. Naar jeg betragter hende
nøye, da er det jo mine Klæder hun har paa.) Hvad Hr
Fætter! vil De paa et Theater udraabe mine Feyl? Vilf
De spotte en Jomfrue af min Alder? Har De derfor laant
mine Klæder, for at fieere mig selv? (Hun trak Kaaben|
Her skeete et Tilløb af Pøbelen, som sædvanlig
af mig.
skeer, og jeg havde stor Møye med at undkomme. Skadel
der var mange endnu, som vilde spaaes.)
