og det er alt for sandt, at vore Skibe har ingen Fred inde i
Strædet meere. Gid vore Vestfarere kun maae komme vel
hiem. Men det, at de Marrokkanske Krigsskibe skulle være
udløben fra Havnen ved Salee, for at komme Tyrkerne til
Hielp imod Russerne, skal ikkun have været en Opfindelse;
thi det er ikkun lutter smaa Fahrtøyer, som ligger i Havnen
ved Salee. Den Marokkanske Keysers Søemagt er desuden
ikke i Stand til at anbinde med et eneste Krigsskib. Det er
for min Part ellers ligemeget derom, enten vi faaer Fred med
Tyrken eller ikke, thi jeg agterlikke at fare mere. Men for
Vestfahrernes og deres Skyld, som skal gaae ind ad Strædet
vil jeg nok ønske Fred med Røverpakket. Dog var det best, naar
den kunde faaes, uden at man skulde kiøbe sig den til hvert Aar.
Fra de Polske Grændser.
Borgeren paa Landet. Har J læst, gode Venner
hvor slet Tyrkerne har handlet med de Confoedererede i Polen.
Det er got nok til de gode Polakker. De raabte allesammen,
at de vare indfødte Polakker, og at de stode i Venskab med
Polen. Men det hialp dem intet, de maatte alle rekke Hals,
og deres afslagne Hoveder bleve pakkede i en Sek og sendte saa¬
ledes til Constantinopel. Hvi har de søgt Hielp af Tyrken?
Gid de dog af denne Krig maatte blive kloge, at de herefter
kunde holde indbyrdes Fred. Men Religions Krig er en far¬
lig Krig, og Religions Had er undslukkeligt. Der siges for
gandske vist, at et anseeligt Corps af den Russiske Arme ryk¬
ker immer dybere ind i Moldau. Hvad Hensigten er dermed
vil Tiden lære. Den største Deel af Armeen skal have ophørt
med sine Operationer, og adskillige Detaschementer deraf tor¬
de maaskee paa nye begynde samme i Polen, saasnart Bladene
ere faldene af Træerne. Troe mig, at den Efterretning, at
de Herrer Russer agter sig til Polen, har ikke været meget be¬
hagelig for de Confoedererede, thi de ville da vist nok blive tug¬
tede og afklappede. Skulde det og være sandt, at en Armee
af 50000 Mand Keyserlig Kongelig Tropper, mest Kavalle¬
rie har besat de Polske Grændser, saa vilde jeg ikke være i de
Confoedereredes Sted. Hvor vel betænkt er det ikke, at det
er meest Kavallerie; thi Kavalleristerne er best i Stand til at
holde de Confoedererede i Tømme. Naar nu Kongen af
Preussen kommer med, for at holde Styr paa de Confoederere¬
de! saa maae der dog vel engang blive Fred, men den Fred
vil kømme Polen dyrt at staae.
Constantinopel.
Den gamle Ungkarl. Det er dog sandt, som blev be¬
rettet fra Porten, at man i September Maaned i Constanti¬
nopel har slaget Hovederne af en heel Mængde, hvoriblant ikke
allene Portens Dragoman, men endog den forrige Storvizier
Mezangt Bacha, samt Fyrsten af Moldau. Det skal være
Mode hos Tyrkerne, at de først hugger Hovedet af Folk, og
siden undersøger deres Forseelser; men det er en Dievels Mo¬
de, Børnlille! thi hvem kan forsvare sig siden, naar man har
mistet Hovedet. - Nu skal jeg læse et Stykke af et Brev
op for eder, Børnlille. Det er fra
London.
