Seer J
anstaltninger imod uforventende Tilfælde.
vel, Børnlille, at det seer ud til Krig allevegne. Dersom
Freden ikke bliver slutttet inden Foraaret, saa vil der vist bli¬
ve noget at bestille.
Den gamle Jomfrue. Er der intet andet Nyt i Avi¬
serne, end om Krig?
Fætteren. Jo, min Jomfrue, jeg skal fortælle hende
noget Nyt som er rart. Jeg har læst det under Artikelen Lon¬
don, og det er om Dødsfald. Hør kun! J Barnsley i Grev¬
skabet Porck, døde nylig en Matrone, ved Navn Martha Præ¬
ston i hendes Alders 123 Aar. Hun var givtet med 5 Mænd.
Men Jomfruen mærker, at hun havde dem ikke alle paa een¬
gang, men een efter anden. Saasnart en var død, Jomfrue, saa
tog han en anden - hvorfor sukker Jomfruen? Denne gode
Matrone havde 27 Børn, hvilken frugtbar Kone! hvilken dey¬
lig Formerelse i Verden! Hun havde 10 med den første Mand,
4 med den anden, 6 med den 3die, og 7 med den fierde. Med
den femte havde hun ingen levende men et dødt Barn, som blev
dødfødt. Nitten deraf lever og ere meget vel givte. Hun saae i
alt 40 Børn og Børnebørn. - Nu sukker Jomfruen igien,
hvor kommer det sig?
Den gamle Jomfrue. Saa mænd, min kiere Fætter,
jeg tænker paa, at jeg maaskee og nu kunde havt 5 Mænd og
27 Børn, og endda levet, om jeg havde faaet min første Frier
og Kiereste. Nu døer jeg uden den Lykke at have formeret Ver¬
den. Nu er jeg for gammel dertil; ja jeg er maaskee og for
gammel at givte mig. Det var en heslig Historie, Fætter; J
maae ikke fortælle mig saadan Nyt af Avisen oftere. Jeg troer
ikke et Ord deraf; fem Mænd, en efter anden, det er urime¬
ligt; og Børn med dem allesammen. Vek med saadant Nyt,
Fætter= En brav Mand synes mig, kunde være nok. Jeg vil¬
de saa mænd aldrig forlange flere. Men det er sandt, jeg gifter
mig ikke, jeg er for gammel til at gifte mig. Fy, hvilken heslig
Historie Fætter. Kom aldrig med slige Stræger mere til mig.
Fra Mode=Collegiet.
Tiderne forandrer sig og Moderne med Tiden.
D¬
en gamle Ungkarl. Jeg gad nok om hundrede Aar staae
op igien og see, hvorledes det da gik til! Dette Ønske har
jeg hørt mange Folk giøre, som ved et temmeligt langt Liv hav¬
de med Forundring merket, hvilke store Forandringer der al¬
lerede i deres Tid havde gaaet for sig i Folkes Sæder og Skik¬
ke, og som ikke ubillig kunde formode, at de endnu mere vilde
have forandret sig saa mange Aar efter deres Død. Hundrede
Aar er visselig en artig Tid! Hvor meget kan ikke opkomme
derudi! Ting, som den gang levende Personer aldrig skulde
have drømt om! Jeg skal fortælle Dem hvad jeg har læst i
Adami Olearii Persianske Reyse=Beskrivelse. Ved det
Maaltid, hvormed den Persiske Cuptzi trakterede os, blev vel
ikkun drukket lidet, men temmelig sterkt omkring, og tilsidst blev
hver af os givet en Porcellain Skaal fuld af heedt sort Vand,
som de kalder Cahawe, at uddrikke.Man finder og ad¬
skillige Taberner eller store Vertshuse, hvorudi drikkes i nogle
Viin, i andre Thee, og i andre Cahawe; og der forsamler To¬
baksrøgerne sig. Man finder derudi ligeledes mange Poeter
og Historici, som jeg saae at sidde midt i Stuen paa høye
Stole, hvor de hørtes fortælle allehaande Historier, Fabler
og opdigtede Ting. J Fortællingen phantaserede de med en
Stok, næsten som vore Taskenspillere pleyer at giøre!
