dersom han ikke vilde adlyde denne befaling, saa skulde han
blive gandske blind. Til et Tegn malede og denne Dreng et
Kors paa Bordet, og sagde derhos, at dette Kors skulde staae
der i tre Aar; og omendskiønt man siden har gjort sig megen
Umag baade med at afskrabe og afhøvle Bordet, saa staaer
Korset dog der endnu. Da Drengen endelig vilde gaae bort,
saa fulgte Bonden efter ham ud paa Gaarden, hvor Drengen,
blev tagen op i Luften og forsvandt. Bonden blev blind i tre
Dage. Om han siden har prædiket, veed jeg ikke; men Sa¬
gen skal være gandske sandfærdig og Bonden skal selv have for¬
talt det.
Fætteren. Troer Mamsell saadanne Historier?
Den gamle Jomfrue. Hvi skulde man ikke troe dem,
naar Folk fortæller dem selv. Der var engang en Dronning
i Frankerig, det har min Salig Fader fortalt, hun tvang sin
Kammertiener, som kunde hexe, til at vise hende Fanden. Han
bad hende, at hun vilde lade den Lyst fare, men hans Bøn var
forgieves. Han sagde, at hun vilde faae saadanne Ting at
see, saa hun nødvendig maatte døe af Frygt og Skrek, og om
hun end levede, saa vilde hun dog af Geisterne blive reven i
tusinde Stykker. Den tapperste Helt maatte være bleven ban¬
ge ved at høre og mere ved at see saadant. Men Dronningens
Hierte var haardere end en Flintesteen. Hun vilde med Magt
og Vold have hendes Lyst styret. Hexemesteren begyndte da
at giøre sine Besværelser. Der reyste sig strax en forskrekkelig
Storm: Vinduerne ryflede: Solen syntes at bevæge sig:
Der kom en stinkende Damp, som af brændende Beeg og
Svovl.- Endnu holdt Dronningen sig kiek. - Endelig
fremkom der adskillige Uhyrer, som susede og beed om sig iblant
hinanden, og brølede og tudede paa det allerfælleste. Deres
Gestalt var saa forskrekkelig, at ingen Tunge kan udsige det.
Løver, Biørne, Tigerdyr, Drager, Slanger, Fiirbener og alle
saadanne Dyr vare meget behagelige og smukke imod disse.
Drønningen beed Tænderne sammen, paa det at hun skulde
ikke skrige; men hendes Courage havde og dermed en Ende;
hun kunde ikke længer holde det ud; hun dagnede og fik ikke
Fanden at see.
Fætteren. Ha, ha, ha, Jomfrue - troer Hun den
Hstorie?
Den gamle Jomfrue. Troer Han maaskee ikke Hexer
og Spøgelser?
Fætteren. Jeg nægter vel ikke Spøgelser; men at der
er saadanne Hexer til, som kan vise os Fanden, det troer jeg
slet ikke.
Huusholdersken. Da skal jeg fortælle jer noget, naar
vi samles igien, Fætter, som min Medtienerinde paa en Her¬
regaard paa Landet har fortalt mig; og hende maae J vist
troe; thi hun havde selv med sine egne Øyne seet det.
Fætteren. Ja, ja, da maae man jo troe det. Ellers
tænker jeg, det er af det Slags Hexehistorier, hvoraf Verden
tar fuld i gamle Dage, og det Slags Spøgelser, som endnu
vrimler i nogle Ammestuer. J de mørke og vankundige Tider,
da Overtroen sad paa sin Throne, bleve mange fornemme
Mænd og Koner opbrændte paa en umenneskelig Maade, for¬
di de beskyldtes og man havve dem mistænkte for, at de om
Natten havde hemmelige Sammenkomster med Dievelen, da
Mandfolk og Fruentimmer af alle Stænder forsamlede sig og
skulde have tilbedet Dievelen, men de fik ham aldrig at see i
Ansigtet. Han trakterede dem med et tillavet Maaltid ved
saadanne Leyligheder, hvorved de hol t sig lystige, og siden ble¬
ve alle Lysene udslukte, da enhver holdt til med det Fruentim¬
mer som han først kunde bekomme. Derefter bragte Dieve¬
len dem hiem igien, hver til sit Sted. - Og alle saadanne
smukke Historier troede man i forrige Tider.
