Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
1769.
No. 49
Nye Forandring.
D¬
or at giøre Fruentimmer og Mandfolke=Tidenden ret
frugtbar paa Forandringer, (det er jo dog Forandrin¬
ger, som meest forlyster i Verden) saa samles nu Sel¬
slskabet herefter de fleste Aftener hver Uge; og naar det ikke et
Avis= eller Post=Dage, holdes heller ikke noget Avis=Colle¬
Pgium. Der er alligevel altid nok at tale om. En Aften taler
man om lutter Hexer, Nisser, Spøgelser, Giengangere,
MWarulve, Hælheste, Nattegængere eller Natte=Ravne
Pog deslige, en anden Aften om Bøger og nye udkomne
Skrilfter; den tredie om Ægteskaber, samt hemmelige
klog aabenbard Forlovelser, og undertiden om det altsammen
og meget mere end det opregnede i en eneste Aften. Vi Fruen¬
timmer og Mandfolk har nu altsaa indbyrdes oprettet ligesaa
Hnange Collegier, som der ere Dage i Ugen. Vi har 1) Avis¬
"Collegiet; 2) Eventyrs=Collegiet; 3) Bog=Collegiet;
4) Giftermaals=Collegiet; 5) Mode-Collegiet, og 6.
Snakke= og Løyer=Collegiet. Vor Samler kan ikke mere
liselv overkomme at føre alting i Pennen, som forefalder i disse
Samlinger; han har allerede maattet tage sig en Haandskri¬
koer, og nødes maaskee inden Nye=Aar til at tage sig nok en, og
hanlegge et ordentligt Fruentimmer= og Mandfolke=Con¬
toir, ifald det skeer, at Materierne bliver saa rige, at vi nød¬
sages til at udgive et heelt Ark Fruentimmer= og Mand¬
skolke Tidende ad Aare. Endnu er det just ikke afgjort; men
hom saa skeer, skal Prisen for de læsende Liebhabere dog derfor
kke blive forhøyet. Nu følger noget fra hvert af vore Colle¬
zier efter sidste nye Forandring.
Fra Snakke= og Løyer=Collegiet.
Nætteren. Jeg, kiere og værdige Selskab! jeg har sat mig
por, at aabne vort Snakke= og Løyer=Collegium ved at tale om
de forskiellige Toner, som Jeg bliver udtalt med. Jeg mener
e Toner, hvormed Jeg udtales af alle Mennesker, saa vel efter
deres forskiellige Character, som deres forskiellige Stand, For¬
nue og Anseelse. Det er Folkes Characteristiske Jeg, som jeg
nener. Thi man kan ligesaa vel opdage Folkes Character af
Sprogets Tone som af deres Miner. Naar jeg hører nogen
gævne Jeg, saa kan jeg strax merke, hvor stor hans Tillid er til
hans egne Kræfter, og hvor meget han stoler paa hans Stand,
hans Formue, ja endog paa hans Slægtskab og Bekiendtskab.
En ung Students Jeg er meget kiendeligt fra en gammel lærd
Mands Jeg. Forskiellen lader sig ikke beskrive, men den ud¬
mnerker sig ved Lyden. En honningsød ung Herres Jeg klinger
angt anderledes end en gammel Gierrigs Jeg; en andægtig
gammel Jomfrues Jeg anderledes end en Coquettes Jeg; en
Vindbentels Jeg lyder anderledes end en beskeden Mands
Jeg; en modig mild Menneskevens Jeg langt anderledes end
om en nedrig Underfundigs Jeg, der ikkun immer seer paa sin
egen Fordeel; der er stor Forskiel paa den Behiertedes og den
Frygtsommes, paa den Storagtiges og Ydmyges Jeg Hvil¬
ken stor Forskiel er der dog paa Udtalen af alle disses Jeg! J
den unge Herres Jeg er meget sødt, smiggrende og tiltrekken¬
de; i den Gierriges Jeg er noget kuurrende og murrende. J
har nok maaskee hørt Forskiellen im lem en Adelsmands og en
Bondes Jøg; imellem Postmesterens Jeg og Postillionens
Jeg. - En Spaniers Jeg klinger langt anderledes end Hol¬
lænderens Jeg; og Franzosens Jeg har en langt anden Tone
end Engellænderens Jeg. De Tydskes Jeg er forskielligt fra
de Polskes Jeg. De Danskes fra de Norskes, og de Norskes
fra de Svenskes. Jeg i de store Stæder er forskielligt fra Jeg
i de smaa Stæder. En ung Frøken udtaler sit Jeg anderledes
end en Demøiselle sit Jeg; en Demoiselle sit Jeg anderledes
end en Jomfrue sit Jeg: ja der er endog Forskiel paa Gre¬
thes, Lottes og Cathrines Jeg. De unge Herrers Jeg er an¬
derledes end de smaa Messieurs Jeg, og saa videre. Men
jeg vil ikke sige mere om Jeg, for ey at snappe Læsernes Re¬
flexion op.
Den gamle Jomfrue. Nu det maae man tilstaae jer,
kiere Fætter, at den Jeg=Snak var lang nok. J tager ellers
nok Feyl, naar J af Folkes Jegger vil slutte eder til deres
Jndbildninger om sig selv. Jeg er ikke enig med jer deri. Ney,
jeg skal lære eder en vissere Vey at kiende Folk paa. Saasnart
J seer et Menneske ret i Ansigtet, saa kan J strax sige, hvad Ge¬
myt han er af, og hvad der boer i ham. Det kan jeg, min kiere
Fætter. J har vel merket, at Lineamenterne og Delene i Fol¬
kes Ansigter har noget overeensstemmende med de ufornuftige
Dyrs, og hos mange har denne Overeensstemmelse megen
Liighed. Enhver maae tilstaae det, som har givet Agt paa flere
Mennesker end sig selv; og J maae troe mig om J vil, at der er
megen Overeensstemmelse imellem saadanne Menneskers og
de ufornuftige Dyrs Tilbøyeligheder og Lidenskaber. Giv
kun Agt paa Ansigter, Fætter, saa skal J finde Katte=Ansigter,
Bukke=Ansigter, Esel=Ansigter, Hunde=Ansigter, Oxe=Ansig¬
ter, Ræve=Ansigter, Ørne=Ansigter, Hiorte=Ansigter, Løve¬
Ansigter og Gaase=Ansigter. Naar J nu kiender disse Dyrs
Tilbøyeligheder og Lidenskaber, saa kan J strax deraf slutte
eder til de Menneskers, hvis Ansigter ligner dem, for Exem¬
pel: Ræven har en bred Pande, et over Næsen indbøyet An¬
sigt, en noget ophævet lang og spids Næse. Hans Egenskaber
er, at han er utroe, listig og røveragtig; og denne Natur og
Tilbøyelighed finder man og hos de Mennesker, som seer Ræ¬
ven lige. - Be var os fra dem, Fætter, bevar os fra dem!
Fra Eventyrs=Collegiet.
Duusholdersken. Har J hørt det, som fortælles fra Fin¬
land: J September (i Fior troer jeg) da en Bonde vilde
gaae hiem fra Kirken, kom en Dreng til ham og sagde: at han
skulde prædike Bod og Sinds-Forandring for hele Landet, og
