1769.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 52
Adskilligt Nyt fra Avis=Collegiet.
B¬
orgeren i Hovedstaden. Hvad got Nyt i Aviser¬
ne? Det er ret fortredeligt, at Postene gaaer saa
urigtige om Vintertider; man maa vente saa længe.
Fætteren. Ja, det er Skade, at Patrollens Forslag.
at fylde Belterne op, ikke blev sat i Verk. Havde man den
gang lagt Haand paa Verket, saa havde det vel nu været op¬
fyldt til Sproe, om ikke gandske, og saa havde man ey havt
nødig at læse i voxe Danske Aviser, Posten var ved Avisens
Slutning ikke ankommen.
Den gamle Jomfrue. Hvorledes gaaer det med Tyr¬
kerne? Er der endnu flere af dem?
Hofmesteren. De bliver ikke saa let udryddede. Men
om han kan levere fleere Batallier vil blive vanskeligt; i det rin¬
geste vil de nok ikke saa let bringe saa mange Folk i Marken til¬
stundende Foraar paa eengang; thi de har lært galant at løbe.
Fætteren. Der bliver intet Krudt tilbage til Foraa¬
ret; thi Stor=Sultanen maae Fyre hver Dag for Lyst, for
at bilde Pøbelen ind at Tyrken slaaer Russerne. Men jeg
frygter Pøbelen vil ey længe saaledes lade sig tage ved Næsen;
sidste Avis meldte om et Oprør af Pøbelen og at Sultanen,

var flygtet til Adrianopel.
Søemanden. Jeg maae lee, naar jeg læser i Aviser¬

ne, at Tyrken belaver sig paa at udruste sig til Søes, og det
staaer strax derpaa, at han nu begynder at bygge Skibe¬

ne først. Det kommer mig for som Tyrken vil sige: Bie, til
jeg faaer smedet et Sverd, saa skal jeg hugge Hovedet af dem
allesammen. Men see om nogen vil bie.
Borgeren i Hovedstaden. Det var et skiønt Coup
Russerne giorde, da de tog Grosvizirens Favoritinde, den dey¬
lige Polakinde tilligemed Papegoyen.
Lætteren. Ja, her treffer Ordsproget rigtig ind. De
skiød Papegoyen.
Hofmesteren. Det er ellers nogle artige Fugle at bringe
i Felten med. Grosviziren tænkte nok, at Russerne vilde ikke
give ham andet bestille, end at snakke med disse to.
Den gamle Jomfrue. Kunde Papegoyen ogsaa snakke.
Fætteren. O! ja, Jomfruel Maitressen og Papegopen
havde eet Sprog. De kunde sige begge to: Oui! Oui! bai¬
sex moi!
Dengamle Jomfrue. Det er nok tyrkisk? Det for¬
staaer jeg ikke.
Lovmesteren. Ney, Jomfrue! Det er Fransk. Det
betyder saa meget som disse to Dyr vare meget kielne, og hel¬
dende med Hovedet, sagde: Ja! ja! kys mig
Den gamle Jomfrue. Fy! de Bestier. Kunde de
ikke ligesaa vel være ublue og løsagtige paa tyrkisk? Hvor¬
for skulde de just sige det paa Fransk?
Fætteren. O! Jomfrue! saadanne søde Ord klinger
best i det franske. Kunde Jomfruen ikke tale saa meget Fransk?
Den gamle Jomfrue. Fy, jeg vilde ikke sige saa me¬
get, hverken paa Fransk eller Dansk, om jeg end kunde vin¬
de heele Tyrkiet.
Lætteren. Da gad Grosviziren heller hørt disse søde
Ord paa Fransk, end Russernes Canon=Sprog. Han
har og derfor tilbudet sig at give 200 Poser Penge for sin
Maitresse og 100 Poser for Papegoyen. Men man troer,
at den Russiske General er saa ædelmodig, at han skienker ham
dem begge to.
Søemanden. Det gjorde jeg min Troe
ikke. Vel tog jeg Pengene først; Men saa skar jeg Tun¬
gen af dem begge, og lod ham saa faae dem. Saa kunde
de raabe længe nok oui! oui! baisez moi. Eller og de
kunde tale samme Sprog, som de lærer saa mange af os Christ¬
ne Søefolk, som falder i deres Hænder. Det er jo dog en
Ynk, at see sine Medbrødre saa ilde medhandlede. Det er
ey længe siden der gik saadan en Skibsmand om, som Tyrken
havde skaaren Tungen af.
Den gamle Ungkarl. Ja, Børulille! har jeg ikke nok
sagt Jer at Tyrken er en fæl Karl.
Huusholdersken. Jeg gad nok seet hvordan Huushol¬
ningen er hos en Tyrk, der har saa mange Koner. Jeg tæn¬
ker, de maae have hver sin Huusholdnings=Uge; ligesom
her, hvor en Mand kan have mange voxne Døttre, der skiftes
disse til at gaae i Huusholdningen.
Den unge muntre Jomfrue. Og jeg tænker ingen
af dem bryder sig om Huusholdningen; men allene giør Over¬
regning, naar Touren falder dem til at være mere i Sove¬
kammeret end i Kiøkkenet.
Den gamle Jomfrue. Ney, hørtil hende. Fy! mit
Barn! Tael aldrig om Sovekammeret. Den Snak kan jeg
ikke fordrage. Nok er det Tyrken er en fæl Karl, og alle de
som vil have flere end een Kone, er ikke et Haar bedre end en
Tyrk. - Men hvad meere Nyt af Aviserne?
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet. Nu omsinn¬
der er snart ingen Arrest=Hul stærk nok til at holde Arrestan¬
tere. Hvem skulde kunde tænke, at en omløbende Glar¬
mester kunde brække ud igiennem en tyk Grundmuur, og med
en Træe=Blok, som 4 Karle med Møye veltede ind i Arrest¬
kammeret, slaae Hul paa denne tykke Gruundmuur, helst da