Huusholdersken. Hør min gode vantroe Fætter, saa
troer De maaskee ikke heller, at der er saadanne Folk til, som
kan foraarsage andre Hoved=Pine, lamme Been og Arme, føre
dem i Forvildelse, giøre dem gale, rasende og til Narre, ja,
som kan giøre Mennesker heslige og vanskabte, paaføre dem
slemme og skadelige Sygdomme, giøre deres Hænder og Fød¬
der stive, og paa saadan Maade ogsaa skille dem ved Livet.
Fætteren. Jo, det troer jeg nok; men dertil behøves
ikke Hexer eller Hexemestere. Det kan enhver slet Doctor og
Qvaksalver giøre.
Huusholdersken. Jeg merker nok, J er vantroe. Det
er dog en afgjort Sag, at Folk kan giøre Pagt med Dievelen
og forskrive sig til ham med sit eget Blod. Bevar os vel!
Adskilligt Nyt fra Avis=Collegiet.
Beretning fra Franckfurt.
Vorgeren i Hovedstaden. Som man fornemmer, saa
har det Franske Hof givet Ordre, at der skal udrustes en Es¬
cadre ved Toulon, for at bombardere Algierne, og de andre
Søerøverske Stæder paa de Africanske Kyster. Disse Søe¬
røveres Mod er visselig og blevet saa stort, at de for nærvæ¬
rende Tid næsten ikke meere respecterer noget Europæisk Flag.
Det skal ikke være længe siden, at de har insulteret et Fransk
Skib i det Middellandske Hav. Jeg var ret tilfreds, at Poten¬
taterne vilde blive enige om, at udføre det nu, som Keyser
Cart den 5te og andre Potentater havde besluttet, nemlig
gandske at forstyrre disse Rover=Reder, der ere Christenhe¬
den til saa stor en Vanære. Mig tykkes, det lod sig allerbest
giøre paa denne Tid, da den Russiske Flode er inde i den
Middellandske Søe, og lad være det vilde koste en Deel, saa
maae man spørge: Hvad koster ikke de Foræringer, som Aar
efter Aar foræres disse Røvere for at vedligeholde Freden med
dem, og saa snart de har noget at udsætte paa samme, saa
er jo Freden forbie. Dersom de ikke fik Kanoner, Krudt og
Kugler af Europæerne, saa skulde de nok lade blive at være
saa stolte og maatte krybe til Korset; og det kan aldrig slaae
mig Feyl, at naar Africanerne finder nogen Fordeel ved
Handelen, saa skulde de nok blive vante til at ville ligesaa
gierne afsette deres Vahre til os, som vi ville aftiøbe dem sam¬
me. Hvad har han anmærket i Aviserne, min gode Søemand?
Fra Livorno.
Søemanden. Breve fra de Africanske Kyster melder,
at fra Rheden i Porto Farina (en liden Bye i Kongeriget Tu¬
nis i Africa, hvor der er en god Rhede og Havn, hvorfra man
seyler til Goletta, og videre til Tunis,) saavelsom og fra Bi¬
sette (ligeledes en Bye paa Kysterne af Tunis, som er vel be¬
fæstet og fuld af Røvere) er udløben 36 Tunisiske Skibe, for
at krydse i den Middellandske Søe, og at man i lige Hensigt
udruster sammesteds 2 halve Galeyer, som skal commande¬
res af en Bey. De setter og hertil, at der er gaaet 18 store
Fahrtøyer ud i Søen fra Havnen ved Algier, som iligemaade
lurer paa Coffardie Skibe. Det kan altsammen være sandt,