Man har ofte sagt, men jeg troer uden Grund, at en vis
Magt (her maae man giette) skulde have bevæget den Tyrkiske
Keyser til, at bryde Freden med Rusland, (ja der er meget Løgn
til) for derved at faae en Prætext (Prætext er det samme, som
Forevending) til at begynde Fiendtlighederne i den vestlige
Deel af Europa. Denne Jdee Cdee er Begreb eller Forestil¬
ling, Børnlillel) kunde vel synes rimelig for dem, som ikke kien¬
der denne Magts Finanzers Beskaffenhed, eller som har alt
for høye Tanker om vore Medbeyleres politiske Kilder. Men
naar man vil betragte, at deres Skatkammer er ikke bedre ud¬
spekket end vores, og at de ikkun ville trække gandske maadelig
Fordeele af Ottomannernes Suceess: (Suecess, Børnlille, er
det samme som Fremgang,) Saa kan man trække de Følger
derudaf, at vore Naboer ingen Krig forlanger, og heller ikke
har antændt samme. (Min gode Herre har stor Ret. (Denne
Omstændighed er for nærverende Tid mere end alt for bekiendt
i London, og jeg har Aarsag til at være overbeviist om, at*
(her er et Ord udeladt) skal ved denne Affaire iagttage samme
Neutralitet som vi. Det Uvæyr, som nogle Politici (det skal
nok være Statister eller Satsmænd) seer at svæve over Euro¬
pa, vil nok fordeele sig, førend det kommer til Udbrud. De
Tyrkiske Grændser (hedder det her) skal forsvares ved deres
Troppers National=Tapperhed, (Himlen forlade mig min
Synd, om jeg lyver) og Polens Uafhængighed skal maintene¬
res ved nogle Naboers Jalousie, som passer nøye paa hinanden.
Holland fører intet i sit Skjold imod nogen anden Nation.
(Dat is ok nog wahr, dat segg der Herr nog dusendmahl, san
sy Hollanners man brav ogser Commercie tom Schaden un¬
serer Frunde fortsetten un goden Schmuu machen kand.) Paa
den anden Side har Holland sterke Barrierer (Slagbomme,
hvor ikke engang Spøgelser kan komme over,) og en temmelig
Armee setter det i Sikkerhed imod de første Anfald. De smaa
Stater i Jtalien, (saaledes siger en Pbliticus, men tager mer¬
kelig feyl; thi de ere store og mægtige nok) bliver siddende stille,
naar Harmonien holder Stand iblant de støre Stater, ligesom
de smaae Deele af en Maskine maae staae stille, naar Drivesie¬
deren ikke bliver anspænd. * (her fattes noget, som man at¬
ter skal giette sig til,) har meget at tabe og intet at vinde (Ved
Krigen kan jeg tænke.) Hvad? a anbelanger, saa er hans li¬
den Kreds en sikker garant for hans Fredsommelighed. Resten
af Brevet har jeg ikke seet. Men af det, som jeg nu har læst for
eder, Børnlille, seer man nok, hvor det er sigtet hen. Af dette
Brev kan J lære, hvor forsigtig man bør være, naar man ta¬
ler om Stats=Sager. Det seer ellers fælt ud til Krig overalt
Børnlille. Hør engang hvad man skriver fra
Amsterdam.
Man veed ikke, hvad man skal tænke om adskillige Mag¬
ters Anstalter; og man kan ligeledes heller ingen Nøgel finde
til adskillige andre Yttrelser. Jmellem Paris og Madrit gaar
uophørlig Courierer; deraf slutter man, at der maae være vig¬
tige Ting paa Tapettet imellem disse Hoffer. Hofferne i Wien
og Berlin lader sterke Armeer rykke hen paa deres Grændser.
(Det er nu sandt nok; og troe mig, det vil ikke vare længe til,
førend det vil see lystigt ud i Polen, i fald ellers den Efterretning
har sin Rigtighed, at der skal rykke et anseligt Preussisk Corps,
somme siger 60000 Mand, ind i bemeldte Kongerige) To an¬
dre Magter formerer deres Krigsmagt til Vands og Lands.
Holland lader sine Tropper complettere og sætte sin Marine i
bedre Stand. Storbrittanien har foranstaltet en Formerel¬
se af 3000 Mand ved de Jrlandske Tropper, og completterer
ogsaa dem, som befinder sig i Engelland og Skotland. Da
nu de store Magter tager saadanne Forholds-Regler, saa tæn¬
ker de andre Stater ligeledes paa, i Freds Tid at giøre For¬
