Den givte Kone. Fortegnelsen er just ikke fuldstæn¬
dig; men mere venter jeg en anden Gang. Den høyeste
Mode paa Klæder er endnu Adriener. Men Slæbet bru¬
ges ikke meere saa langt, ey heller bruges saa megen Fris¬
sering paa Skiørtet eller Forklædet nu som tilforn. En
eneste Falblad, eller og en breed og en smal, ligesom de
selv vil, det er alt, og saa bruger de Smekke og Erme¬
sløyfer af samme Tøy, som bestaaer af ordentlige Sløy¬
fer. Forandring af Baaud bruges og, men det maae væ¬
re Sløyfer alligevel; thi altsammen maae være Sløyfer
i denne Tid. De allerførste Damer bruger nu ikke andet
end Sløyfer til deres Klæder. Garneringen er af samme
Tøy som Kiolen; men naar man vil giøre meget deraf saa
syer man Silke=Arbeyde eller sætter Blondiner derpaa, og
den sættes gemeenlig paa i Piber eller rynkes og syes paa
i Kruser. - Den forrige Mode paa Adriener var
forskiellig fra denne, at Slæbet var meget langt, Frisse¬
ringen var tilforn baade i Hiul og i Kringler, i Taanre og
Topper og Knapper, og saae ud som naar man seer et ma¬
let Løvverk; og endelig slap den høyeste Mode ud til a la
Greque, hvorimellem sad Blomster eller Roser af Blon¬
der, og jo flere Figurer de kunde giøre det udi, jo prægti¬
gere det var, saa at de vare garnerede lige op til det Øver¬
ste. Vilde de have Forandring paa Smekken af anden
Sort, saa var det Blomster med Perler imellem, Blon¬
diner og saadan Kram imellem hverandre, sat i Ruder,
Flammer og hvad Figur enhver fandt for got. Mo¬
den paa Adrienerne for denne Mode igien var tre Falblade,
paa Skiørtet eller Forklædet, Slæbet begyndte da at bli¬
ve langt og voxte daglig, og Garneringerne paa Siderne
af Kiolen var en eller to Falblade, som vare fyede frit,
og flagrede, naar Vinden blæste, saa det lod ligesom der
luktes en heel Hob Lemme op. Manschetterne vare tre til
firedobbelte den Tid ligesom nu. -
Disse tre Mo¬
der paa Adriener maae være nok.
Til Sommer=Klæder bruges nu Bigeser; hvori Mo¬
den har snoet sig forunderlig igiennem Silketøyer, Sitzer,
Stoffer, Kammelotter og tilsidst kommer maaskee denne
Myde krybende ind i hiemmegiort Tøy; thi Kiøbenhavn er
fuld af saa mange smaa Tøser, som allesammen har sat
sig for, at de skal have Bigeser til Sommer, og deraf
slutter jeg det sidste. Denne Mode er en smuk Dragt for
hvem som har en net Taille, men ellers seer den mindre
smuk ud. Garneringen bruges altid af forskielligt Tøy,
saasom rødt paa blaat, blaat paa hvidt, og saa videre.
Ærmerne ere lange ud til Haandledene. Oven for Albnen
er et fire Finger bredt Stykke enten rynket eller glat, og for
Haanden er gierne en trekantet Klap. Foran er den til¬
snørt som en Trøye, og saa gaaer der et løst Slag fra
Skuldren og lige ned til Skoene, hvorpaa er syet et Styk¬
ke af samme Taft som den er garneret med, smalt oven og
bredt for neden. Paa Ryggen er en Krave eller Hætte.
Kraven er af samme Taft, og er det en Hætte, saa er den
foeret med samme Taft. Kraven seer ud som en Krave
paa en Surtont=Kiortel. Paa hver Side er Baand i
Sløyfer meget lange, som bruges at binde den op med
men ellers hænger og flaggrer. - Mode-Sommer¬
Dragten for den, var Sukkerdug og Netteldug eller sint,
tyndt Kipper i Adriener, som bleve opfæstede i Gardiner,
naar de ikke vilde lade dem slæbe. De brugtes baade med
og uden Falblader!
Den nyeste Mode om Halsen er Perler af forsklellige
Slags, Vox=Perler ere ellers de fornemste, og Granatet
og Agater og de store Skotske Perler. De bæres om Hal¬
sen med et sort Baand under neden. - Moden tilforn
var en Opstikning af Sløyfer, enten af Baand, Kniplin¬
ger, Blondiner eller Flor. De brugte ogsaa med Blom¬
ster eller Perler imellem - De brugtes forhen og af
Rynkninger eller Fletninger, saa brusende som det var mue¬
ligt at det kunde bæres om Halsen.
Endnu maae til Livdragten tilføyes de for nylig brugte
Pompadour-Kiole. Saadan en Kiol var skabt som en an¬
den Adriene med Læg paa. Der var en Falblad paa For¬
klædet. Foran var den, som en Vest med Knapper, og
hængte løs med Forstykkerne. Og saa var der Hætte paa.
Ud for Hænderne var den med en Knap, og den gik tet op
i Halsen som en Vest. Manschetter sad over Albuen. De
garnerte den med Taft af samme Couleur for Hænderne,
omkring Hætten, langs ned ad Siderne, paa Vesten, om¬
kring Armene, og neden om Skiørtet. Denne Dragt saae
meget smuk ud.
I Ørerne er ingen Forandring skeet, undtagen fra
Ertzroser til andre couleurte Steene; og, som Ordet gaaer,
kommer Bandeloqverne i Moden igien.
For Hænderne er og Moden paa Mansketterne ihen¬
seende til Snittet i nogle Aar bleven uforandret, undtagen
de har brugt nogle, som de bare under Manskietterne, kaldte
Armbaand, og vare giorte af sorte, røde eller hvide, eller
forskiellige Couleur Baand, som vare satte i negligente Bøl¬
ger og vare egentlig ey for andet, end for et Syns Skyld,
naar de løftede Armen sp. Mansketterne bruges af Flor,
Blondiner, Grosbeante og Antolager; men de allerkostba¬
reste ere af Poinskniplinger.
Præste=Enken. Hvor kan Madamen huske alting
saa accurat? Ved det hun opregner disse Moder, saa er
det ligesom jeg saae dem livagtig for mine Øyne.
Fætteren. Jo, jo, Madamen har en god Hukommel¬
se. Det er got at høre paa hendes Fortælling, at hun selv
er en Elskerinde af Moden.
Præste Enken. Det maae hun vist nok være; (hi
ellers skulde hun ikke saa nøye kunde beskrive Foran¬
dringerne.
Den gifte Kone. Jeg kan ikke nægte, at jeg jo nok
kan lide en smuk Mode; og saa vidt min Staad= og min
Mands Formue tillader, giør jeg gierne alting med. Der
