han var vel meest vant til at arbeyde i skiørt, og de gode
gamle Grundmuure ere, min Troe, ingen Skive=Glas, som
en Demant kan skiere over.
Den gamle Ungkarl. Skulde det og kunde være
troligt?
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet. Jeg har jo
selv tæst Tillysningen i Aviserne, og naar vi ikke kan troe
Aviserne, hvad skal vi da troe?
Fætteren. Sandt nok! Men der fortælles dog saa me¬
get i Aviserne, som dog neppe er troeligt. Som for Exem¬
pel. Jeg læste forleden i en Avis, "at Republiken Genua
"lod saavel sin Hoved=Stad, som alle sine andre Stæder sterk
"befæste, i Besynderlighed lader den Kysterne med Mand¬
"skab sterk besætte med Mennesker." Hvorledes skal man
kunde forstaae dette: at lade Kysterne med Mandskab beset¬
te med Mennesker? Det lader jo, ligesom at Genueserne
har to Slags Krigsfolk, nemlig Mandskab og Mennesker.
Det er got for dem, har de saa mange Folk, at de kan set¬
te Mennesker paa Mandskab.
Hofmesteren. Hvad Avis har det staaet udi? Fætter
Lætteren. Det kan jeg just nu ikke erindre, men det
var i No. 48. - Har ellers nogen af de gode Venner
seet de splinter nye skrevne Adresse=Aviser?
Den gamle Jomfrue. Nu omstunder har man ey
nødig at gaae feyl. Nu adresserer man næsten i hver Bye.
J min Opvext vidste man ey af saadant. Men hvordan
ere de nye Aviser? Fætter!
Fætteren. Tiielen er blodrød.
Den gamle Jomfrue. Kors en rød Titel! Det maae
lade galant. Det er i Sandhed længe siden, at man saae
rødtitlede Aviser. De maae stikke forskrækkelig i Øynene?
Fætter! De Aviser maae jeg holde. Jeg gider mangfoldig
gierne lide rød Skrivt, naar det kun ikke er skrevet med Blod;
thi det er en stor Synd. Titelen er vel ikke skrevet med
Blod? Fætter!
zætteren. Ney, det skulde jeg ikke troe. Men jeg tæn¬
ker, det røde vil nok blive forandret til Sværte, om de en¬
gang bliver trykt; thi det saae ilde ud med alle andre Avi¬
ser, om der skulde komme een i Trykken med rød Titul; thi
den vilde gandske vist finde lige saa mange Liebhabere, som
gamle Jomfruer har Beylere.
Den gamle Jomfrue. Hør, Fætter! Det siger jeg
ham engang for alle, skiemt ey oftere med de gamle Jomfruer.
Det kan jeg ikke fordrage. Han er ret en slem een.
Fætteren. Nu! Nu! Jomfrue: jeg skal nok tage mig
i agt herefter. - Det jeg maatte meest lee af i disse
nye Aviser, var, at man der iadfører et Vers, og siger at
det er sendt til Indrykkelse, da dette Vers er dog meget gam¬
melt, ja, jeg troer, saa gammelt, som Jomfruen.
Den gamle Jomfrue. Hør nu igien. Nen Fætter!
det gaaer alt for vidt. Jeg skal forspære, at tale med
ham, Fætter; thi han er alt for stor en Spottefugl. (Vo¬
res gamle Jomfrue blev vreed, og var Aarsag til at Avis¬
Collegiet blev ophævet før Tiden den Aften. Men det er
jo dog ikke saa nyt at Collegier bliver splidagtige, og skilles
ad med Vreede.)
Fra Mode=Collegiet.
Jætteren. Nu er da den gyldene Tid kommet, som man
saa længe har ønsket sig. Hidtil har man klaget over at det
var saa vanskeligt at givte sig, saasom man ey kunde see
Fruentimmerne i Hiertet. Nu skal man ikke længer klager
derover, saaledes veed det Smukke Kiøn, at rødde alle
Hindringer af Veyen.
Den gamle Jomfrue. Nu noget Nyt igien. Kan
man nu see Fruentimmerne i Hiertet? Da skal J, min
Troe, ikke kunde kige i mit.
Fætteren. Ja, nu kan man rigtig see, føle og ta¬
ge paa de Smukkes Hierter.
Hofmesteren, Jeg har nok hørt at Poeterne vare
aabenhiertede, at de bare Hierter paa Albnerne; men det
har jeg aldrig hørt om det smukke Kiøn.
Fætteren. Sandt nok. Men nu kan man og kalde
vore peene Jomfruer aabenhiertede; og nu begriber jeg,
hvorfor de hidtil Dags har været saa haarhiertede, at saa¬
snart en stakkels Frier kom til dem, fik han strax Ney.
Thi nu lader de deres haarde Steenhierter offentlig see.
Borgeren fra Landet. Hvad vil det sige, Fætter,
jeg begriber ikke denne Mørke Tale.
Fætteren. Ja, J Landsbye=Folk, hvad forstaaer J
jer paa Galanterier. J har kun Kiød Hierter alle sammen.
Jeg har i disse gode Juule hellige Dage været i Besøg hos
mange af vor Byes peene Piger, og de havde Steenhier¬
ter allesammen. Og mig undrer, at De, min smukke
unge muntre Jomfrue, ikke og allereede har faaet et
Steenhierte.
Den muntre Jomfrue. Pokker komme i Guldsme¬
den, han firerede mig til disse Hellige Dage; Men nu har
han vist lovet mig det til Nye Aar.
Den gamle Jomfrue. Nu begriber jeg at det maa
være en Slags Prydelse. O fortæl mig, Fætter, hvad
det vil sige.
Fætteren. Hidtil har vore peene Modens Jomfruer
kun baaret et Kors under Hagen lidet nedhængende paa
Brystet; og da man har forundret sig over saadannne Kors
vil de nu viise at de ere komne fra Hiertet, i det de nu til¬
lige fremviser deres Steenhierter. De bærer nu tilligemed
Korset, et prægtig og af Sølv eller Guld udarbeydet og
rigelig med glimrende Steene besat Hierte paa deres Bryst.
Dette lader fortreffelig vel, og man kan nu med Sandhed
sige, at mange af vore modens Fruentimmer har smukke
Hierter.
Præste=Enken. Man pleyer at sige: hvad Hiertet er
fuldt af løber Munden over af. Mig tykkes, det var be¬