Om Thee giver denne Reysende os følgende Beskrivelse:
Thee=Vertshusene saavelsom andre Steder drikker de et heedt
sort Vand, der bliver kogt af en Urt, som de Usbequiske Tar- s.
tarer bringer til Persien fra Chattai. (China) Det har lan¬
ge spidse Blade, omtrent en Tomme lange og en halv brede,
og seer fortagtige ud, naar de ere tørre, samt ruller og krum¬
mer sig sammen som Ormen. Men det er just det, som Chi¬
neserne kalder Thee, og Japanerne og Jndianerne Kia og
Chaa, og holdes i stor Værdie hos andre Nationer. Perserne
koger det med klart Vand, Annis eller Fennikel, nogle kom¬
mer og lidet Negliker dertil, og forsøder det med Sukker. Det
har en constringerende eller sammentrekkende Fraft. Dette
Vand tilskrives en fortreffelig Kraft af Persierne, Chineserne,s
Japanerne og Jndianerne. Det skal være en Lægedom for|
Menneskets Mave, Lunge og Lever, ja for alle Jndvoldene og
Blodet; det fordriver Steen, Hovedpine og alle øvrige Fug=
tigheder, hvorved Mennesket bliver dorskt og søvnigt. En,
som flittig bruger dette Vand, skal i nogle Nætter blive mun¬
ter og aarvaagen, uden at overfaldes af Søvn, og med Lyst
kunde forrette Hoved=Arbeyde. Naar det drikkes med Maa¬
de, skal det ikke allene holde Mennesket ved god Sundhed, men
endog bringe ham til en høy Alder. - Efter alle disse Be¬,
rømmelser over Thee, siger Olearius: Man kan faae det at
kiøbe i Amsterdam, endskiønt ikke i stor Mængde; og man har
meget nette Kar at koge og tillave det udi. Nogle af dem,
saavelsom noget af Thee=Urten findes i Forvaring paa det
Gottorfske Kunst=Kammer ". Saaviidt Olearius.
Den gode ærlige Mand! Det er endnu ikke meget over hun¬
drede Aar siden han skrev dette, og anførte et Par Thee=Kop¬
per og lidet Thee som en stor Raritet i det Gottorfske Kunst¬
Kammer, Hvilke store Øyne vilde han nu giøre, om han kun¬
de see op igien, og see, at Daglønnere og Haandverkere drikker
deres hede sorte Vand Cahawe saavel Aften som Morgen!
Hvilket Ansigt skulde den gode Mand sette op, om han kom
ind i noget af de Europæiske Caffehuse, hvor man ligesaa vel
som i Jspahan kan finde Poeter, Philosopher, Politiker og i
Historici siddende at røge Tobak, fortælle, disputere, raabe,
læse Aviser, føre Krig, afsette Generaler, dadle og laste alle
Øvrigheds Personer og store Herrer, med den Forskiel allene, at de
ikke som Taskenspillere bar smaa Stokke i Hænderne, for at giøre
Hocuspocus med, Hvad skulde han endelig sige, om han kom ind i
vore rige Bønders Huse, og fandt der Thee= og Kaffe=Tøy i ligesaa
god Stand, som hos de store Herrer i Jspahan? Maatte han ikke
troe, at han paa eengang var kommen til Perslen igien? Det er
forskrekkeligt med de Forandringer i Moden, i alle Ting, mine Da¬
mer og Herrer, i alle Ting, vore Efterkommere ville først faae det
løyerligste deraf at see. Jeg skiøtter ikke om at leve saa længe.
Fætteren. Da gad jeg nok opleve de løyerligste Forandrin¬
ger i Moden; thi dem vi nu har, gaaer dog nok an. Alting for¬
andres til Magelighed. Fiskebeens=Skiørterne ere aflagde; Rot¬
tingotter komme i Brug, og Baand i Skoene i Stedet for Spæn¬
der. Jeg kan nok lide saadanne Forandringer. Men a propos¬
J gode Venner, har ingen af Eder faaet videre Efterretning fra
Fruer=Pigen om Fortsettelsen af de Coeffurer, som har været i Mo¬
den i vor Tid. Den Efterretning kunde dog være løyelig nok, ja ret
som en Skiønplet i vor Fruentimmer= og Mandfolke Tidende,
Den gifte Kone. Ney, endnu har jeg ikke faaet nogen
Efterretning fra hende; men med næste Post venter jeg den gandske
vist. Jeg har ellers faaet en Fortegnelse af en Veninde oper al an¬
den Fruentimmer=Dragt, som jeg skal meddele hernæst.
