1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 50
Fra Mode=Collegiet.
F¬
ætteren. Naa, Madamel! har høn faaet det omtal¬
te fra Fruer=Pigen. Jeg længes meget efter Fort¬
sættelsen af Fruentimmernes Coeffurers Beskrivelse.
Jmidlertid skal jeg vise Dem noget artigt i det Kapitel.
Det er en Stump af Hr. Gleims og Jacobis Breve.
See her, Madame! saaledes skriver Hr. Jacobi til Hr.
Gleim, Halle den 10 Febr. 1768. (Jeg har selv over¬
sat det før Løyers Skyld. De maae derfor overbære med
Oversettelsen.) Hør nu.
"J Gaar, allerkiereste Ven, var jeg i Thee=Selska¬
bet hos vor elskværdige Fyrstinde. Alle Damerne spillede,
og jeg kunde uformerkt betragte og undersøge deres Hoved¬
tøy, som de kalder Obeliøque. For en Digter er dette
gandske vist interesant. Med besynderlig Fornøyelse seer
han.
Smukke Hænders Kunstlerier
Og den Amors Skielmerier,
Som sig Modens Sag antog,
Kammerpiger gierne lærte,
Sig bemestre Unges Hierte,
Og giør mindste Pige Klog,
Veed for Mandfolk at opdage
Alt hvad dennem kan indtage.
"Neppe var jeg kommen hiem, saa holdt jeg en Sam¬
"tale derom med deres lille Amor, som vil blive hos mig
indtil tilkommende Foraar. Jeg saae ham skalkagtig smile;
og endelig sagde han til mig: Dig vil jeg betroe, hvad
"som de Vanhellige ikke maae vide. Dette nye Hovedtøy
er intet andet end Amoretternes Krigslist. Du veed at
"vi immer skiuler os i de smukkes Antog, for at kunde
usynligen udskyde vore Ple. Tilforn havde vi der udvalgt
os det allerskiønneste Sæde.
J vellystfulde Aftenstunder.
Hvor Brystet skiød sin dobbelt Vold,
Der laae vi da i Hinderhold
Og alle maatte ligge under.
"Men snart begyndte man gandske at bortkaste det
Sløer, bleve alt for bekiendte med vores Hinderhold,
"og vi stakkels Amoretter saae os skyede og forjaaede. Læn¬
ge flakkede vi i vilderede omkring, uden at vide, hvad vi
"skulde gribe til. Snart satte vi os i Hætten paa Silke¬
Mantelinerne; Snart krøbe vi ind i Skyggen under Soel¬
"hattene, og snart smuttede vi ind i en Taske=Pung; men
"tilsidst vare vi gandske trætte af, bestandig at være paa Flug¬
"ten, og giorde et andet Anslag.
J eders, smukke Pigers, Haar
Forskandste sig den skielmske Skare.
Det pludselig Forhøyning faaer;
Optaarnte Lokker J da bare.
Det tegnede til nye Krige.
Men for at spille et Bedrag,
Man syntes, at den hele Sag
Var kun et Spøg hos hver en Pige.
Vi grønne Blade flettede
Saa smaat imellem Lokkerne,
Og Blomster derimellem trykte,
Samt dem med Fiederbuske smykte.
"Paa denne Maade opkom de høye Pillere og Støt¬
"ter paa Damernes Hoveder. Nok var det, at vi beskyt¬
"tede ved dem, kunde ødelegge tusinde Hierter, føread man
"faldt paa de Tanker, at et brunt eller blont Haar, saa
"nydeligt opsat, var et Bolverk for Kierligheds Guderne.
"De Fiederbusker, som befaldt Dig saa meget ved vor Lok¬
"ke=Bygning, ere Amors besynderlige Trophæer. For
"Dig tør jeg nok tilstaae det, thi for Digterne har vi ingen
Hemmeligheder.
Som Børn vi snappede den engang uden Hinder
Af Hielmen fra den stolte Overvinder,
Og bragte vores Rov til Huldgudinderne,
Som deres Haar dermed for Spøg udpyntede.
Hvad siger hun dertil Madame! at jeg har gjort mig
den Umag at oversette denne Amourette. Skulde nogen af
vore uskyldig pyntede Læserinder have fundet sig fornærme¬
de ved det i No. 44 indrykkede, kan de herved nogenledes
bleve forsonede igien. Kroner, Kurve, Pustere, Obelis¬
quer &c. &c. &c. af tyndt Flor, er dog langt fra ey saa farligt
som hiint runde hvide Bryst. Lad kun Amor ligge i Bag¬
hold i Hoved=Tøyet; der spøger han kun med Børneleeg;
men Madamen erindrer vel den Tid, da man kunde see vor
Skiønne næsten ned under Armhullerne, og da var det vir¬
kelig ingen Børneleeg mere; da var Forskandsningen blottet,
da undveeg, den uskyldige Amor, og Fauner og Satyrer
mishandlede de alt for blottede Skiønne.
Den gifte Kone. Ja, ja, Fætter: han har ret. Jeg
ekindrer meget vel den Tid. Det saae alt for fælt ud.
Den gamle Ungkerl. Saa mænd, da jeg og me¬
get vel erindrer den Tiid, saa kan jeg just ikke sige, at det
saae meget fælt ud. Jeg kunde nok lide den Mode.
