er jo intet Ont. Jeg skal visselig aldrig ruinere min Mand
ved for megen Stads; thi vel har jeg faaet en Bigese, men
den var slet ikke saa kestbar, og jeg skulde dog alligepel efter
hans Løfte havt en nye Klædning i afvigte Sommer. Nu
behielper jeg mig med den samme næste Sommer igien,
ifald Moden ikke bliver forandret.
Præste Enken. Men ifald Moden bliver forandret,
hvad da?
Den gifte Kone. Hvad da? Madame! saa vil jeg
forandre Bigesen efter Moden; det, tænker jeg, lader sig
nok giøre.
Lætteren. Men hvem dirigerer egentlig Fruentim¬
mernes Mode her i Staden nu omstunder?
Den gifte Kone. Det giør -- det giør -- Ney til
visse skal jeg ikke kunde sige det; og altsaa vil jeg heller ikke
udlade mig med noget Svar paa saa delicat et Spørsmaal.
Den gamle Jomfrue. Hvem dirigerer J Mand¬
folks Mode, min Hr. Fætter!
Fætteren. Det veed Marie ikke jeg, min dyrebare
Jomfrue. Jeg troer, der er slet ingen, som dirigerer den.
Den gamle Jomfrue. Ey, hvad Snak! Jeg veed
jo, at en skal først opfinde, og en skal være denførste, som
antager en Mode. Veed J da ikke, hvem her i Staden,
først optager nye Moder? thi just han dirigerer Moden.
Fætteren. Ney, jeg kan sværge paa, at jeg ikke
veed det.-
Borgeren fra Landet. Hvad har dog de got Folk
i Hovedstaden travlt med deres nye Moder og Noder. Vi
Landsbyefolk bryder os ikke nær saa meget derom.
Borgeren fra Hovedstaden. Siig ikke det min Ven.
Jeg var i Sommer i en af Kiøbstæderne her udi Sielland;
og jeg saae ligesaa mange Moder der som her i Byen.
Alle Byens unge Mandfolk havde Frokker med Agrama¬
ner paa, og jeg saae ikkun to Jomfruer uden Bigeser.
Borgeren fra Landet. Ja, ja, de Unge ville nok
giøre Moden med. Jeg maatte og i Sommer give min
Datter en Bigese. Men jeg taler kun om de Gamle.
Den gamle Ungkarl. Der bør og være Forskiel
paa Alderdommen og Ungdommen. Den kiere Alderdom
i vor Hovedstad befrokker og berottinggotter sig heller ikke
over alt. Men om end saa var, da kunde med rette intet
udsettes derpaa; thi baade Frokker og Rottinggotter ere en
forskrekkelig magelig Dragt, Mandfolkene har aldrig havt
saa magelig en Dragt tilforn; og i hvor gammel jeg end er saa
har jeg selv ladet mig giøre begge Dele, og jeg raader alle dem
til at følge mit Exempel, som faaer i Sinde, at lade sig giøre
nye Klæder.
Hovmesteren. Ja, Herren har ret. Dragten erf
magelig. Men det kan ikke nægtes, at de, som ville op¬
tage alle nye Myder, jo ofte rainerer sig selv, eller og be¬
drager baade Krænmpre og Skrædere, naar de kan faae
Credit.
Søemanden. Man skulde af Folkes Dragt og Pynt
her i Byen slutte, at de maatte være Hovedrige Folk, men
det er langt fra ikke saaledes. De mange Klagemaale som
baade hemmelig og aabenbare føres over besværlige Tider
og onde Penge Tider, ere alt for sande i de flestes Munde.
De faa Skillinger, som jeg paa mine Reyser har fortient,
har jeg udestaaende paa Vexler iblant Folk; men jeg kan
aldrig sige, hvor vanskeligt det i nogle Maaneder har været
for mig, at faae endog smaa Vexel=Obligationer betalte.
Folk, som har ladet sig giøre baade nye Frokker og nye
Rottinggotter, har endda slet ingen Penge, naar jeg kom¬
mer til dem, for at erindre dem om, at nu er Vexel=Obli¬
gationen snart udløben. Jeg maae lade dem fornye alle¬
sammen. At lade dem stævne, har jeg ingen Lyst til;
men jeg er bange for, at jeg dog tilsidst kommer til at giøre
det, for at komme til mine Penge. En af Smaa¬
Herrerne, som har ladet bebremme sin Hat og Frok med
Sølv for henved 50 Rdlr. i denne Tid, har ikke kundet be¬
tale mig en Vexel=Obligation paa 40 Rdlr.; og jeg har
dog altid anseet ham for en meget vederhæftig Cavalier.
Skulde jeg kun ikke tabe alt for meget ved ham og hans
Brødre; thi jeg har været saa eenfoldig og godtroende, at
jeg har laant de fleste af mine Penge bort uden Caution.
Det skal jeg saa mænd ikke giøre herefter. Den Mode, ja
den overhaand tagende Mode i Pragt og Forfængelighed
ruinerer dog mange Mennesker. Det gaaer langt ander¬
ledes til i Holland.
Den muntre Jomfrue. Det kan jeg ikke troe. Det
koster dog ikke saa meget, naar man kan faae Credit, at
klæde sig efter Moden; og hvilken Gnier bør ikke udlees,
som beklager sig over Tab, naar han ikkun har tabt ved en
galante homme, en Mode=Junker, der forstaaer at
leve og klæde sig vel paa sin gnieragtige rige Næstes Be¬
kostning. Moden bør man ønske Fremgang, i hvor det
end skal komme fra, som den maae handthæves og vedlige¬
holdes ved. Er det ikke Sandhed og et got Ønske, J
gode Venner?
