ler seer ud som en Kræbs, gjort af Baand, Blonder og
Perler, saaledes omtrent, som Kroppen var af Baand,
Kløerne af Blonder, Benene af Perler paa Sølv=Traad.
No. 31. En Bormense med to Rader Strimler i
Læg; Pullen rynket; en Rad Baand i
Bølger, hvorimellem gaaer Silke=Arbey¬
de i a la Grecque; bag ved en Hengel.
Denne Modens Nathue bæres meest til Reglige og
Morgen=Habit. Den klæder smukkere end de andre Slags
Dormeuser med Piber. Strimler maae være lagde meget
accurate i dybe Læg, alle op ad til Panden. Den øverste
Strimmel er smallere end den underste, men Læggene paa
begge ere lige dybe. Pullen kan være enten rynket eller
glat. Baandene bruges af alle Slags Farver, hvilken
man efter egen eller Modens Smag finder meest Behag i.
Silke=Arbeydet maae være efter Baandenes Couleur.
Hengelen dertil er meget høy; og der maae endelig til
dette Slags Dormeuser være Pibe i Panden. Dertil
bruges og en Kyse, som gaaer ned under Hagen, og er
heftet tilbage med en Sløyfe i Panden. Dette Hoved¬
Tøy passer sig allerbest for unge Enke=Fruer; men det
maae endelig være saa dybt, at det gaaer ud forbi Øynene,
og da er det ret smukt. Jeg har kiendt en Enke¬
Frue, som baer det med megen Air. Den samme gode
Frues Coeffure var ellers i den Tid, de voxte, altid høyere
end andres. Hun skulde engang kiøre i et stort Besøg paa
Landet, og da hun kom i Chaisen maatte hun sidde krum
med Hovedet uden for Chaisen, for ikke at støde Op¬
reysningen.
No. 32. En Dormenle a la Tus, med dobbelte
vinger, glatte, tæt til Ansigtet, fuld¬
kommen over Ørerne; Pullen rynket, og
derpaa en Rad Baand, med en stor
Rosette.
Vingerne paa denne Dormeuse ere enten af Blonder
eller Kniplinger, ere smalle i Panden og ud til Enderne
som en Dormeuse. Pullen maae være rynket i Ruder,
og den Rad Baand derpaa legges som i en Fletning.
Rosetten er af samme Baand i Panden, og i Midten
af den er en mindre af Blonder. - Saadan en Dor¬
mense bruger jeg selv i disse Tider. Det er gandske kort
siden, at jeg fik Mønsteret af dem fra Hovedstaden. Mig
tykkes den klæder mig særdeles smukt; thi den er ret skabt
til ærbare Ansigter, saadanne som mit.
No. 33. Et lidet Coeffure, bæres paa bart Haar,
giort som et lidet Sæt, med smaa Vin¬
ger, men en stor Blomst og Pibe.
Saa lidet dette Sæt er, saa smukt er det; og siden
alting giøres af Blonder, saa er dette og af Blonder.
Vingerne derpaa ere gandske op= eller udslagne, som til at
flyve. Blomsten er gjort af Blonder og Pust=Perler meget
høy og klar.
No. 34. Et Coeffare a la Sultane forskielligt fra
No. 19, derudi, at dette representerer en
Kaskiette.
Kan giøres enten af Blonder eller hvide Baand. Den
har en liden Pulle som hører til en Kaskiette, sterk oppuf¬
set, garneret rundt omkring med Blonder i Bølger; har
en Blomst paa den venstre Side, som er giort af Blon¬
der eller Baand paa Sølvtraad. Neden for Blømsten
settes Sultanen, som er giort af samme Blonder eller
Baand. Oven i Midten en Rosette. Man kan garnere
det med Voxperler om man lyster. - Gamle Folk bru¬
ger disse Kaskietter paa bart Haar, og Børn og unge Men¬
nesker bruger derimod Sætter som Kapperølleker, der
skiuler det hele Hoved. - Saadan en Herskerinde er
Moden, og saadanne Slaver ere vi af den! Men hvad
skal man giøre? Alderdommen vil være ung for at behage;
men hvorfor vil de Unge synes gamle? Monne det ikke
være for at synes vise, eller og for at blive gifte? Thi jeg
troer gandske vist, at de fleste unge Piger holder for, at
de gaaer alt for længe, naar de ikke kommer i Brudeseng
inden de bliver tyve Aar gamle. Jeg vil ingen Hemme¬
lighed giøre af mit Hierte; jeg havde selv de Tanker da
jeg var paa den Alder; og jeg kiender i det mindste ikke
en eneste, som jo har tænkt lige saaledes som jeg, undta¬
gen den Malke=Pige her paa Gaarden; men jeg troer og
rigtig at hun er, jeg vil ikke sige hvad jeg mener, en --
J maae selv giette det, mine Venner!
No. 35. Coeffure a la petit coeur, er et lidet Sæt
med Vinger, og representerer for Resten
et Hierte for og bag til.
Det sees let, uden min Erindring, at dette Coeffure
ikkun bæres paa friseret Haar. Hvorledes Hiertet seer
ud, kan de, som ikke har seet nogen bære det, best forestille
sig, naar de seer Mercurius afmalet; thi saa flyvende
staaer Vingerne paa dette Sæt. Dog seer de endnu mere
vilde og flygtige ud; thi de ere durchgebrochne eller i Form
af udspændt Net. Forskiellen er, at Mercurii Vinger
ere spidse, men disse ere runde. Hiertet er spidst baade
for til og bag til; og oven i Midten ligger en Rosette af
Blonder, som er meget høy. Det er endnu i fuld Mode;
dog troer jeg, at man nu bruger at legge Vingerne ned
paa Haaret, i Stedet for at man tilforn lod dem staae ret
ud ligesom i Flugten. - Det er allerbest, naar enhver
bruger Hovedtøyer, som klæder Ansigtet, men somme bru¬
ger hvad de faaer opstukket, naar de kun faaer noget paa
Hovedet, enten det klæder dem eller ikke; og derfor seer
mange ogsaa ud i Hovederne som Skovugler, omendskiønt
de har de allerprægtigste nyemodigste Sætter paa¬
No. 36. Et Coeffure, representerer et accommode¬
ret Haar.
Det bestaaer af krusede Strimler, som gaaer efter
Haaret, fire til fem Rader Strimler bag efter hinanden;
